Elberth: Løkke er Venstres stærkeste våben

Skal man kåre det stærkeste parti på nettet over de seneste ti år, er det Venstre.

I valgkampen 2007 ryddede partiet web-fladen med Fogh på Facebook og deres Venstre-TV blandt andet ud over annonce-ejerskaber på netaviser, der var syvmileskridt foran de andre partiers spæde brug af YouTube.

I 2011 var blandt andet deres kampagner (og kampagnetryk) Bagfacaden og Tjekligefakta.dk så effektfulde, at S og SF blev presset i så mange defensiver, at onde tunger vil mene, at de rent faktisk tabte valget i 2011.

I 2015 var Venstre med Løkkes Facebook-side igen blandt de stærkeste ved at bruge den som hovedmotor især til sidst i valgkampen og i rigtig mange sager, hvor Løkkes politiske liv var en føljeton i formiddagsbladene (Læs mit maratonindlæg fra journalisten.dk om, hvad det betød, når Løkke på valgdagen i 2015 ejede fladen med sine Facebook-posts). Det var de andre partier, der lavede de opsigtsvækkende elementer, Venstre var bare stabile og holdt sig til det, der virker.

Løkke ikke er på sociale medier for at drive en popularitetskonkurrence. Det er et værktøj for ham – når Løkke ser, at Søren Pape og Konservative spiller store mænd og presser regeringen, griber Løkke sin iPad og tweeter mod-offensiven.

Benjamin Elberth

Og det er symptomatisk for Venstres digitale tilstedeværelse, at der ikke er de store, opsigtsvækkende gimmicks eller prisvindende elementer længere. Set udefra virker Venstre idéforladte og som om, de sover digitalt. Men tag ikke fejl af en god gang rævesøvn, hvor de er så garvede, at de bare ikke kaster det ene kampagneelement i luften efter det andet. Når der er brug for, at Venstre øger tempoet og sætter maskinen i femte gear, øger Venstre tempoet og sætter maskinen i femte gear.

Imens kører Venstre som partiorganisation med digital chef Henrik Andersen i spidsen ”digitalt steady drumbeat”. Og imens er Løkkes, og Venstres, stærkeste våben i al deres kommunikation blevet Løkkes digitale tilstedeværelse.

Men hvorfor materialiserer det sig så ikke i medvind og bedre målinger? Fordi Løkke ikke er på sociale medier for at drive en popularitetskonkurrence. Det er et værktøj for ham – når Løkke ser, at Søren Pape og Konservative spiller store mænd og presser regeringen, griber Løkke sin iPad og tweeter mod-offensiven.

Når Løkke bliver ringet op af Ekstra Bladet for genmæle på en historie, der kan blive en potentiel kioskbasker, tager han luften ud af den ved at skrive udlægge den i en sarkastisk tone på sin Facebook-side. Når Løkke har brug for at hamre 5 kampagne-statements ned i en valgkamp, hvor Socialdemokraterne har lavet stråmands-argumentation, tager han kampen på sin Facebook-side på valgdagen og omvender tvivlerne.

Har Løkke brug for at vise sig fra en blødere side, poster han et billede på Instagram og Facebook af, at han står med Løkke-Fondens cykeltøj og samler vandene ved Skagerak og Kattegat.

Og skal man tro Løkkes svar til David Trads ovenfor, så får Løkke input til sin rolle som politisk leder på sine sociale medier. Den hang til konversation bragte ham i top 10 blandt ”most conversational leaders” på sociale medier i en ny Burson-Marsteller-analyse om Twiplomacy forleden. Det giver også popularitet, i første omgang hos Twitterfolket, og så giver det ham input til at drive politik, når han gang på gang kan stikke hånden ned i sin egen Facebook-fokusgruppe.

Til gengæld er Løkkes egne sociale medier også gennemsyret af hans sydlandske temperament, og det giver ham af og til en række småkonflikter med tilfældige tweeps og journalister, som må tage kræfter ud af ham.

Position lige nu
Venstre står som beskrevet altid stærkt. Når vi skal til regions- og kommunalvalg i efteråret 2017, vil partiet være blandt de partier, der blandt andet har klædt deres borgmestre og kandidater bedst på med et setup, hvor de alle bare kan tænde for en skabelon i partiets webside-system, og så kører det. Det er sådan nogle grundstrukturer, der bare sidder i skabet, og det er de strukturer, der er forskellen på at være lokal byrådskandidat for Alternativet og for Venstre.

Men det er blevet mere Løkke, der bærer det, end det er opsigtsvækkende kampagne. Om kort tid overhaler Lars Løkke endelig Helle Thorning-Schmidts følgerantal på Facebook, og så rammer han 200.000 følgere. Det er som at have sin egen avis. Og mon ikke Løkke laver en 200.000-følgere-gimmick, hvor danskerne også får lov til at være med til den fejring?

Gang i svingdøren og transfervinduet
Der har været gang i svingdøren hos Venstre. Som tidligere beskrevet her på bloggen er navne som Claus Horsted, Jonas Haugegaard og Nis Peter Kolby væk. Men digital chef Henrik Andersen er der, og han sikrer den digitale kontinuitet. Det er Niels Thulesen Dahl (fætter til Kristian Thulesen Dahl), der styrer Venstres ”Center for Kommunikation og Politik” og Claus Richter, der nu på femte år er partisekretær.

Et par af de unge spændende løver er også begyndt at røre lidt mere på sig på nettet, hvoraf enkelte lige skal finde tonen på Twitter, når de går i clinch med meningsdannerlaget. Og så er stillingsopslaget for en ny digital mediekonsulent stadig aktivt på partiets website. Bliver den stilling besat med et ordentligt sidekick til Henrik Andersen, er de også klar til et hårdt efterår, hvor de politisk vil blive presset i bund i svære forhandlinger.

Hvilke partimedlemmer går forrest?
Hos Venstre er der fremtrædende politikere, der ikke bryder sig specielt meget om den tone, de møder på sociale medier (Karen Ellemann med flere), mens andre er blevet lidt halvskræmt efter, at de har fået nogle gevaldige net-tæsk.

Og så hjælper det ikke på net-aktiviteten, at man bliver minister, som mange af Venstres folketingsmedlemmer per definition er i en et-parti-regering. Det er altid nemmest at være uden for regering, når man skal mene noget på nettet, og det afspejler sig i, at nogle af ministrene stort set er stået af netdebatten siden sommeren 2015. Plus at der bare er for mange, der bare ikke er der.

Derfor er der ganske få navne, der går forrest – og det er ”the usual suspects”, der til gengæld gør rigtig meget: Lars Løkke Rasmussen, Søren Pind, Inger Støjberg, Kristian Jensen, og så er der yderligere et par stykker, der gør det godt og er med i debatterne.

Selv Bertel Haarder fik ligefrem Facebook’et så meget, at han i en bisætning fik et prædikat som kongen af Facebook (sådan nogle sætninger kan flere journalister rigtig godt lide at skrive, hvis de spotter den mindste mulighed). Sophie Løhde er værd at lægge mærke til for den måde, hun taler med sine samarbejdspartnere hos interesseorganisationerne på Twitter og kvitterer for idéer. Og så sidder der en dygtig Morten Løkkegaard i Europa-Parlamentet, der ville blive fremhævet langt mere, hvis han ikke var ”nede i det der EU” for sine web-tv-skills og sin kommunikation.

Strategi fremadrettet
Intet nyt fra Venstre-fronten. Som de selv skriver derinde: ”Vi er ved at kaste alt op i luften og ser hvor det lander”. Når jeg har spurgt hos alle partierne, leverer Venstre det mindst informative, der er blevet skrevet tilbage.

Har du læst med i de første fire klummer, brugte Konservative denne blog som afsæt for at lancere deres tanker om digitale ambassadører, mens Alternativet løftede sløret for kommende live-initiativer. Hos Venstre er sandheden nok, at der ikke kommer noget opsigtsvækkende eller noget nytænkning – og det behøver de heller ikke. De er klar til at trykke på de kampagne- og digitale knapper, der skal trykkes på, når vi kommer til efteråret. Det er Løkke i front på Facebook og Twitter.

Hvad skal du holde øje med?
Løkke er konsekvent et stilstudie værd. For første gang så jeg ham fumle-like sig selv forleden dag. Det er første gang længe, at han har lavet en fejl, ud over hans faste sprogfejl, som han selv undskylder med, at sådan går det, når man er der selv. Han ved godt, hvilke håndtag han rykker i. Hans sociale medier er et arsenal, hvor han ikke er der for at danse, som vi siger i Jylland.

Og så er der et par ministre, der godt ved, at de skal i gang – vi har haft Holst, Eva Kjer og Esben Lunde under stort pres på nettet. Når den politiske situation bliver endnu hårdere, skal de ministre kunne agere meget præcist, og det er ikke altid, at de er gearet til det.

---
Benjamin Rud Elberth rådgiver om digitale og sociale medier og er fast politisk digital ekspert på TV 2. Han er tidligere digital chef i Geelmuyden Kiese og digital chef for Socialdemokraterne. Han har rådgivet en lang række ministre, partier og politikere. Hver tirsdag skriver han klummen "Borgen digitalt" på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.