Elberth: Alternativet er på vej mod noget alternativt

”Først vil de ignorere dig, så vil de grine af dig, så vil de bekæmpe dig”.

Man kan næsten ikke starte en digital analyse af Alternativet med andet end et Gandhi-citat. Faktisk kunne Uffe Elbæk bygge sin landsmødetale over strukturen i det citat. Det er historien om ”det dødfødte projekt”, ingen troede på, og alle dømte ude, hvorefter alt blev til en højere værens-tilstand. Filmen om Uffe Elbæk er skåret over samme plot. Det er en god fortælling, fordi man bliver udfordrer og den frække dreng i klassen, der ikke kan holdes nede.

Alternativet lover os ny politisk kultur med masser af alternative forslag og anderledes tilgange til både lovarbejdet og kommunikationen. Og det får vi så – for det meste. I starten spåede ingen dem en chance, så rystede de lidt på hovedet af udmeldinger om kødfrie dage, bisonokser i danske skove og 30-timers-arbejdsuge. Så begyndte Socialdemokraterne med Henrik Sass Larsen i spidsen at mene, at Alternativet var lidt for alternative. Alternativets folketingsmedlemmer, ledelse og partiansatte kunne i de dage roligt tænde en ekstra røgelsespind, give hinanden en fælleskrammer og føle, at de var nået til et dybere bevidsthedsniveau – hos modstanderne i det politiske spil, hvor Sass-kritik er en endegyldig blåstempling af, at de skal tages seriøst. Karma bliver potentielt ”a bitch” for Socialdemokraterne, hvis de udfylder sidste led i den Gandhiske tre-trins-raket.

Gandhi-citatet bliver i øvrigt lige nu fortolket og skamredet af EU-hovedkritiker MEP Nigel Farage, der bruger det som afsæt til at få bare lidt historiske vingesus til at flyde ind i de ellers Trump-agtige udmeldinger, han kommer med, når han fejrer #brexit og forsøger at trampe rundt i et åbent EU-sår. For Alternativets vedkommende er ”Ny politisk kultur” også hele tiden et relativt begreb, der kan drejes i mange retninger som brugbar matrice over ”det der, de gør, når de gør noget, som ingen andre partier kan slippe af sted med” og noget, der i øvrigt af og til udmønter sig i præcis samme kommunikationskultur, som ”alle de andre bruger”. Det er altid rart at have en platform om, at man jo vil noget helt anderledes, når man i sommerinterviews skyder på alle de mennesker (hvor mange er der af dem?), der åbenbart skifter deres Iphone for tit, tager på fire rejser hvert år, eller når man i noget, der ligner en sommerballon, lufter at fjerne indkomstskatten helt. Modstanderne reagerer forudsigeligt ved at skyde forslaget ned økonomisk, hvorefter Alternativet på bedste alternative vis bare holder fast.

Og så er det rart ikke at have defineret ny politisk kultur for snævert, når vi kigger efter i krogene og løfter lidt på gulvtæpperne rundtomkring på nettet. For Alternativet kender også de små bissetricks, som tilsyneladende er uundgåelige lige nu, hvis man skal klare sig som parti i dansk politik. Alternativet var hovedmændene for at sætte #gyllegate-hashtagget i gang (læs betydningen af det her), ligesom Uffe Elbæk i høj grad brugte sociale medier til at gå til modtryk mod Clement, præcis som Socialdemokraterne i øvrigt gjorde, da de følte sig uretfærdigt behandlet af samme.

Til gengæld forstår han at pakke sin harme ind som en undren, når han skriver det på Facebook, så angrebet ikke bliver for angrebsagtigt a la de andre partier. Alternativet holder sig heller ikke for gode til at sende en lille hilsen til Socialdemokraternes initiativ om gratis medlemskab – men den bliver pakket pænt ind i et lille retweet fra kampagnekontoen på Twitter, så det heller ikke bliver et fuldtonet angreb, men bare en lille alternativ bisætning en passant.

Position lige nu
Alternativet er de alternative drenge i klassen hele vejen igennem. Deres kommunikation – understreget på både deres landsmøde og på Folkemødet – foregår med fællesdans, der ryger ud på YouTube og går viralt. Når Rasmus Nordquist møder op til afslutnings- og åbningsdebat med sko med kæmpe vinger bagud, leverer de andre politikere rækkevidden til dem, når de poster det på Facebook (Og så ryger det altså til DR).

Bedømmelsen af Alternativet digitalt og kampagnemæssigt kan heller ikke undgå hele tiden at hvile på præmissen af, at ”nuvel, det er jo lidt alternativt”. Uffe Elbæk viste i sin landsmødetale, da han kommenterede på en Søs Marie Serup-blog, at han ikke helt ”fattede”, eller ikke ville fatte pointen, da han hudflettede hende for at konstatere, at Alternativet spiller på en anden bane end de andre. Serup havde beskrevet, hvordan andre partier spillede fodbold, men ikke kunne tackle Alternativet, fordi de spillede ludo – altså som i: De spiller et spil på en helt anden kommunikationsbane, fordi de dygtigt har skævvredet reglerne for, hvilket spil der skal spilles.

Det er kendetegnende for den nye politiske kultur hos Alternativet, at Uffe Elbæk tillader sig at konkludere ”at hun ikke fattede, hvad der foregik”, og der forpligter platformen mere for Alternativet end for de andre partier. Begynder de at spille fodbold, tale om at kommentatorer ikke fatter noget og tackle med knopperne forrest, er de lige som alle de andre, og så risikerer luften at gå ud af i første omgang den kommunikative ballon.

Da jeg kommenterede digital valgkamp på TV 2 i 2015, var det helt tydeligt, at Alternativet over hele kommentatorlinjen bare blev bedømt på en anden skala end de andre partier. Hvor den mindste fejl for andre partier hurtigt blev betegnet som en fejl, rangerede det for Alternativet på en helt anden skala. Og på den måde har der hvilet en mærkelig psykologi omkring Alternativet, som Søs beskriver. Gik Alternativets hjemmeside ned (som den gjorde), var det jo nok, fordi de havde valgt en lidt alternativ webudbyder. Var det sket for Konservative eller SF, havde de været dybt uprofessionelle.

Og Alternativets alternative gøglervalgvideo indeholdt jo nok ikke så mange konkrete politiske forslag, fordi de jo bare havde skåret videoen over et helt andet format. Når Alternativet lykkes med at få de bedømmelser, er det også et helt uomtvisteligt resultat af, at de er lykkedes med deres kommunikationsplatform. Spørgsmålet er, om de fortsat kommer til at have succes med det, når de skal gå til valg på ”ny politisk kultur” næste gang, fordi det også er en platform, der trods alt forpligter – for så skal man kunne vise, at man har bidraget til ny politisk kultur, da man havde mandaterne til det.

Fjerde led i Gandhis citat burde være ”Og så vil de konstatere, at du også var menneskelig og også oplevede nedture i meningsmålinger som alle andre” – en profeti, som flere i det politiske sidder med lige nu, men ikke siger højt, fordi de gættede forkert sidst, og som Uffe Elbæk i sin landsmødetale med et alternativt smil på læben adresserede med ”inden for et år vil vi kollapse, så nyd det i det mindste så længe, det går godt”. Alternativet har indtil videre været så alternative, at de stadig ikke behøver at forholde sig til noget så almindeligt som vigende meningsmålinger. Når det kommer, har de også et alternativt svar parat.

Og så er der en udvikling, der er værd at lægge mærke til. Alternativet begynder at åbne for meget mere konkret politik og sværere sager på deres sociale medier og i deres kommunikation. De diskuterer lige nu indkomstskat og skat på ressourcer, de har diskuteret #brexit, de har lige nu kampagne om komplekse TTIP, og deres politiske laboratorier er for alvor ved at folde sig ud (Se Rene Gades invitation til mere udvikling af freds- og forsvarspolitik i august her). 

Og det er en god og nødvendig drejning, fordi de ganske enkelt ikke kan fastholde en kommunikation om noget nyt og alternativt uden konkrete politiske resultater. Der begynder ganske enkelt at være bund i deres løfter om ny politisk kultur – og udvikling af reel politik på andre præmisser end det bestående.

Gang i svingdøren og transfervinduet
Modsat en række andre partier er kernen nogenlunde stabil hos Alternativet. Der er ikke de store transfers at skrive om – og det giver symptomatisk nok heller ikke mening at beskrive enkeltpersoner hos Alternativet, som det gør hos de andre partier. De agerer som en bevægelse og virker ikke nær så personafhængige som andre partier, bedømt blandt andet på at de er mange og mange dygtige på sociale medier, uden at der for alvor er en entydig stjerne.

Næsten uanset hvor man kigger, pibler der en Alternativet-medarbejder frem på især Twitter. Det er dog værd at notere, at Nils Brøgger Jakobsen er kommet til som ny landssekretariatschef (fra Mellemfolkeligt Samvirke) i september 2015, og Cristine Gliese som kommunikationschef i november 2015. Gliese er lige nu den, der har hovedtråden på de digitale aktiviteter og kommer i øvrigt fra et job som digital redaktør hos SF, der lige nu bløder vigtige medarbejdere (læs mere om det i de kommende uger). Meget driftsikre og altid smilende og overskudsagtige Magnus Haslebo er den primære pressemand, og har sammen med Rune Langhoff ekstra godt fat i Twitterland.

Hvilke partimedlemmer går forrest?
Uffe selv, Rasmus Nordqvist, René Gade og Josephine Fock er alle særdeles aktive på sociale medier. Men igen: Det er ikke enkeltpersonerne her, der er vigtige, selvom Uffe stikker ud, når han går i clinch med Clement og skriver sin harme, forklædt som ”undren” ud over hele Facebook. Det er bevægelsen. Alternativet er på den måde det parti, hvor kampagnekontoen faktisk virker bedst, når den er den overordnede kærlighedsspreder på Twitter og Facebook, noget de andre partier ikke for alvor kan få til at virke.

Strategi fremadrettet
Kommunikationschef Cristine Gliese fremhæver selv tre digitale spor/kommunikationsspor, som bliver fremtidig strategi: Det politiske liv, inspiration og live.

Alternativet kommer selvfølgelig fortsat til under overliggeren ”Det politiske liv” at formidle deres eget ”take på sagen” om alle sager, der vedrører det parlamentariske arbejde på Christiansborg, politiske udmeldinger fra kommissioner, ministre etc., ligesom de løbende har præsenteret deres egne pakker, som (et fuldt finansieret) finanslovsforslag og tidligere i år naturpakken. Et spor, de skal have for at sikre den politiske identitet.

Cristine beskriver selv inspirationsdelen som følgende:

”Inspirationsdelen af vores facebookside handler om vores store bevægelse. Fordi vi jo ikke mener, at det hele kan klares om de runde og firkantede borde på Christiansborg. Hvis vi virkelig mener vores politik, så er vi også nødt til at inspirere folk. Det gør vi blandt andet med vegetaropskrifter, så det at skille kødet fra nogle af måltiderne i hvert fald ikke mangler, ja, inspiration. Derudover gendriver vi grønne nyheder fra hele verden, så vi hele tiden holder fokus på målet og skaber håb blandt vores følgere."

Live-elementet bliver en forsættelse af noget, som Alternativet tidligere har eksperimenteret med, når de blandt andet har lavet spørgsmåls-session med Uffe Elbæk på Reddit (fuldkomment utænkeligt for andre partier, der knap ved, at det findes). Alternativet varsler et nyt format på Facebook med ”Spørgestimen” (tag lige forbehold for, at Cristine kan have skrevet et s for meget her, selvom det nok skal blive en stime af spørgsmål), hvor en vært og Uffe svarer på spørgsmål live.

Formatet har både været afprøvet med mulighed for at spørge om alt og i et mere stramt format, hvor et af emnerne eksempelvis har været Brexit. Derudover går Alternativet fra start august med et helt nyt program, hvor Alternativets to social media-medarbejdere humoristisk (og kærligt, selvfølgelig) vil starte og slutte ugen med indblik i Alternativets politiske uge på de sociale medier. Og så kommer der endnu mere gang i den for Alternativet på Snapchat.

Hvad skal du holde øje med?
Læg især mærke til den udvikling, Alternativet er i, hvor de taler mere og mere politik på deres sociale medier. Det kan godt være, at vi får dansevideoer og alternative sko-billeder, men der er i stadig højere grad mulighed for at diskutere politik – og svær og kompleks politik. Og hold så øje med det svar, de giver, når der for første gang er et tydeligt vægtet gennemsnit, der viser vigende tilslutning. Det er fuldkommen umuligt at forudse, hvordan de responderer – det er derfor, de er Alternativet.

---
Benjamin Rud Elberth rådgiver om digitale og sociale medier og er fast politisk digital ekspert på TV 2. Han er tidligere digital chef i Geelmuyden Kiese og digital chef for Socialdemokraterne. Han har rådgivet en lang række ministre, partier og politikere. Hver tirsdag skriver han klummen "Borgen digitalt" på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.