Elberth: Radikales fornemmelse for borgerinddragelse

”Så er der spin på de sociale medier, og eksperterne falder i med begge ben”.

Kynikerne på Twitter reagerer prompte, når jeg fremhæver en helt særlig radikal disciplin: borgerinddragelse. Og modstandere vil synes, det er rent spil for galleriet og rendyrket demokrati-teater, hvor man lader som om, at man lytter til folket. Understreget af Radikales helt særlige mantra: ”Vi lytter”.

Men man må give Radikale: Hvis de kun lader som om, de lytter, så er de ved at være helvedes gode skuespillere (genlæs også faren for, at det bare bliver et demokrati-teater her).

Digitalt radikalt gruppemøde
I sidste uge gennemførte Radikale sit første digitale gruppemøde, hvor det var brugerne, der fik lov at sætte punkter på dagsordenen. Og herefter kunne vi følge cirka en times gruppemøde med Morten Østergaard, Martin Lidegaard, Sofie Carsten-Nielsen m.fl. i en times tid via Facebook Live, hvor man kan kaste likes og kommentarer i nakken på Radikales politikere samtidig.

Ida Auken har borgerinddraget med et længerevarende koncept – #meningerimyldretiden, hvor hun har sat sig i S-toget og lyttet til meninger. 

Benjamin Rud Elberth

Det var ikke æstetisk smukt, men det var et eksperiment, et nybrud og et statement. Om at man gerne vil gå nye veje og via nye medier for at inddrage. Det gav blandt andet brugerne mulighed for at få Radikale til at debattere legalisering af hash.

Flytter Radikales holdning til hash? Der skal nok markant mere til, men faktum er, at de debatterede et emne, som i sommervarmen er ved at blive hot for de andre partiers vælgere flere steder på sociale medier. Når man lytter til vælgerhavet, får man også at vide, hvad der optager dem lige nu, og markant hurtigere end hvis man selv skulle komme på idéerne ved at overvåge nyhedsstrømmen.

Når Radikale spørger om brugernes mening, leverer de værdi og jabber til deres vælgere. Så kan de senere kræve en stemme af dem. 

Benjamin Rud Elberth

Radikale har haft en helt særlig tradition for at inddrage borgere, vælgere, brugere (desværre kombineret med en anden særlig tradition for, at de igennem længere tid konsekvent ikke har vist særlig meget lyst til at tippe visse iagttagere og digitale kommentatorer, når Radikale lavede noget fedt. Det skal Radikale se at komme over, hvis de vil være konkurrencedygtige på nettet ift. andre partier, der selv markedsfører deres digitale stunts på alle tænkelige måder og aldrig er for fine til at sende det direkte til sådan nogen som mig. That’s how it works, for klogeåge-kommentatorer kan ikke se alt).

Ida Auken har borgerinddraget med et længerevarende koncept – #meningerimyldretiden, hvor hun har sat sig i S-toget og lyttet til meninger. Radikale gjorde det, da Støjbergs asyllov skulle hastebehandles, og de spurgte brugerne om hjælp til at stille relevante spørgsmål og rent faktisk brugte dem. Og de varsler, at det ikke er sidste gang, de har lavet digitalt gruppemøde.

Flyt vælgere fra mikro- til makrohandlinger
Hvad får Radikale så ud af det med sølle 150 seere, når det peaker? Ja, de tager en lille smule land tilbage i forhold til Alternativet, der har appelleret til en stor vælgermasse med deres alternative tilgang, deres nye politiske kultur og ikke mindst deres politiske laboratorier, der bygger på, at man kan få indflydelse – senest på Folkemødet, hvor de på invitation fra Dyrenes Beskyttelse holdt åbent politisk laboratorium for at tale kødkvalitet og vejen til at spise mindre kød.

Og fra et større perspektiv. Læs internet-guru Gary Vaynerchuk’s berømte ”Jab, jab, jab, right hook”, hvordan man skal fortælle sin historie med internettet ”in a noisy world”. Vaynerchuk beskriver blandt andet, hvordan man skal jabbe til sin bruger et antal gange ved at give dem værdi, før man er berettiget til at kræve noget af dem.

Når Radikale spørger om brugernes mening, leverer de værdi og jabber til deres vælgere. Så kan de senere kræve en stemme af dem. I første omgang valgte de dagen efter gruppemødet at forsøge med en medlemshverve-post på Facebook – og det er slet ikke dumt, for de, der ser den, vil også med lidt held være folk, der har deltaget i gruppemødet, blandt andet på grund af dem måde, Facebooks algoritmer er indrettet. De ser det, og de er mere flytbare, fordi de har gennemført en mikrohandling og nu bliver bedt om en makrohandling.

Lær af Obama
Obama var den første der kunne flytte sine brugere fra nulpunkt til for alvor at campaigne for sig – når man mødte ham på sociale medier, likede hans historier, donerede et mindre beløb (måtte ikke være for stort, for så ville man stå af, inden man kom til makrohandlingerne), meldte sig som campaigner, donerede et større beløb, satte et støtte-skilt op i sin have, stemte på ham og så til allersidst ringede på naboens dørklokke for at overtale ham til at stemme på Obama (eller bladrede op på sin telefon for at ringe til alle de kontakter, der med Obamas app blev kategoriseret som potentielle svingvælgere.)

Det har i øvrigt været inspiration til denne model, som flere virksomheder lige nu bruger i deres jagt på at flytte brugere fra mikro- til makrohandlinger igennem likes, delinger og til noget større).

Kynisk teater eller ej. Godt gået, Radikale. I ser ud til at have fundet en form, som passer til viljen til at lytte. Og det kan på længere sigt appellere til den gruppe af vælgere, der godt kan lide politikere, der åbner gruppelokalet, vender sig ud mod verden og strækker hånden og ørerne ud.

---
Benjamin Rud Elberth rådgiver om digitale og sociale medier og er fast politisk digital ekspert på TV 2. Han er tidligere digital chef i Geelmuyden Kiese og digital chef for Socialdemokraterne. Han har rådgivet en lang række ministre, partier og politikere. Hver tirsdag skriver han klummen "Borgen digitalt" på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.