Folketingssalen
Når folketingspolitikerne stemmer love igennem, er de ofte påvirket af EU, viser ny opgørelse. (Foto: Anders Hviid/Folketinget)

EU påvirker hver tredje danske lov

20. maj 2014 kl. 1:00
EU-AFTRYK: Mere end hver tredje lov, der blev vedtaget af Folketinget sidste år, er påvirket af EU, viser ny optælling. Udvalgsformænd ønsker at få folketingspolitikerne inddraget mere i arbejdet med EU, mens EL kalder EU's indflydelse for skadelig.
| Flere
EU sætter sine aftryk på lovarbejdet i Folketinget. Mere end hver tredje af de 224 love, der var igennem Folketingets lovmølle i 2012-13 er nemlig på den ene eller anden måde påvirket af EU.

Det viser en ny optælling af alle lovene fra det seneste afsluttede folketingsår, lavet af Altinget | Research.

Optællingen er lavet på baggrund af de officielle bemærkninger til hvert lovforslag, hvor forholdet til EU bliver beskrevet. Og de viser, at 76 af de 224 love, der blev vedtaget af Folketinget, har aftryk fra EU.

"Det er ikke overraskende, at opgørelsen viser, at en tredjedel af lovene er påvirket af EU. Men man skal være opmærksom på, at en optælling ikke opfanger alt," siger Dorte Sindbjerg Martinsen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet.

EU fylder, men ikke alt
Hun har forsket i implementering af EU's politikker og EU's betydning for national politik, og fortæller, at en stor del af EU's påvirkning sker gennem forordninger, som virker direkte på national administrativ praksis og ikke behøver lovændring. Samtidig kan en gennemgang af de danske love heller ikke indfange, hvordan EU-Domstolen påvirker - for ofte sker det uden at føre en lovændring med sig.

Altinget.dks undersøgelse viser desuden, at ud over de 76 love, der er påvirket af EU, er der yderligere en række love, som delvist påvirkes af EU. For eksempel en lov, der skal ensarte støtten til solcelleanlæg, som alene er et ønske fra et flertal i Folketinget, men først træder i kraft når EU-Kommissionen har godtkendt loven, da den skal leve op til EU-reglerne om statsstøtte.

"Opgørelsen viser, at EU indvirker både bredt og i høj grad. Men den viser samtidig, at det ikke er en indvirkning som gør Folketinget helt overflødigt, som det ellers nogle gange kan lyde i debatten," siger Dorte Sinbjerg Martinsen.

Stor forskel på fagområder
Dykker man ned i de enkelte fagområder er der stor forskel på, hvor meget EU fylder og hvordan. Ser man på de grønne ministerier, så fylder EU meget mere i lovgivningen end det gør på velfærdsområdet. Af de love, som blev vedtaget under Klima- og Energiministeriet, var det otte ud af 10 love, der indretter sig efter EU.

På Social- og Integrationsministeriets område var det til gengæld kun to ud af 13 love, hvor EU spillede en rolle. Det fortæller dog ikke hele historien om EU's rolle på socialområdet, vurderer Dorte Sindbjeg Martinsen.

"Det sociale område er først og fremmest påvirket af forordninger fra EU, og domme fra EU-Domstolen, og de indfanges ikke nødvendigvis i denne type opførelser," siger hun.

(Artiklen fortsætter under figuren)

Diagrammet viser den procentvise andel af danske love vedtaget i folketingssamlingen 2012-2013, der er blevet til under indflydelse af EU-lovgivning, fordelt på de daværende ministerier. (Hold markøren over figuren for at få mere information)

Allerede klappet af
SF's Steen Gade er formand for Klima- og Energiudvalget, og han fortæller, at EU's indflydelse nemt kan føles som om sagerne er klappet af inden udvalget skal behandle det konkrete lovforslag.

"Når man når til at behandle lovforslag i udvalget handler det i virkeligheden mest om, at vi skal have de vedtagelser, vi i forvejen har sagt ja til tidligere, ind i dansk lovgivning," siger Steen Gade.

Danmarks mulighed for at præge sin egen lovgivning ligger dermed ofte tidligere end i Folketingets fagudvalg - nemlig i Europaudvalget inden et mandat skal gives til en minister, som skal forhandle i EU på Danmarks vegne.

Ønske om større inddragelse
Steen Gade mener det ville give en større åbenhed og give fagudvalgene mere indflydelse, hvis de blev pålagt at skulle lave skriftlige indstillinger med deres holdninger til et forslag til Europaudvalget.

"Det ville give en meget tydeligere markering af, hvad drøftelsen i udvalget havde ført til. Og pressen vil så måske også blive mere opmærksomme på sagerne på de rette tidspunkter," siger Steen Gade.

Europaudvalgets formand Eva Kjer Hansen (V) efterlyser også et større engagement fra Folketingets fagudvalg. Hun har derfor sendt en række spørgsmål til fagudvalgene for at finde ud af, om der er nogle hindringer for, at folketingspolitikerne involverer sig noget mere.

"Den her undersøgelse understreger, at det er vigtigt, at fagudvalgene kommer på banen. Jeg tror det er vigtigt for vores accept af EU's påvirkning på vores lovgivning, at Folketinget er ordentlig med og involveret i beslutningsprocessen undervejs. Ellers ender vi som folketingsmedlemmer med en følelse af, at det bare går hen over hovedet på os," siger Eva Kjer Hansen.

EL: EU-indflydelse kan være skadelig
Det er dog ikke alle Folketingets politikere, der mener man bare skal tilpasse sig EU. Ifølge Enhedslistens Per Clausen er EU's indflydelse nemlig et problem.

Han er ikke overrasket over opgørelsens samlede resultat. Men generelt mener han, at EU fylder for meget i forhold til dansk lovgivning, og særligt på miljø- og fødevareområdet oplever han, at EU er med til at begrænse de danske muligheder for at tage hensyn til miljøet og forbrugerne.

"EU's regler handler først og fremmest om at sikre det frie marked og den frie handel. Derfor er det efter min mening skadeligt for både miljøbeskyttelsen, fødevaresikkerheden og dyrevelfærden, at EU i så stor udstrækning lægger begrænsninger for, hvad vi kan tillade os at gøre," siger Per Clausen.

Diagrammet viser antallet af danske love vedtaget i folketingssamlingen 2012-2013, der er blevet til under indflydelse af EU-lovgivning, fordelt på de daværende ministerier. (Hold markøren over figuren for at få mere information)

Dokumentaion

Eksempler fra opgørelsen, love under Klima- og Energi- og Bygningsministeriet: 

Love med EU-aftryk
L7: Gennemfører EU-direktiv 2009/29/EF, som ændrer kvotehandelsdirektivet fra 2003 med henblik på at forbedre og udvide EU's kvotehandelssystem for CO2-kvoter fra og med tredje kvotehandelsperiode, der løber fra 2013 til 2020.

L58: Skaber et nyt grundlag for at udstede bevillinger til forsyningspligtig virksomhed baseret på udbud. Hidtil har eksisterende bevillingshavere haft mulighed for at få forlænget deres 5-årige, geografisk afgrænsende bevillinger, uden at andre reelt har haft mulighed for at komme i betragtning. Denne praksis kan ikke fortsætte, da sådanne rettigheder efter EU-retten skal tildeles på gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår. 

L135: Fastsætter bl.a. rammer for den fremtidige udbygning med kystnære havvindmøller, som forventes at ske ved udbud og med et økonomisk incitament til lokalt medejerskab. Den nye incitamentsordning vurderes at være i overensstemmelse med EUF-traktaten

L150: Hovedformålet med loven er at bidrage til en effektiv behandling af byggesager i kommunerne og nedbringe sagsbehandlingstiden. Der indføres derfor regler om, at kommunerne skal fastsætte og offentliggøre servicemål for sagsbehandlingstiden. Den foreslåede indførelse af en generel hjemmel til at implementere EU-retlige forskrifter vil alene finde anvendelse, hvor der skal ske implementering eller justering af forskrifter af overvejende teknisk karakter

L180: Gennemfører de dele af EU-forordning 1227/2011/EU om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne, som kræver gennemførelse i national lovgivning. Med loven får Energitilsynet de nødvendige undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser til at sikre anvendelsen af forordningen i Danmark. 

L199: Lovens formål er at begrænse udbygningen med store solcelleproduktionsanlæg, der ikke har som hovedformål at levere el til ejeren, og som det ikke var hensigten at støtte med den midlertidigt forhøjede støtte, der blev vedtaget med lov nr. 1390 af 23. december 2012 (L 86). Den øgede støtte m.v. notificeres hos Kommissionen som statsstøtte. Bestemmelserne træder først i kraft efter godkendelse i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler.

L203: Etablerer bl.a. en ny støtteordning for virksomheder, der ønsker at omstille fra fossile brændsler til vedvarende energi i virksomhedens produktionsproces.Ordningen administreres i overensstemmelse med EU's generelle gruppefritagelsesforordning for statsstøtte. Dette betyder f.eks., at fastsættelse af tilskudsbetingelser og tilskudsstørrelser vil ske i overensstemmelse hermed.

L221: Loven giver lejere – eller udlejere på lejernes vegne – mulighed for at kunne nettoafregne deres individuelle forbrug af elektricitet fremstillet på VE-anlæg. Loven omfatter lejere i både almene og private udlejningsejendomme, herunder også erhvervslejere. Forslagets § 1 om ændringer i elafgiftsloven notificeres som udkast i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF. 

Lov med delvist EU-aftryk
L86: Tilpasser støtten til solcelleanlæg og andre små vedvarende energi-anlæg (VE-anlæg) til den markedsmæssige udvikling og medvirker samtidig til, at de økonomiske vilkår for forskellige typer anlæg bliver mere ensartede.

Lov uden EU-aftryk
L179: Medfører, at der ikke længere skal gælde lovgivningsmæssige særregler for Christianiaområdet. Herefter er det alene lovgivningens almindelige regler og de indgåede aftaler mellem staten og Fonden Fristaden Christiania, der regulerer anvendelsen af området.

Kilde: Ft.dk og Altinget | Research. 

 
Altinget | EU

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK