27. maj 2014 kl. 09.15

EU-partier strides om toppost

EP2014: Kampen om, hvem der skal være den næste formand for EU-Kommissionen, er i gang. Allerede på valgaftenen slog de europæiske partiers musketer-lignende sammenhold revner, og nu kan Europa-Parlamentet blive sin egen værste fjende i slutspillet om magten i EU.

De europæiske socialdemokraters Martin Schulz har ikke opgivet at få topjobbet som EU-Kommissionens næste formand.Foto: Europa-Parlamentet

Michael Hjøllund

Journalist

Den største gruppe er ikke den, der skal ned på knæ.
Jean-Claude Juncker
Kristendemokratisk kandidat til posten som formand for EU-Kommissionen.

Fakta

Kort om spidskandidaterne
Forud for europaparlamentsvalget har de europæiske partier på eget initiativ fremsat såkaldte "spidskandidater" til posten som den nye formand for EU-Kommissionen, der skal udnævnes efter valget.

Baggrunden er den seneste EU-traktat, der foreskriver, at formandskandidaten fremsættes af stats- og regeringslederne "under hensyntagen" til EU-valget.

Kritikere mener, at konceptet med spidskandidater er en overfortolkning af traktatens bestemmelser. Læs traktatens fulde ordlyd nederst i artiklen.

BRUXELLES: Allerede inden de sidste resultater er gjort op, er de europæiske partiers samarbejde om at bruge europaparlamentsvalget som løftestang til at få afgørende indflydelse på udnævnelsen af formanden af den næste EU-Kommission udfordret.

To kandidater ønsker begge at være Europa-Parlamentets samlede bud på en ny formand for EU-Kommissionen.

Den ene er Jean-Claude Juncker, der er spidskandidat for den kristendemokratiske EPP-gruppe, som bliver omtrent 23 mandater større end valgets nummer to, de europæiske socialdemokrater i S&D.

Deres spidskandidat, tyske Martin Schulz, er dog ikke klar til at forlade kandidatræset uden politisk kamp. Han påpeger, at EPP trods sit valgresultat er gået markant tilbage sammenlignet med 2009.

”Jeg er ikke sikker på, at et parti, der taber tres pladser, er berettiget til at lede EU,” sagde han på valgaftenen.

Blandt socialdemokraterne mener man derfor at have lige så meget ret til at søge et flertal i Europa-Parlamentet, som EPP.

Indrømmelser efterlyses

Valgets store opbakning til yderfløjene gør det dog i realiteten svært for de to midterpartier at samle flertal i Parlamentet, uden at modparten er med om bord.

Socialdemokraterne kan ikke håbe på et flertal bestående af centrum-venstregrupperne, og på samme vis kan EPP heller ikke satse på en ren centrum-højre koalition.

”De to store blokke kan hver skaffe en stor del af Europa-Parlamentets stemmer, men de kan ikke alene samle et flertal. Den eneste mulighed er en stor-koalition, men her skal Martin Schulz give efter for Jean-Claude Juncker, og lige nu ligger det ikke i kortene,” siger Fabian Zuleeg, der er direktør for tænketanken European Policy Center i Bruxelles.

Martin Schulz var på valgaftenen hurtig til at fremlægge en række krav, der skulle gå forud for eventuel socialdemokratisk støtte til Jean-Claude Juncker. Det samme var spidskandidaterne fra både den liberale og den grønne gruppe.

I sin tale på valgaftenen gjorde Jean-Claude Juncker det klart, at han er villig til at forhandle med de andre europæiske grupper for at samle en så bred koalition som muligt. Han lagde dog ikke skjul på, at han så sin egen forhandlingsposition som stærk.

”Den største gruppe er ikke den, der skal ned på knæ,” sagde han.

Splittede interesser

Ifølge Fabian Zuleeg befinder de europæiske grupper sig i et dilemma.

De kan satse på sammenholdet og dermed stå stærkt over for EU's 28 stats- og regeringsledere, når den nye kommissionsformand skal udpeges, eller de kan være mere pragmatiske og slække på deres oprindelige krav om formandsposten og i stedet opnå andre politiske sejre.

Det sidste kunne eksempelvis materialisere sig i form af lunser fra resten af puslespillet om EU's fremtidige topposter.

”Der er flere topposter i spil, som skal fordeles på den ene eller anden måde. Nogle af disse poster kan indeholde navne som Martin Schulz og Jean-Claude Juncker, men om det lige bliver posten som formand for EU-Kommissionen, er på nuværende tidspunkt usandsynligt,” vurderer Fabian Zuleeg.

EU skal blandt andet finde en ny udenrigschef, en ny formand for Det Europæiske Råd, der samler stats- og regeringscheferne, en ny formand for Europa-Parlamentet og eventuelt en fast leder af eurogruppen.

Flere iagttagere vurderer, at en såkaldt ”pakkeløsning”, hvor flere poster fordeles på én gang, kan komme på tale.

Skeptiske regeringschefer

EU's 28 regeringsledere har fra begyndelsen set med en vis skepsis på den europæiske gruppes selvudnævnte spidskandidater, der med pomp og pragt har turneret EU tyndt for at søge vælgernes gunst.

Ifølge Danmarks ambassadør i Belgien, Poul Skytte Christoffersen, der selv har en lang karriere i EU-systemet bag sig, er flere regeringschefer dog blødt op. Han vurderer, at man frygter en langstrakt institutionel kamp om topposterne, hvis man ikke følger Europa-Parlamentets indstilling.

”Det eneste, der kan ændre på den situation, er, hvis støtten (i Europa-Parlamentet, red.) til spidskandidaten begynder at smuldre,” siger han i forbindelse med en konference om EU-valget.

Fabian Zuleeg er enig. Han påpeger, at stats- og regeringscheferne ikke vil være blege for at udnytte en eventuel splittelse i Europa-Parlamentet til at køre en udefrakommende kandidat i stilling til posten som formand for EU-Kommissionen.

Hvid røg? Glem det!

Allerede tirsdag vil omverden kunne få en pejling af, hvordan kampen om EU's topposter står.

Om formiddagen mødes de europæiske gruppers ledere for at drøfte muligheden for at finde en fælles kandidat. Og om aftenen mødes EU's stats og regeringschefer til en ”uformel middag”, hvor resultatet af europaparlamentsvalget er på dagsordenen.

I invitationen fra Det Europæiske Råds formand, Herman Van Rompuy, fremgår det dog eksplicit, at det ”vil være for tidligt at træffe beslutning om navne”.

Eller som en EU-diplomat udtrykker det:

”Til dem, der håber på hvid røg fra mødet tirsdag: Glem det.”

Splittede regeringschefer

Det har dog ikke afholdt centrale statsledere fra at blande sig i debatten, allerede dagen efter valgstederne rundt omkring i Europa er lukket.

Det gælder eksempelvis Tysklands konservative kansler, Angela Merkel.

”Jeg bestemmer ikke, hvem der får posten. Juncker (Jean-Claude Juncker, red.) er vores kandidat, EPP's kandidat, og vi vil fremsætte hans navn i diskussionerne,” sagde hun ifølge netmediet EUobserver på et pressemøde mandag.

Til gengæld har Ungarns regeringsleder, Viktor Orban, ifølge flere medier været ude at undsige den kristendemokratiske kandidat, der er tidligere premierminister i Luxembourg.

Desuden har den britiske premierminister, David Cameron, ifølge avisen Financial Times lanceret en ”diplomatisk offensiv” mod Jean-Claude Junckers kandidatur.

Ifølge avisen frygter den britiske regeringsleder, at den konservative kandidat repræsenterer for meget ”af det samme” fra EU og dermed vil skade hans position i hjemlandet, hvor EU-skeptiske UKIP ved det netop overståede valg vandt pladsen som landets største parti.

Efter planen skal stats- og regeringslederne fremlægge deres bud på en ny kommissionsformand for Europa-Parlamentet i slutningen i juni.

Dokumentation

Det siger Lissabon-traktaten om valget af EU-Kommissionens formand.

”Under hensyntagen til valget til Europa-parlamentet og efter passende høringer foreslår Det Europæiske Råd med kvalificeret flertal Europa-Parlamentet en kandidat til posten som formand for Kommissionen. Denne kandidat vælges af Europa-Parlamentet med et flertal af dets medlemmer. Hvis denne kandidat ikke opnår et sådant flertal, foreslår Det Europæiske Råd med kvalificeret flertal inden en måned en ny kandidat, der vælges af Europa-Parlamentet efter samme procedure.”

Kilde: Lissabon-traktaten Artikel 9D,7

Politik har aldrig været vigtigere