Færøerne får socialdemokratisk regering

NY REGERING: Regeringsforhandlingerne på Færøerne er slut, og det bliver socialdemokraten Aksel V. Johannesen, som bliver ny færøsk lagmand. 

Færøernes nye lagmand er socialdemokraten Aksel V. Johannesen (tv.).
Færøernes nye lagmand er socialdemokraten Aksel V. Johannesen (tv.).Foto: Scanpix
Cecilie Gormsen

Færøerne har fået en ny regering.

De færøske partier Socialdemokraterne, Republikanerne og det liberale Fremskridt har dannet en ny regering, og socialdemokraten Aksel V. Johannesen bliver ny lagmand. Det skriver det færøske medie Norðlýsið

Dermed står det klart, at færingerne får et magtskifte. Det nu tidligere regeringsparti, Sambandspartiets, leder, Kaj Leo Holm Johannesen, må forlade lagmandsposten efter at have siddet der siden 2008. 

Færingene var til valg 1. september, hvor den siddende regering fik en vælgerlussing, mens Aksel V. Johannesens Socialdemokrater blev valgets store vindere. Socialdemokraterne er også for første gang i 25 år det største parti på Færøerne med otte mandater, og den nye lagmand blev selv den største stemmesluger med 2405 stemmer. 

Regeringen fik kun 14 mandater.

De daværende regeringspartier, Folkeflokken, Sambandspartiet og Midterpartiet, fik et dårligt valg og fik bare 14 mandater tilsammen ud af Lagtingets i alt 33 pladser.

I valgkampen dannede de tre nye regeringspartier blandt andet en fælles front for en fiskerireform. Ved valget fik Socialdemokraterne otte mandater, Republikanerne fik syv mandater, og Fremskridt fik to. 

Dokumentation

Det nye Lagting efter valget: 

Folkeflokken (Konservativt): 6 medlemmer (-2)
Jacob Vestergaard (965 personlige stemmer)
Annika Olsen (958)
Jørgen Niclasen (698)
Jákup Mikkelsen (377)
Elsebeth M. Gunnleygsdóttir (272)
Jógvan á Lakjuni (366)

Socialdemokratiet: 8 medlemmer (+2)
Aksel V. Johannessen (2.405)
Sonja Jógvansdóttir (1.020)
Eyðgunn Samuelsen (427)
Rigmor Dam (393)
Heðin Mortensen (392)
Henrik Old (387)
Kristin Michelsen (302)
Bjarni Hammer (298)

Sambandspartiet (liberalt): 6 (-2)
Edmund Joensen (636)
Kaj Leo H. Johannessen (603)
Bárður á Steig Nielsen (592)
Magnus Rasmussen (500)
Bjørn Kalsø (486)
Magni Laksáfoss (374)

Nyt Selvstyre (midterparti): 2 (+1)
Jógvan Skorheim (386)
Kári P. Højgaard (351)

Midterpartiet (Kristeligt orienteret midterparti): 2 (0)
Jenis av Rana (498)
Bill Justinussen (369)

Republikanerne: 7 (+1)
Høgni Hoydal 1.142
Sirið Stenberg 751
Kristina Háfoss 658
Magni Arge 440
Annita á Fríðriksmørk 424
Katrin Kallsberg 396
Páll á Reynatúgvu 368

Fremskridt (Liberale): 2 (0)
Poul Michelsen (671)
Hanna Jensen (201)


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00