Fem ønsker til Unionen

MEMPHIS, TN – Som nordeuropæer opleves det, at den økonomiske krise i det sydlige EU for tiden ligesom har fortaget sig i det forfærdige krydsfelt mellem islamistiske anslag mod de vestlige frihedsidealer og de utæmmede strømme af flygtninge og migranter.

Personligt føles det godt med en tankemæssig timeout hér i USA. Et land, der selv var martret af borgerkrig og op til nyere tid raceadskillelse.

Jeg er i fodsporet på to store personligheder – en sort og en hvid – der på hver deres måde hjalp afro-amerikanerne til ligestilling.

Ikonet, borgerrettighedsforkæmperen Dr. Martin Luther King, Jr. – samt iværksætteren, pladeproducent Sam Phillips, som med en kunstnerisk tilgang – der gerne sætter sig politiske spor – allerede i 1954 skrev historie med den sortsyngende, hvide Elvis.

MIN GAMLE MENTOR fra studieåret i Los Angeles er demokrat og viede sit liv til at hjælpe handicappede studerende fra kyst til kyst.

Amerikanere er dybt rystede over, hvad der sker i Europa. Det har tydeligvis en særlig betydning for dem, at Frankrig er ramt; det land, der hjalp sydstaterne til selvstændighed. De benytter i disse dage enhver lejlighed til at mindes ofrene for årets nye angreb i Paris og til at fremhæve, at deres flag bærer de samme farver.

De amerikanere, jeg møder, tænker og argumenterer i direkte sammenhæng om terror og utæmmet indvandring og flygtningstrømme gennem Europas åbne, ydre grænser. Det kommer bag på en. Lederne af de republikanske stater afviser at tage syriske flygtninge, hvis de er muslimer. De skal være kristne, skal de. Man sætter med andre ord religiøs herkomst over menneskelig skæbne. Meget interessant.

Min demokratiske ven af irske aner er også meget bekymret for, hvad der sker med Europa. Og det er sagt lige ud muslimer, han taler om. Meget mere direkte, end de fleste tør derhjemme. For man må vist ikke efter grundloven tale kritisk om tilbedere af en bestemt religion? 

Han frygter tydeligvis, at Europa står foran flere trusler og dybt alvorlige sammenstød mellem europæerne og de nye beboere, der tilbeder islam.

VIL DET LYKKKES Europa at optage muslimer, som det lykkedes at ligestille sorte med hvide i USA? Vi må håbe det. Men sorte kom jo sjældent med en religiøs bagage, der gav problemer, så her er ikke meget håb at hente.

Islam som religion kræver desværre nok så stor lydighed, at de parallelle samfund i stadig større grad bliver en realitet. Hvor kønnene er ligestillede i den oprindelige del af samfundet – og præget af kvindeundertrykkelse andetsteds. Se bare på Malmø, den er jo gal. Svensk indvandringspolitik forandres da også markant for tiden. Følg med på Altinget.se.

Man må så håbe for kontinentet, at dem, der hele vejen har ønsket indvandring fra muslimske lande, vil være villige til at betale for det i fremtiden – både økonomisk, kulturelt og kønspolitisk.

Det europæiske kul- og stålprojekt fra 1952 handlede om fred mellem Tyskland og Frankrig og dermed for alle vesteuropæere. Nu holdes der dansk folkeafstemning på folkeafstemning om mere eller mindre juridisk spidsfindige, svært forklarlige hjørner af Unionen. Og når vælgere er usikre, har de det med at stemme nej. 

SNARERE SKULLE UNIONEN tage sig af det helt overordnede:

1: Sikre sine ydre grænser.

2: Sikre sammenhængskraft med eksklusiv plads til de borgerlige frihedsidealer.

3: Sikre tryghed for de europæiske borgere og børn.

4: Sikre adskillelse mellem det politiske samfund og religioner.

5: Sikre fornyet vækst, der kan konkurrere med USA (se 1, samt styrk det indre marked og tilpas herunder personskatter og moms blandt landene som forudsat, da indre marked blev introduceret for 30 år siden).

Ellers risikerer vi om føje tid – og flere terrorangreb? – en revival af fænomenet “Go west, young man”.