FH: Alarmerende fald i ansøgninger til professionsuddannelser

Om få dage er der frist for at søge ind på en videregående uddannelse. Og mon ikke, der er rigtig mange unge mennesker, der vil gøre det igen i år? Det håber jeg.

Jeg håber også, at rigtig mange vil søge ind på de vigtige professionsuddannelser på velfærdsområdet. Men med tanke på søgningen i forbindelse med kvote 2 den 15. marts, så kan jeg godt blive noget bekymret. Kvote 2-søgningen til de fire største professionsuddannelser, det vil sige pædagog, lærer, sygeplejerske og socialrådgiver, er i år styrtdykket svarende til et fald på 29 procent siden 2019. Det bør få alarmklokkerne til at ringe på Christiansborg.

Vi har desværre de senere år været vidner til en faldende interesse for de store professionsuddannelser. Det er meget bekymrende, for vi kommer til at mangle kompetente medarbejdere, som kan tage hånd om vores børn, unge, syge og udsatte. Samtidig bliver konkurrencen om de unge kun større med udsigt til færre unge og flere børn og ældre.

Nogle gange kan man få det indtryk, at en universitetsuddannelse er det eneste naturlige valg for de unge, der ellers måtte have karaktergennemsnittet til at søge ind. Sådan er det selvfølgelig ikke.

Alt for mange falder fra
Derfor skal vi åbne de unges øjne for hele uddannelsesspektret, så vi kan få en bedre uddannelsesbalance, end der er i dag. Regeringen har taget et vigtigt første skridt ved at melde ud, at der skal indføres en grænse for, hvor høje karaktergennemsnit, der kan kræves, for at komme ind på en videregående uddannelse. Det skal mindske presset på de unge, så karakterer ikke kommer til at overskygge læring og faglige interesser. Optagelsessystemet er dog kun en af knapperne, der skal skrues på.

Alene blandt dem, der startede på de fire store professionsuddannelser på velfærdsområdet i 2019 var 2.000 faldet fra inden for et år.

Nanna Højlund
Næstformand, FH

Vi skal sørge for, at professionsuddannelserne er interessante for en bredere målgruppe, hvis vi skal have flere til at vælge professionerne til, og vi skal blive bedre til at fastholde de mange studerende, der heldigvis bliver optaget på professionsuddannelserne.

Alene blandt dem, der startede på de fire store professionsuddannelser på velfærdsområdet i 2019 var 2.000 faldet fra inden for et år. 2.000 potentielle sygeplejersker, lærere, pædagoger og socialrådgivere, som vores offentlige arbejdspladser sukker efter.

Samtidig er andelen af de studerende, der falder fra inden for tre år efter studiestart, steget. Blandt dem, der startede i 2017, var det næsten hver fjerde. Til sammenligning var andelen, der faldt fra inden for tre år knap 21 procent i 2010. Denne udvikling er især drevet af, at de studerende falder fra senere i deres uddannelse. Det peger for mig at se på, at vi ikke er gode nok til at skabe faglige og engagerende læringsmiljøer, hvor de studerende for alvor oplever den stærke kobling mellem teori og praksis, som er disse uddannelsers DNA. 

Vi skal investere i udviklingen og kvaliteten af professionsuddannelserne, så vi understøtter en stærkere sammenhæng mellem teori og praksis. Og så skal vi skabe nogle uddannelsesveje, så de unge kan se mulighederne for at blive ved med at udvikle og specialisere sig gennem arbejdslivet. Gode karriereveje inden for praksisfeltet vil motivere flere til at søge, men også til at blive inden for fagene.

Uddannelse skal give muligheder, ikke lukke døre i. Fra FH’s side foreslår vi en handlingsplan for øget rekruttering til professionsuddannelserne på velfærdsområdet. For der er behov for handling, hvis vi også fremover skal have en stærk offentlig sektor.