Finansministeriet: Regeringen skaber mere lighed

Regeringens reformer og politik har haft en dæmpet effekt på den såkaldte gini-koefficient, der bruges til at måle den økonomiske ulighed i samfundet. Det viser nye beregninger fra Finansministeriet.

Den nye beregning, som fremgår af et svar til Folketinget, viser, at regeringens politik har sænket koefficienten med 0,39 procentpoint. 

Regeringens fire finanslovaftaler for årene fra 2012 til 2015 har ifølge Finansministeriets beregninger reduceret gini-koefficienten med 0,18 procent, mens regeringens økonomiske reformer har øget dem med 0,58 procentpoint. 

Der er blevet regnet på syv af regeringens reformer, hvor alle undtagen en har øget uligheden. Det er kun Vækstplan DK (2013), som sænkede gini-koefficienten med 0,02 procentpoint. De seks reformer, der alle har øget uligheden, er skattereformen (2012), reformen af førtidspension og fleksjob (2012), SU-reformen (2013), kontanthjælpsreform (2013), sygedagpengereformen (2013) og vækstpakken (2014). Skattereformen er den mest ulighedsskabende reform, og den har øget koefficienten med 0,27 procentpoint.

Men hvorfor har regeringens politik så alligevel skabt mere lighed? Det skyldes den såkaldt »prioriterede« vækst i det offentlige forbrug i perioden 2015 til 2020. Den beregnes nemlig til at reducere gini-koefficienten med 0,59 procentpoint. Og når den fraregnes, bliver resultatet, at regeringens politik har øget gini-koefficienten med 0,20 procentpoint.

Beregningen er en del af et svar til Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen (Ø), som i maj 2014 bad om et skøn »over den samlede forventede effekt på uligheden af samtlige af regeringens reformer og finanslove, når de er fuldt indfasede«.

Den udlignende effekt har samfundet til gode, da den primært kommer fra den planlagte vækst i det offentlige forbrug frem til 2020.