Forsker savner beviser for velfærdsturisme

Til december vil EU-kommissionen fremlægge en rapport, som behandler retten til fri bevægelighed og retten til velfærdsydelser. Til det formål har Kommissionen anmodet medlemsstaterne om at fremsende data til brug i udarbejdelsen af rapporten.

Ifølge et notat fra regeringen var Danmark ikke i stand til at levere de ønskede oplysninger inden for tidsfristen. Notatet viser ligeledes, at flere medlemslande har udtrykt, at de slet ikke er i stand til at skaffe de statistiske oplysninger, Kommissionen efterspørger.

Den britiske avis The Telegraph skriver, at et lækket dokument viser, at Storbritannien ikke har tal på, hvor mange EU-borgere, der modtager sociale ydelser i landet, fordi der ikke findes registrering af, hvilken nationalitet ydelsesmodtagere har.

På tirsdagens ministerrådsmøde gjorde EU's justitskommissær, Viviane Reding, ifølge Ritzau klart, at problemet er meget begrænset.

Vi kan ikke basere den debat og den politisering af debatten på noget, vi ikke har fakta for. Det er vigtigt, at få fat i de her data for at klargøre udviklingen og finde ud af, om der er belæg for overhovedet at tale om velfærdsturisme.

Dorte Sindbjerg Martinsen
Professor, Københavns Universitet

Dorte Sindbjerg Martinsen, professor på Center for Europæisk Politik, Københavns Universitet, mener, det er nødvendigt at klarlægge omfanget af den såkaldte velfærdsturisme.

"Der er et stort behov for mere fakta på det her område. Der er behov for større gennemsigtighed og klarhed over, hvor meget andre EU-borgere gør brug af velfærdsydelser, samt hvordan det forvaltes i praksis. Uden de indsigter kan vi ikke få en kvalificeret debat om, hvad der er op og ned i spørgsmålet om velfærdsturisme," siger hun til Altinget | EU.

Data findes ikke
Men det kan ifølge Dorte Sindbjerg Martinsen blive svært. Hun formoder, at flere lande har samme problem som Danmark og Storbritannien med at få fakta på plads.

"Det er vanskelige data at få fat i, som ikke ligger klar på forhånd. I mange lange har man formentlig ikke adgang til registerdata, hvor man kan kigge på, hvem der får adgang til hvilke typer sociale ydelser, og hvordan det har udviklet sig. Det kræver ret detaljerede registreringer af, hvilke ydelsesformer man får adgang til, efter hvilken nationalitet man har," forklarer hun.

Dorte Sindbjerg Martinsen forklarer, at Danmark kan fremskaffe denne type data, fordi vi med CPR-registeringen har registerdata. Hun mener dog, at tallene ikke nødvendigvis kan afdække, om der snydes med velfærdsydelserne.

"Hvis man har den relevante data, kan man beregne om EU-borgere fra andre lande er bidragsydere til velfærdsbudgettet, eller om de i højere grad trækker penge ud. Det giver et overblik over balancen mellem udgifter til velfærdsydelser i forhold til skattebidrag," siger hun og fortsætter:

"Det kan være den første indikation på, om der er mere at se efter. Skal man afdække et reelt misbrug, skal man mere detaljeret ned i selve uddelingen af velfærdsydelser. Så skal man ud i de enkelte kommuner og undersøge, om dem, der har fået sociale ydelser, også har været berettiget til det."

Mobiliteten har ændret sig
Helt overordnet mener hun, at det er vigtigt at se på udviklingen, fordi mobilitet har ændret sig. Derfor giver det god mening at se, hvordan det spiller ind på velfærdssamfundet.

"Det sociale ansvar, vi har for andre borgere, er blevet ændret i kraft af den fri bevægelighed. For med den fri bevægelighed følger også nogle sociale rettigheder. Velfærdsstaten ser anderledes ud end for 30 år siden, hvor folk bevægede sig mindre. Der skal være et fornuftigt forhold mellem ret og pligt i samfund, hvor grænseoverskridende mobilitet også er et kendetegn," siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

"Vi kan ikke basere den debat og den politisering af debatten på noget, vi ikke har fakta for. Det er vigtigt at få fat i de her data for at klargøre udviklingen og finde ud af, om der er belæg for overhovedet at tale om velfærdsturisme."