Forsker: Sverige har løsningen på velfærdsturisme

Mens politikerne herhjemme overvejer værn mod den såkaldte velfærdsturisme, er løsningen måske ikke længere væk end hos vores svenske naboer. I hvert fald er det svenske dagpengesystem ikke så attraktivt for velfærdsturister, mener arbejdsmarkedsforsker Mads Peter Klint.

I Sverige udregner man dagpengene ud fra den indtægt, man har haft i et år inden ledighed. I Danmark beregnes dagpengene ud fra lønnen i tre måneder op til ledighed, forklarer Mads Peter Klint, adjunkt fra Aalborg Universitet. 

"Den forskel bliver vigtig, når vi taler om social turisme, fordi folk, der kommer fra for eksempel Polen og Bulgarien, kommer fra indtægtsniveauer, der er meget lavere," siger han.

Ifølge et notat fra Beskæftigelsesministeriet er antallet af EU-borgere fra de 10 østeuropæiske lande Polen, Estland, Letland, Litauen, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Ungarn, Rumænien, Bulgarien, som har fået dagpenge, steget.

I 2012 var der 4.975*, som i løbet af året fik dagpenge, mens der i 2009 var 1.361 østeuropæiske dagpengemodtagere.

Dette svarer til en stigning på 266 procent i perioden.

Om der kan være noget på beregningsreglerne, der kan betyde noget, er værd at se på.

Verner Sand Kirk
Direktør, AK-Samvirke

Danske dagpengeregler strider mod EU-regler
For at udlændinge kan få adgang til danske dagpenge, skal de have arbejdet tre af de seneste 12 måneders arbejde i Danmark. I øjeblikket kigger EU-kommissionen på, om dette national-krav er i strid EU-reglerne. Hvis EU-Kommissionen underkender de danske regler, kan borgere fra andre EU-lande se frem til at kunne få ret til danske dagpenge langt hurtigere end i dag.

Og det kan EU-Kommissionen meget vel ende med at gøre, vurderer Kirsten Ketscher, juraprofessor fra Københavns Universitet.

"Det er en karensperiode, som kun gælder for udlændinge. Det er nationalitetsdiskriminerende, og man må ikke lave regler, der direkte eller indirekte diskriminerer," siger hun.

Hun mener ikke, at den svenske beregningsmodel er nationalitetsdiskriminerende. Derfor er hendes umiddelbare vurdering, at der ikke er nogen juridisk forhindring for at ændre på den danske beregningsmetode.

Svenske regler mindre attraktivt
Det, som gør danske dagpengeregler udsatte, er ifølge Mads Peter Klint, at udlændinge skal arbejde kort tid for at få den maksimale danske dagpengesats.

"Når du som EU-borger får ret til dagpenge i Danmark, er det med henvisning til, at du har haft ret til dagpenge i dit hjemland. Derfor kan man hurtigt optjene ret til dagpenge i Danmark. Du skal bare arbejde tre måneder i Danmark for at have tre lønmåneder, som er udgangspunktet for, hvad du får i dagpenge," siger han.

I Sverige, som derimod beregner dagpengene på baggrund af et år, skal man arbejde i et år med svensk løn for at kunne få den højeste svenske dagpengesats.

"Det besværliggør velfærdsturisme på den måde, at du ikke kan tage til Sverige og arbejde et par måneder og så få højeste dagpengesats. Månederne forud, hvor man for eksempelvis fik markant mindre i løn i Polen, betyder, at dagpengene er tilsvarende lavere," siger Mads Peter Klint.

A-kasserne: Svensk model er værd at kigge på
Hos a-kasserne er de tilfredse med den nuværende tremånederesregel og ønsker at beholde den. Hvis EU-Kommissionen underkender den, afviser AK-Samvirke dog ikke, at den svenske beregningsmetode kunne være et alternativt værn mod velfærdsturisme.

"Udmiddelbart kan man ikke afvise, at det kan være en model. Du kan jo medbringe beskæftigelse fra hjemlandet, men om der kan være noget på beregningsreglerne, der kan betyde noget, er værd at se på," siger Verner Sand Kirk, direktør for arbejdsløshedskassernes brancheorganisation AK-Samvirke.

*Rettelse: Tallene i denne artikel er rettet, da de bygger på et notat fra Beskæftigelsesministeriet, som desværre indeholdt mindre sammentællingsfejl. Stigningen fra 2009 til 2012 er således på 266 procent og ikke på 273 procent som tidligere oplyst. Altinget.dk beklager.