Debat

Hans Jørgen Koch: Norden må samarbejde om en grøn fremtid - eller se sig slået af udlandet

DEBAT: Kun sammen kan de nordiske lande bevare deres førerposition på energi- og klimaområdet. Hver for sig er vi for små til at kunne stå ansigt til ansigt med den globale konkurrence, skriver Hans Jørgen Koch, direktør for Nordisk Energiforskning.

Målrettede forsknings- og
udviklingsprogrammer har været af afgørende betydning for bl.a. vindmøllevirksomheder, skriver Hans Jørgen Koch.
Målrettede forsknings- og udviklingsprogrammer har været af afgørende betydning for bl.a. vindmøllevirksomheder, skriver Hans Jørgen Koch.Foto: Dong Energy
Anders Redder
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Hans Jørgen Koch
Direktør, Nordisk Energiforskning, Nordisk Ministerråd

I den forløbne sommer har klima- og energispørgsmålene været blandt de mange interessante emner, der er blevet drøftet på Folkemøderne på Bornholm, i Almedalen i Sverige og i Arendal i Norge.

Nogle af de mest interessante diskussioner har fundet sted på grundlag af 14 anbefalinger i en rapport udarbejdet efter et års intense drøftelser med en bred kreds af stakeholders i og uden for Norden.

Rapporten er udarbejdet af Jorma Ollila. Jorma Ollila er en højt respekteret finsk erhvervsmand, blandt andet berømt for at have været direktør for Nokia i den periode, hvor Nokia leverede 20 procent af den totale, samlede eksport fra Finland.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Nordisk energisamarbejde sikrer velfærd
Rapporten handler i høj grad om, hvorledes de nordiske lande skal håndtere de krav, som Paris-aftalen stiller til løsning af klima- og energiproblemerne. Men den handler lige så meget om, hvorledes de nordiske lande kan gøre dette og samtidigt fastholde eller ligefrem forhøje det høje nordiske velfærdsniveau.

Ollila fremhæver, at et velfungerende nordisk samarbejde om høj forsyningssikkerhed for især elektrisk energi til lave priser i de nordiske lande har og har haft ”dramatiske” – positive – effekter for erhvervslivet og derved for velfærdsniveauet i de nordiske lande.

Hvis de nordiske lande etablerer det foreslåede samarbejde, kan man på een gang nå selv de mest ambitiøse energi- og klimamål på en omkostningseffektiv måde og samtidig opbygge og eksportere den know-how og teknologi for klimavenlig energi, som hele verden før eller senere vil efterspørge.

Hans Jørgen Koch
Direktør, Nordisk Energiforskning

Men den teknologiske udvikling går så hurtigt, at der ingen garanti er for, at denne situation kan fastholdes uden tæt nordisk samarbejde, herunder ikke mindst om energiforskning.

På denne baggrund er hans forslag, at de nordiske lande i samarbejde opbygger verdens mest intelligente energisystem som et afgørende skridt på vejen frem mod en low-carbon, grøn økonomi.

Konkurrenter står på lur
Dette samarbejde skal omfatte alle aspekter af energiforsyning og –forbrug. Det skal i langt videre udstrækning end hidtil basere sig på elektricitet. Det skal omfatte integreret, digitaliseret produktion og forbrug af energi til varme, transport og industri.

Samarbejdet skal omfatte et nordisk samarbejde om et visionært og ambitiøst energiforsknings-program.

Målrettede forsknings- og udviklingsprogrammer var af afgørende betydning for at sikre nordiske virksomheder som Vestas, Nokia og Ericsson ledende positioner på verdensmarkedet til stor gavn for nordisk erhvervsliv.

Hvis de nordiske lande etablerer det foreslåede samarbejde, kan man på een gang nå selv de mest ambitiøse energi- og klimamål på en omkostningseffektiv måde og samtidig opbygge og eksportere den know-how og teknologi for klimavenlig energi, som hele verden før eller senere vil efterspørge.

Hvis de nordiske lande ikke gør det, men enkeltvis må se sig nedkæmpet af den knivskarpe konkurrence, der eksisterer og vil eksistere om disse lukrative markeder, vil det kunne få dramatiske – negative – effekter for erhvervslivet og dermed for velfærdsniveauet i de nordiske lande.

Det er på denne baggrund, at Ollila konkluderer: ”Bekymringen er, at hver for sig er de nordiske lande for små til at kunne stå ansigt til ansigt med den globale konkurrence. Nøgle-spørgsmålet er: Har de råd til ikke at arbejde sammen?

I juni 2018 mødes verdens 20 største økonomier med de nordiske lande i juni 2018 i København-Malmø ved det årlige møde i Mission Innovation og Clean Energy Ministerial.

En målrettet opfølgning af Ollilas anbefalinger forud for disse møder vil være en yderst relevant, rettidig og omkostningseffektiv måde at markere Nordens lederskab i erhvervsrettet, ambitiøs klima-og energipolitik på.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hans Jørgen Paludan-Müller Koch

Fhv. direktør, Det Internationale Energiagentur (IEA/OECD), Paris (1994-2002) og adm. direktør, Nordisk Energiforskning, Nordisk Ministerråd, Oslo (2014-20)
cand.jur. (Københavns Uni. 1972)

0:000:00