Her er Mette Frederiksens 11 tiltag mod terror

DOKUMENTATION: Justitsminister Mette Frederiksen (S) fremlagde torsdag 11 punkter, som hun bad myndigheder og eksperter følge op på, så Danmark i fremtiden står stærkere mod terrorangreb. 

Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Cecilie Gormsen

Prøveløsladelse
1. Der er behov for at overveje, om brugen af prøveløsladelse bør bruges i mindre omfang. Kriminalforsorgen skal senest 1. august 2015 have kortlagt praksis for prøveløsladelse.

2. Der er behov for at stramme op på, hvordan kriminalforsorgen følger op på, at dømte, der prøveløslades, overholder fastsatte vilkår. Kriminalforsorgen skal senest 1. august 2015 orientere ministeren om tiltag, der skal sikre en mere effektiv opfølgning på prøveløsladelse. 

Reststraf
3. Der er behov for at se på regler og principper for udløsning af reststraf. Straffelovrådet skal vurdere, om der er behov for ændringer af reglerne om reststraf og betingede domme.

4.Der er behov for at se på, hvordan straffen udmåles, når en reststraf udløses. Straffelovrådet skal bl.a. se på, om reststraffen indgår i tilstrækkelig grad i en ny straf. 

Betingede straffe
5. Betingede domme er ikke for forhærdede kriminelle. Der er behov for at se på, om myndighederne reagerer, når vilkårene for en betinget dom ikke overholdes. Og vi skal se på om den betingede dom i tilstrækkeligt omfang indgår i en ny samlet straf, hvis den dømte begår ny kriminalitet. Straffelovrådet skal vurdere spørgsmålet.

Afsoning
6. Der kan i fængslerne være alvorlige problemer med indsatte, der ikke respekterer spillereglerne. Der er behov for at overveje, hvilken betydning det skal have under en senere straffesag. Der er behov for at se på, at retten i højere grad skal kunne lægge vægt på, at en person under afsoning flere gange har overtrådt spillereglerne, når der skal tages stilling til, om der er grundlag for varetægtsfængsling. Strafferetsplejeudvalget skal vurdere spørgsmålet. 

Personundersøgelser
7. Der er behov for at se på, om man kan optimere de personundersøgelser, der udarbejdes af en sigtets personlige forhold. Bl.a. om der skal skabes større ensartethed og klarhed over indstillingerne i sådanne undersøgelser. Kriminalforsorgen skal i samarbejde med Rigsadvokaten lave et oplæg til tilpasninger i personundersøgelser.

Samfundstjeneste
8. Samfundstjeneste skal bruges, hvor det kan forhindre og modvirke et liv med kriminalitet. Til gengæld skal samfundstjeneste ikke anvendes, når der er tale om forhærdede kriminelle. Samfundstjeneste skal kun bruges der, hvor det giver mening. Det gør det ikke, når der er tale om forhærdede kriminelle. Rigsadvokaten bliver bedt om at følge brugen af samfundstjeneste i det næste år og afgive en redegørelse herom. 

Samarbejdet mellem myndigheder
9. Der er behov for at se på samarbejdet mellem myndighederne i forbindelse med løsladelse, både efter afsoning og efter varetægtsfængsling. Myndighederne skal overveje spørgsmål om en styrkelse af myndighedssamarbejdet.

Forebyggelse af radikalisering i fængsler
10. Der har ikke været tilstrækkelig klarhed over håndteringen af tegn på radikalisering hos indsatte i kriminalforsorgen.
Kriminalforsorgen etablerer klare procedurer for, hvordan medarbejderne i kriminalforsorgens institutioner indberetter tegn på radikalisering hos indsatte. Alle relevante medarbejdere i kriminalforsorgen skal kende procedurerne og løbende holdes ajour med radikaliseringstendenser og -metoder blandt indsatte. Der skal både lokalt og centralt i kriminalforsorgen følges op på tegn på radikalisering, herunder ved underretning af PET. Allerede umiddelbart efter terrorangrebet blev indberetningsproceduren til PET ændret med fokus på at sikre større sammenhæng mv.

Kriminalforsorgen skal senest 1. oktober 2015 orientere om erfaringerne med tiltag om indberetninger om tegn på radikalisering.

Berammelse ved domstolene 
11. Straffesager skal behandles ved domstolene hurtigst muligt. 

Rigsadvokaten skal i samarbejde med Domstolsstyrelsen og forsvarsadvokaterne komme med et oplæg til, hvordan berammelsen af straffesager kan optimeres. Det skal i den forbindelse undersøges, i hvilket omfang rettens mulighed for at afvise en valgt forsvarer anvendes i praksis. Rigsadvokaten skal sikre, at anklagemyndigheden er opmærksom på mulighederne for at afvise en valgt forsvarer for at få sagen behandlet hurtigere ved domstolene.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion










0:000:00