Her er Søren Papes grundlovstale

5. juni 2015

Grundlovsdag er en rigtig festdag. En af årets smukkeste. Ikke altid på grund af vejret, men på grund af det, dagen repræsenterer.

I dag fejrer vi nemlig, at vi kan leve fredeligt side om side med hinanden. Med respekt for hinandens demokratiske rettigheder. Med respekt for forskellige holdninger.

Derfor vil jeg også gerne begynde med at rose SF, Socialdemokraterne, Venstre og Liberal Alliance. Ja, selv Det Radikale Venstre. Alle partier faktisk. Og i anledningen af valget vil jeg også rose dem, der stiller op uden for partierne.

Alle gør en flot indsats for at give danskerne noget at vælge mellem. De gør, at du og jeg kan lade os repræsentere af dem, vi ønsker. Det kan vi alle være stolte af.

Det gik relativt roligt for sig, da vi herhjemme fik vores grundlov. Det blev klaret i fordragelighed, uden at nogen skulle miste så meget som en tommelfinger.

Selvom nogen ville mene, at det er typisk dansk, at tingene skete fredeligt. Ja, nogen mener sågar, at herhjemme ville revolutionen blive aflyst, hvis det begyndte at regne. Så skal man aldrig glemme, hvor store grundlæggende forandringer i helt almindelige danskeres liv grundloven betød og stadig betyder.

Med grundloven fik vi for første gang muligheden for at dyrke den Gud, vi vil, på den måde, der nu engang stemmer med vores overbevisning.

Man har lov til at tro på det, man vil. Men man skal også opføre sig ordentligt, uanset hvad man tror på.

Religion er altså ingen undskyldning for at begå overgreb på andre medmennesker.

Religion er heller ingen holdbar forklaring på, at man har begået overgreb på andre medmennesker.

Der er kort sagt ingen undskyldning for at begå overgreb i religionens navn. Uanset hvor man bor, eller hvad man tror på. Længere er den ikke.

I år er det 100-året for kvinders valgret.

Men det skete ikke uden kamp. Og kvinderne kæmpede. De samlede sig i Landsforbundet for Kvinders Valgret og fortsatte med at kæmpe for sagen, og for at kvinder i politiske spørgsmål er fuldstændig som mænd. Hverken værre eller bedre.

Allerede i 1908 slog Dansk Kvindesamfunds Aarsmøde fast, at der ikke er specielle kvinde- eller mandepartier. Der er partier med forskellige holdninger og ideologier, og det er det. Sådan var det dengang, og sådan er det heldigvis stadig.

Grundloven har været så effektiv på en lang række punkter, at vi reelt har glemt den. Sådan da. Vi står jo her i dag. Men resten af året er det begrænset, hvor meget grundloven fylder i vores hverdag.

De fleste følger immervæk deres børn i skole uden at tænke på grundloven. De fleste smører madpakker uden at tænke på grundloven. Og de fleste spiller fodbold, arbejder og hører radio uden at tænke på grundloven. Det er kun godt. Det er netop meningen med en grundlov.

For grundloven er rammen om vores samfund. Det ligger dybt i os alle, at vi har vores demokratiske rettigheder.

Siden grundloven er der kommet masser af nye love til. Der er groet en regulær lov-jungle, som ofte bliver gødet, men sjældent bliver beskåret. Myndighederne vokser sig større. Det samme gør bureaukratiet. Og som borger kan man bare se til, mens det bliver sværere at gennemskue, hvad man må, og hvad man ikke må.

Selv noget så uskyldigt som at plante æbletræer i sin egen have kan man komme i klemme med. Bare spørg Marianne og Gert Johansson på Langeland. I otte år har de måttet slås med myndighederne, fordi deres have lå i strandbeskyttelseszonen. Bureaukratiet og styrelsestyranniet er gået amok, når vi er kommet dertil, at man skal slås for at plante æbletræer i græsset på sin egen have. Eller slås for at anlægge en terrasse ved sit hus. Eller bruge tid på retten til at have et højbed tæt på huset.

Sådan et Danmark har vi desværre fået.

Valgkampen er gået ind i sin anden uge. Der går ikke en dag, ja der går næsten ikke en time, uden partier har udskrevet nye milliardløfter og ansat flere i den offentlige sektor. Det er nogle politikere virkelig dygtige til.

Omvendt er nogle politikere meget lidt dygtige til at have fokus på, hvordan vi får skabt arbejdsforhold for vores virksomheder, som gør, at de kan tjene de penge, vi alle skal leve af.

Uden velstand har vi ingen velfærd. Derfor ærgrer det mig, at vi ikke kan få en ordentlig diskussion om, hvordan vi skaber arbejdspladser. Hvordan vi sikrer erhvervslivet gode vilkår, så arbejdspladserne bliver i Danmark og trækkes til Danmark.

Jeg mangler også respekten for hårdt arbejde. Hårdt arbejde og sund fornuft. Der er nærmest kamp om at fortælle, hvor stort problemet med at folk mister retten til dagpenge er. De siger intet om, at nogle af de, som har mistet retten til dagpenge, er kommet i job. Vores diskussion af emnet er et godt eksempel på, at der desværre mangler respekt for det arbejdende folk hos visse partier.

Jeg er ked af at skulle sige det, men det er som om, dele af venstrefløjen tror, der findes et pengetræ ude bagved, hvor man kan gå ud og hente nye penge, når man løber tør. Det har ikke virket for den yderste venstrefløj i Grækenland, og det virker heller ikke herhjemme.

Fundamentet for det velfærdssamfund, vi har, er og bliver en stærk privat sektor med konkurrencedygtige virksomheder. Et samfund, hvor vi respekterer det hårde arbejde Danmarks mange tusinde virksomhedsejere og deres ansatte gør hver dag.

Fundamentet for et stærkt samfund er, at vi har tillid til hinanden og til vores myndigheder. Det sidste er vi dog langsomt, men sikkert ved at sætte over styr.

Gennem en årrække, også da vi selv havde ansvaret, har vi givet offentlige myndigheder stadig flere beføjelser til at gå ind på folks ejendom uden dommerkendelse. Ofte har begrundelsen været, at der har været behov for at kontrollere f.eks. sort arbejde eller lignende, og at det har været administrativt lettere bare at give skat lov til at gå ind og kontrollere.

I dag er det f.eks. nok, at du har en maler gående i din baghave, så kan skattevæsenet gå ind og forlange dokumentation og afhøre maleren. Der skal ikke være mistanke eller beviser om sort arbejde. Alene det, at maleren går og maler i din baghave, er nok til at SKAT har lov til at gå ind.

Så store rettigheder har ikke engang politiet. Der skal der være en forbrydelse i gang eller lignende, før politiet kan gå ind uden dommerkendelse.

Den udvikling ønsker jeg at få vendt. Jeg ønsker et samfund, hvor vi i højere grad respekterer borgernes rettigheder og sætter den over, hvad der er administrativt let.

Det er derfor, vi går til valg på to konkrete forslag, som kan få vendt udviklingen i den retning.

For det første skal hver eneste lov, regel og cirkulære, der giver myndighederne adgang til borgenes private grunde, gennemgås efter et valg. Og så skal vi aktivt vælge dem til, vi ønsker at beholde. Resten skal ophæves.
For det andet skal der være bedre tid til, at man uden for Christiansborg kan reagere på de love, politikerne finder på. Alle lovforslag skal i høring i mindst fire uger. De love, vi vedtager, skal ikke hastes igennem, og vi er ikke tjent med lovsjusk.
Der skal være tid til, at samfundet kan nå at reagere på det, en regering foreslår – uanset hvem der har regeringsmagten.

Der skal være tid til at advare om de negative konsekvenser, der kan være. Der skal være tid til at teste forslagene i virkeligheden. Der skal være tid til at blive hørt.

Keld Caspersen er 66 år og har arbejdet i 42 år som typograf, indtil han blev pensioneret. Han er gift med en sygehjælper og har altid stemt på venstrefløjen. Men nu piner det ham, siger han.

Det gør det, fordi hans hus i Brønshøj bliver dyrere og dyrere at bo i. Ikke fordi han har sat sig for dyrt, eller fordi huset er særligt stort. Eller fordi han har opført sig uansvarligt på nogen måde. Nej. Det skyldes kun, at et system har besluttet, at nu skal det være dyrere. Grundskylden er steget.

Det har han ikke kunnet forudse. Det har han ikke kunnet gøre for. Er det virkelig sådan, vi skal behandle hinanden? Det skal vi, der er til stede her i dag, overveje. For det er jo dine og mine regler, der har sat en klemme på Keld og hans hustru.

Jeg siger: Lad os nu tænke på naboen. Kan vi ikke unde ham, at systemets jernnæve slipper grebet? Det mener jeg, at vi kan. Det tror jeg også, at I kan.

Lad os sige til folk som Keld: Kære ven, du kan regne med os som dine medborgere. Nu går vi sammen om at forhindre den slags stigninger i grundskylden.

Det er både en opgave at sikre Keld og os andre mod skatter. Men det er i høj grad også en opgave at sikre os alle mod den slags skatter. De uforudsigelige skatter. Dem, man ikke kan gøre noget ved. Dem, som systemet trækker ned over hovedet på en.

Man skal kunne bo trygt i sit hjem uden at skulle tænke på, om der nu kommer en bureaukrat og anslår, at ens hus eller grund måske er mere værd, end da man købte den. For hvad nytter det, at noget kan sælges dyrere, hvis man er pensionist og gerne vil blive boende i sit etplanshus i lokalområdet.

Det økonomiske argument er, at det er en god skat, fordi man ikke kan undslippe den. Det gør den dog ikke retfærdig. Og jeg synes, det viser, at man ikke kan styre Danmark fra et regneark.

At bo trygt i sit hjem er også at være fri for indbrudskriminalitet. Vi er det land i EU efter Grækenland, hvor der bliver begået flest indbrud. Det skal stoppes! Vi skal ikke finde os i, at tyveknægte gør os bange og vores familie med os. Vi skal være trygge i eget hjem. Forbryderne skal i fængsel, og kommer de fra et andet EU land, skal de hjem og afsone der. Vi har nok andet at bruge vores skattekroner på.

Den fylder ikke mere, end at man kan have den i baglommen. Men den har rakt langt over hundrede år ind i fremtiden. Og vil blive ved med at gøre det. Vi kan være stolte af vores grundlov. Og vi kan være stolte af kvinders valgret.

Jeg tror, at grundlovens idéer kan tages endnu mere alvorligt og udbredes. For vi er ved at gå på kompromis med naboens retssikkerhed. Det er i virkeligheden et udtryk for, at vi er ved at lægge vores fællesskab på hylden. Men jeg ønsker ikke et mig-mig-mig samfund. Jeg ønsker et fællesskab. Et demokratisk fællesskab som det, vi indledte så smukt med grundloven.

Et fællesskab, hvor vi passer på hinanden og den arv, der er os givet gennem generationer i vores skønne land.

Med de ord vil jeg ønske en rigtig god grundlovsdag til jer alle!