Holger K.: Vilhelmsen er fornyelsen
Parlamentarisk karriere
Medlem af Folketinget siden 8. december 1981.
Medlem af Folketingets Præsidium fra 28. november 2007.
Medlem af Nordisk Råd 1982. Formand for Socialistisk Folkeparti 1991-2005.
Uddannelse og erhverv
Cand.mag. i samfundsfag og dansk, Københavns Universitet, 1979.
Fuldmægtig i Energiministeriet 1981 og 1984-1987.
Sekretær ved Gruppen af Kommunister og Beslægtede i EF-Parlamentet, fra 1979 til 1981.
Publikationer
Medforfatter til bogen »Fornyelse i dansk politik - SF gennem 20 år«, 1979. Har skrevet »EF«, 1982, »EF, Europa og os!«, 1983, »Frihed i fællesskab«, 1994, »Venstrefløjen i en ny tid«, 2004, og »I venstre side - Erindringsglimt«, 2005. Redaktør af Socialistisk Folkepartis tidsskrift Praksis.
skm.dk
"Jeg vil dog gerne betrygge medarbejderne: Holgers og min mentale alder er nogenlunde den samme," sagde Thor Möger Pedersen til morskab for ministeriets ansatte og journalister ved ministeroverrækkelsen i Skatteministeriets kantine.
Thor Möger Pedersen har været i spidsen for Skatteministeriet i et år, der med hans egne ord har været "travlt, hårdt, men spændende". Året har blandt andet budt på nye skatter og afgifter i finansloven, en skattereform, skattesagskommission, ny departementschef og en ny struktur i ministeriet.
"På den måde kan man sige, det alligevel har været godt tilrettelagt," sagde Thor Möger Pedersen og lod forstå, at det var med god samvittighed, han gav nøglerne til ministeriet videre.
SF's sjæl
Og det er et ministerium på vej op i ministerhierarkiet, viser Altinget | Magts ministerliste, der blev udarbejdet før SF's formandsskifte. Af den fremgår det, at Skatteministeriet er det femte mest magtfulde ministerium og har en opadgående formkurve.
Den nye minister Holger K. Nielsen fik et rosenkålshoved i gave. Det skulle minde ham om det kendte citat fra SF-stifteren Aksel Larsen om, at hvis politik har en mening, så er det at gribe ud efter magten og realisere sine ideer. Gør man ikke det, bør man opgive politik og give sig til at dyrke kål. Det indrammede citat fulgte også med som gave.
Möger fortalte, at citatet har hjulpet ham meget det seneste år. På den måde kan citatet siges, at udgøre essensen af, hvad den interne konflikt i SF har gået ud på.
Mafiaens metoder
Den nye skatteministers gave til den afgående var på samme måde en venlig kommentar til den interne konflikt i partiet og Mögers hårde ledelsesstil: Bogen "Uncommen people" af Eric Hobsbawm om arbejderklassen og mafiaen.
"Du har tidligere sagt, at du er inspireret af Godfather og mafiaen, så jeg synes, at det var rimeligt at få det sat ind i en passende marxistisk sammenhæng," sagde Holger K. Nielsen i sin tale, hvor han i øvrigt roste Thor Möger Pedersen for en stor indsats.
"Du er en af de største begavelser, jeg har mødt," sagde han og understregede, at han var sikker på, at Möger nok skulle vende tilbage.
"Du er gjort af et stof, hvor du vil komme tilbage igen. Der vil være brug for dig. Også fremover."
Ingen store forandringer
Den nye, men noget ældre minister slog efterfølgende fast over for pressen, at man ikke skulle forvente sig store forandringer med ham ved roret. Han står 100 procent bag regeringsgrundlaget, selvom han ikke vil afvise, at der kan "bygges ovenpå" - uden at ville nærmere ind på, hvad det ville sige.
Fornyelsen kommer ikke med ham, slog ministeren fast.
"Det er medlemmerne, der har valgt en ny formand. Det er fornyelsen. Formanden har så besluttet, at jeg mangler i regeringen," sagde Holger K. Nielsen og beskrev sig selv som "loyal partisoldat".
Første store opgave for det nye regeringshold er efterårets finanslovaftale.
Thor Möger Pedersen har endnu ikke afgjort, hvad han skal nu.
|
|
Thyrring ny direktør i DMI |
|
|
Sygedagpenge: V frygter borgerløn ad bagdøren |
|
|
Brøndby betaler spildevandsrabat i Rudersdal |
|
|
Hjort: Radikale livsfarlige at være i regering med |
|
|
Jelved: ”Det kan da også være, et højskoleår er et fjumreår” |
|
|
Røde vælgere: SF skal blive i regeringen |
|
|
Kommentatorer: Regeringens troværdighed er væk |
|
|
Partisoldaten, der blev rebel |
|
|
Springbræt eller uriaspost |
|
|
Villys soldater forlader SF |
|
|
Thor Möger forlader politik |
|
|
SF fortryder: Vilhelmsen burde have præsenteret vækstpakken |
|
|
Ministre i samråd om Nordsø-beskatning |
Altinget | MiljøDF og EL kræver åbenhed om farlige virksomheder
RISICI: Myndighederne fortæller alt for lidt om landets særligt farlige virksomheder, mener Enhedslisten og Dansk Folkeparti, der kræver mere åbenhed. Vi skal ikke gå terroristernes ærinde, lyder det fra Radikale, der dog gerne vil diskutere muligheder for mere åbenhed.








