Holstein: Tam genbrugstale fra Løkke

Det bliver ikke en nytårstale, der går over i historien.

Så meget står fast, efter statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) holdt statsministerens traditionelle tale nytårsdag, en tale der skal udstikke pejlemærker for det kommende år.

Løkkes tale var præget af en optimisme og fremtidstro, som bringer mindelser om Poul Schlüters (K) ”det skal nok gå alt sammen"-stil fra 80'erne. Men der var meget lidt konkret i talen, der mest kredsede om Løkkes velkendte intentioner fra 2025-planen:

SU'en skal beskæres, pensionsalderen skal sættes op endnu engang, og der skal skabes rum til skattelettelser. Også dette blev fremført i en optimistisk tone af en statsminister, der ikke lod sig påvirke af, at centrale dele af hans plan for længst er skudt ned af et flertal i Folketinget.

Genbruget var karakteristisk for hele Løkkes nytårstale, der havde en smag af lidt dovent øl.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

En smag af dovent øl
Det ligger meget forståeligt Løkke stærkt på sinde, at alle danskere får en chance for at finde en rolle i en globaliseret verden. Hvad der ikke er tilfældet i dag, fordi der er meget stor forskel på de dårligst og de bedst stillede unge.

Løkke illustrerede sin pointe med en i princippet udmærket anekdote, der tog udgangspunkt i forskellen på hans egen søns privilegerede omgangskreds – og en gruppe bogligt svage unge, han kender.

Problemet er bare, at det er mindst tredje gang, statsministeren fortæller netop den anekdote, senest skete det i hans tale til Venstres landsmøde i november. Det var karakteristisk for hele Løkkes nytårstale, der havde en smag af lidt dovent øl.

Ingen værdipolitik
Temmelig forbløffende var der næsten intet i nytårstalen om det emne, der ifølge alle undersøgelser optager danskerne mest, nemlig udlændingepolitikken. Det var ellers ventet efter et år, der om noget har været præget af diskussion om danske værdier.

På samme måde blev terrortruslen kun berørt perifert, selvom mange danskere har været chokerede over terrorangrebet i Berlin kort før jul.

Den prioritering vil næppe glæde regeringens parlamentariske grundlag Dansk Folkeparti, der heller ikke vil være begejstrede for Løkkes bemærkning om, at vi ”ikke kan bygge mure mod verden, for så ender vi med at lukke os inde”.

Slavehandel
Statsministeren markerede 100-året for salget af De Vestindiske Øer med nogle betragtninger om Danmarks historie, hvor slavehandel i en periode indgik. En del af danmarkshistorien, Løkke naturligt nok betegnede som skamfuld. Det er det nærmeste, en dansk statsleder er kommet en regulær undskyldning for slavehandlen.

Lars Løkke Rasmussens tale skulle tydeligt gøre danskerne mere fortrøstningsfulde over for fremtiden. Men det opnår han næppe ved at genoplive 2025-planens ”katalog af ubehageligheder”. Truslen om nye velfærdsreformer vil for mange danskere blot forstærke den utryghed, der i forvejen er skabt af terror, bandekrig og parallelsamfund.