Hun er Radikales nye stjerne: "Det kan godt være, der skal en anden statsminister til, hvis vi skal have de store reformer"

2022 er kun tre dage gammel. En grå tåge klæber til byen, og tilføjer som en usynlig pensel en ekstra rå stemning til Den Røde Plads.

Vi er i hjertet af Nørrebro i København. Et epicenter for mangfoldighed, hvor skiltet på busstoppestedet er skrevet på farsi, og grønthandleren aldrig løber tør for koriander og mynte.

På mange måder en oplagt scene for mødet med en politiker med minoritetsbaggrund. Og så måske alligevel ikke.

Det er ikke kun den knælange, rosafarvede uldjakke, som står i kontrast til omgivelserne. Samira Nawa vil ikke sættes i bås som hende med muslimsk baggrund. Faktisk vil hun hellere tale økonomi og finanspolitik end integration og udlændingepolitik. Og så kommer hun egentlig fra Roskilde.

Hun passer kort sagt ind i mange kategorier - og sådan passer det hende bedst.

"Bare fordi du har etnisk minoritetsbaggrund, behøver det ikke at være din eneste label. Det er vigtigt for mig at vise," forklarer hun, mens en støjende fejebil knokler rundt og fjerner resterne fra weekendens nytårsfejring.

33-årige Samira Nawa blev først valgt ind i Folketinget for Radikale Venstre i 2019, men har allerede markeret sig som en uomgængelig politisk profil, som mange på Christiansborg spår en helt central rolle i partiet fremover.

"Hun er en stereotyp radikal – og det er ment som en ros. Hun har det hele, og hun kan nå langt i partiet," siger Venstres Morten Dahlin, der blandt andet er formand for Retsudvalget.

"Hun har talentet og ambitionen. Hun kommer til at lave politik på højt niveau," supplerer næstformand for den radikale folketingsgruppe Martin Lidegaard.

Samira Nawas første tid i Folketinget har dog været præget af stor turbulens i hendes parti - som mange vil mene, hun selv har aktier i. Krænkelsessager har kostet tidligere formand Morten Østergaard og Kristian Heegaard det politiske liv, mens sværvægtere som Jens Rohde og Ida Auken er rykket til henholdsvis Kristendemokraterne og Socialdemokratiet.

Sofie Carsten Nielsen har nu gennem et år været i gang med at skabe ro i geledderne og sætte sit hold som ny politisk leder.

Med ansvar for tre tunge ordførerskaber - beskæftigelse, ligestilling og senest retspolitik, er Samira Nawa nu positioneret som en af de nøglefigurer, som skal være med til at bære Sofie Carsten Nielsens politiske projekt igennem.

Derudover har hun med plads i den særlige økonomigruppe indtaget rollen som en af partiets økonomiske arkitekter. Og måske vigtigst af alt, så er hun sammen med Sofie Carsten Nielsen udpeget til skrivegruppen, der skal formulere det nye principprogram for Radikale Venstre, som sidst blev revideret i 1997.

Men hvem er Samira Nawa? Hvad hendes egne ambitioner? Og hvor ønsker hun at tage partiet hen?

12-talspige eller ambitiøst rodehoved?
I femte klasse står Samira Nawa som formand for elevrådet foran lærer, elever og skolebestyrelsen. Hun skal byde velkommen til den nye skoleleder. Elevrådsarbejdet er det første politiske minde, hun har. Her kan hun vise, at der er noget, hun er dygtig til.

”Der var så mange parametre, hvor jeg var bagud på point. Jeg kunne sagtens mærke, at der var noget anderledes omkring mig i Folkeskolen. Men i elevrådet kunne jeg vise, at jeg ikke bare var lige så god som de andre, men at jeg kunne noget særligt,” fortæller hun.

Forældrene kommer til Danmark som flygtninge fra Afghanistan. Selvom velkomsten er hjertevarm, hænger det altid som et bagtæppe, at hendes familie er anderledes. Forældrene taler ikke dansk, som de andres. Og de bor fem i en treværelses lejlighed, mens klassekammeraterne bor i villaer.

”Jeg har altid følt, at jeg skulle løbe lidt stærkere end de andre. Min familie skulle ikke være anledning til, at folk talte dårligt om indvandrere og muslimer. Vi skulle ikke være en byrde for samfundet,” siger hun.

Hvem vil ikke gerne være minister? Det er den ultimative plads for bordenden, og man har serveretten til at lancere ny politik.

Samira Nawa
Folketingsmedlem, Radikale Venstre

Forældrene knokler også hårdt for at få økonomien til at hænge sammen. Selvom hendes mor er uddannet læge i Afghanistan, må forældrene i perioder dele aviser ud klokken fire om morgenen og samle pant, fordi økonomien er stram.

Forældrene har også meget udtalte ambitioner på datterens vegne og kræver i en ung alder, at hun dygtiggør sig og tager ansvar.

”Uanset hvad, kan du godt blive den bedste til dansk og matematik – og det skal du være, sagde de. Og hvis jeg kom hjem med et 11-tal, spurgte de: hvorfor fik du ikke 13?”

Samira anstrenger sig for at leve op til forventningerne. Selv i sløjdtimerne har hun fingersnilde og sømmer både cafebord og spækbræt sammen.

Ud fra beskrivelserne får man let indtryk af en 12-talspige med orden i panelhuset. Men sådan har hun aldrig opfattet sig selv.

”Det bryder jeg mig ikke om at blive kaldt. Det sætter mig i en bås, jeg slet ikke kan genkende mig selv i. Jeg har stræbt efter de ting, jeg har opnået. Men jeg har aldrig selv set, at der er noget perfekthed over mig. Desuden er jeg et stort rodehoved. Spørg bare min mand,” griner hun.

At man har et ansvar for at gøre sig umage er dog et princip, som i sidste ende også fører frem til rollen som politiker.

”Hvis man har et talent og en drøm, og har mulighederne for at forfølge dem, har man også et ansvar for at gøre det. Jeg fik at vide, jeg var god til politik. Og hvis de troede på mig, og troede, jeg kunne løfte det, så var det mit ansvar,” siger hun.

Kampagneleder for Lidegaard
Fra barndommen spoler vi nu frem til 2005, hvor en 17-årig Samira Nawa melder sig ind i Radikal Ungdom. Forinden har hun læst alle partiernes principprogrammer med tættekam, men genkender sig selv i Radikale Venstres værdisæt. Særligt forholdet til individet og de liberale frihedsrettigheder giver hende gåsehud. Og som outsider i forhold til vennekredsens blodrøde partivalg, bliver hun Radikal.

I 2007 gør hun sig bemærket som kampagneleder for folketingsmedlemmet Martin Lidegaard.

"Det var en meget viljefast og meget engageret ung kvinde, der arbejdede solen sort som leder for min kampagne. Hun kunne holde styr på en masse mennesker og aktiviteter, samtidig med at hun havde sine meget faste holdninger til, hvad der var en god og dårlig ide,” siger den nuværende næstformand for partiets folketingsgruppe.

I 2009 kunne borgere i Roskilde Kommune så for første gang støde på valgplakater af en ung mørkerødhåret kvinde med målrettede olivengrønne øjne.

Samira Nawa var igen at finde på valgplakaterne ved Europaparlamentsvalget i 2014 og Folketingsvalget i 2015. Trods pæne stemmetal lykkedes det først at blive valgt ved Folketingsvalget i 2019, hvor Radikale fordoblede mandaterne fra otte til 16.

Dømte Kofod uværdig som minister
Samira Nawa er en politiker, der tænker, før hun taler.

Kolleger fra de politiske udvalg fortæller om en ordfører, som hele tiden tænker to skridt frem i sine sager, og insisterer på substansen i forhandlingerne.

En nidkærhed, som også kan gøre hende et nummer for låst, mener SF's beskæftigelsesordfører Karsten Hønge:

"Hun kan godt være lidt tungere at danse med end andre. Hun vil ikke lave en fejl i forhold til, hvad partiet har sagt tidligere. Så ofte skal hun lige hjem at tjekke.”

Men at være nidkær og korrekt, må ikke forveksles med at være tandløs. Det finder mange ud af, da Samira Nawa i efteråret 2020 - knap et år efter at være blevet valgt til Folketinget, over for B.T. erklærer Jeppe Kofod uværdig som minister på grund af sagen fra 2008, hvor han som 34-årig havde sex med en 15-årig ungdomspolitiker.

Det skaber stor medieopmærksomhed, at en ordfører i regeringens støtteparti på den måde stempler udenrigsministeren som uværdig.

Jeg anede ikke, at der var en sådan kultur i mit parti på Christiansborg. Det kom som et chok for mig, da Morten Østergaards navn blev nævnt.

Samira Nawa
Folketingsmedlem, Radikale Venstre

Mandlige politiske kolleger som Jesper Petersen (S), Lars Aslan (S), Søren Espersen (DF) og Uffe Elbæk kritiserer hende for et være "under bæltestedet" og for at misbruge en for længst glemt sag til selv at komme i avisen.

Men Samira Nawa står fast.

"Det rager mig en papand," skriver hun på Facebook, hvor hun insisterer på, at der efter opgør i mediebranchen også skal gøres op med krænkelseskulturen på Christiansborg.

Den kontroversielle udmelding er ikke afstemt med Radikale Venstre. Men trods murren i krogene tager partiet aldrig afstand fra hendes udtalelser.

Kofod-sagen udstiller en kompromisløshed og vilje til at vove pelsen, som man sjældent finder hos helt nyvalgte Folketingsmedlemmer.

Uafhængigt af sagen beskriver både Martin Lidegaard og en anden tidligere partikollega også Samira Nawa som en politiker, "man kan slå sig på”, som har en meget direkte tone, ikke er konfliktsky, og som er skarpt skåret for tungebåndet.

Udtalelsen om Kofod bliver startskuddet til et opgør med sexismekulturen på Christiansborg. Kvindelige folketingsmedlemmer, journalister og lobbyister deler historier med Samira Nawa, som hun bruger som afsæt til en generel debat i Folketingets Præsidium.

Men råddenskaben - som Samira Nawa kalder det - rækker også ind i hendes eget parti. Det bliver klart, da Radikale Venstre kort efter gennemfører en intern undersøgelse for at afdække omfanget af sexisme i partiet.

Resten er historie, som kulminerer med Morten Østergaards afgang som politisk leder, da det kommer frem, at han ved flere lejligheder har krænket kvindelige partikolleger.

Siden har spekulationerne om Samira Nawas motiver rullet. Kendte hun til, hvor stort et glashus, hun selv boede i, da hun udtalte sig om Kofod? I politik er det jo naturligt at lave strategiske kalkuleringer før en udtalelse.

”Jeg anede ikke, at der var en sådan kultur i mit parti på Christiansborg. Det kom som et chok for mig, da Morten Østergaards navn blev nævnt,” siger hun nu.

Har du aldrig været en del af festkulturen?

”Nej, jeg er ikke hende, der lukker og slukker festen. Jeg drikker ikke, og når folk har fået tilpas med genstande, går jeg hjem. Fulde mennesker bliver lidt underlige at høre på.”

Og som et tidligere fremtrædende medlem af folketingsgruppen siger til Altinget ”kan man ikke kende til kulturen, hvis man kun drikker tre øl og tager hjem”. Og nok slet ikke, hvis man som Samira Nawa overhovedet ikke drikker alkohol.

Samira Nawa har fået sine politiske tæv med udtalelsen om Jeppe Kofod. Men hun fortryder intet - heller ikke, hvis hun havde kendt til skeletterne i skabet i sit eget parti.

”Det ville ikke have haft betydning for, at jeg sagde, som jeg gjorde om Jeppe Kofod. Men havde jeg kendt til kulturen i Radikale tidligere, havde det haft betydning for de ting, jeg ville have taget op i partiet - for eksempel en undersøgelse af vores arbejdsmiljø og en snak om forholdet mellem overordnet og underordnet,” siger hun.

Opgøret med sexisme i det politiske Danmark har tværtimod givet hende blod på tanden i forhold til at finde strukturelle løsninger på den mere generelle krænkelseskultur på danske arbejdspladser.

Lige nu venter hun utålmodigt på de trepartsforhandlinger, hvor for eksempel spørgsmålet om godtgørelser til ofre for sexchikane er parkeret.

"Jeg vil gerne lovgive om at give arbejdsgiverne mere ansvar for at gøre op med sexchikane på arbejdspladsen, og hvis jeg kunne få et politisk flertal for det, gjorde jeg det i morgen,” siger Samira Nawa.

Frabad sig ordførerskaber
Politik er også tilfældigheder. Men selv om angrebet på Jeppe Kofod virker til at være opstået på en lidt tilfældig baggrund, står rollen som pittbull for metoo-bevægelsen nu mejslet i sten som en del af Samira Nawas politiske image.

Men som sagt bryder hun sig ikke om at blive sat i bås. Hverken som metoo-politiker eller som kvinde med etnisk minoritetsbaggrund.

Før hun kommer i Folketinget, er hun dog mere synlig på udlændinge- og integrationsdagsordenen, og markerer sig flere gange i strid med partilinjen.

I 2013 går hun imod det flertal på partiets landsmøde, som stemmer for et forbud mod omskæring. Og i 2014 protesterer hun i medierne over den Radikale holdning om at bevare reglerne for familiesammenføring - heriblandt 24-årsreglen.

Men da hun bliver valgt til Folketinget, er det et specifikt ønske fra hendes side ikke at blive tildelt udlændinge- eller integrationsordførerskabet, bekræfter en ansat i partiet.

"Det er en sideopgave, jeg har givet mig selv at vise, at mennesker med etnisk minoritetsbaggrund godt kan slippe fri af kun at have det som sin label. Man kan godt være økonom i politik, selvom du har minoritetsbaggrund og er muslim," siger Samira Nawa.

Hun har med andre ord fravalgt politiske områder, som hun alt andet lige har en særlig viden om og indsigt i, påpeger Halime Oguz fra SF, da Altinget spørger, om der er nogle politiske kampe, Samira Nawa burde tage, som hun ikke tager i dag.

”Jeg betragter ikke Samira som en med afghansk baggrund. Hun er en dansk politiker. Men selvfølgelig har hun en lidt anden viden og indsigt i de etniske minoritetsmiljøer, end andre har. Der kunne hun godt melde sig lidt mere ind i kampen om kvinders rettigheder i de lavere klasser. Hun går meget op i middelklassen og den højere middelklasse rettigheder. Men jeg synes, at Samira er en rigtig god kollega og dygtig politiker,” siger Halime Oguz, som er født i Tyrkiet.

Omvendt synes Socialdemokratiet ligestillingsordfører Lars Aslan - hvis far er kurder fra Tyrkiet, ikke, at det tilfalder Samira Nawa at kæmpe særlige kampe på grund af hendes baggrund.

”Det er rart, at der er nogle politikere, der ikke bruger deres historie, men kommer frem på deres egen baggrund med den uddannelse og erfaring, de har,” siger han.

"Hård ambition"
For en cand.polit. er det naturligvis finanspolitik, som er det vigtigste politiske fokus.

Sideløbende med, at Samira Nawa har befundet sig i orkanens øje under #metoo-opgøret, har hun også været Radikal frontsoldat på centrale dagsordener som Arne-pensionen, ydelsesreform, barselsreform og ikke mindst udenlandsk arbejdskraft.

”Jeg er drevet af det langsigtede perspektiv i politik. Jeg er økonom, og synes, vi har brug for nogle visioner for, hvordan økonomien skal være skruet sammen,” siger hun selv.

Den finanspolitiske muskelkraft hos Samira Nawa har også gjort indtryk på folketingsgruppens to næstformænd Martin Lidegaard og Andreas Steenberg.

”Hun har skarpe holdninger på det værdipolitiske, men motoren bagved opfatter jeg som klassisk reformpolitik. Det er ikke en tilfældighed, at hun er beskæftigelsesordfører og internt sidder i vores økonomiske gruppe,” siger Martin Lidegaard til Altinget.

Ingen kan være i tvivl om, at Samira Nawa er ambitiøs. Det har hun aldrig selv lagt skjul på.

”Sandheden er jo, at jeg søger en magtposition. Jeg vil gerne sidde med, når beslutningerne træffes. Det vil jeg virkelig gerne,” siger hun til Politiken i 2018.

Før hun blev valgt til Folketinget, var Samira Nawa godt i gang med en karriere som embedsmand. Hun har både rundet Ankestyrelsen, Social- og Indenrigsministeriet og Børne- og Socialministeriet, før hun sluttede som specialkonsulent i Økonomi- og Indenrigsministeriet.

”Embedsmand er det næstbedste, jeg kunne forestille mig at lave,” siger hun.

Hvis ikke hun var blevet valgt til Folketinget, var hun nok fortsat i centraladministrationen. Men politikeren har hele tiden boblet i maven.

”Når jeg sad med til politiske forhandlinger, og tog noter som den grå mus bagved, skulle jeg virkelig bide mig selv i tungen. Jeg havde jo lyst til at smide embedsmandsrollen og være politiker,” siger hun.

Folketingsvalget i 2019 beskriver hun som "en forløsning".

”Folketinget har altid været det, jeg har haft blikket rettet mod, fordi den politik, jeg har et ønske om at gøre noget ved, besluttes her,” siger hun.

Spørgsmålet er, om hun er en klassisk karrierepolitiker, hvis mål er indflydelse? Det mener et tidligere medlem af partiets folketingsgruppe.

"Hård ambition," er første indskydelse, når personen bliver bedt om at beskrive Samira Nawa.

”Jeg har aldrig set andre være så karriereorienteret. Jeg har svært ved at mærke hendes politiske klangbund,” siger personen.

Fløjkrigen
Da Morten Østergaard trækker sig som politisk leder, kommer modsætningerne i den Radikale folketingsgruppe for dagens lys.

Både Sofie Carsten Nielsen og Martin Lidegaard lægger billet ind på posten som politisk leder. Det efterfølgende kampvalg udlægges i medierne som et valg om partiets parlamentariske strategi, hvor Sofie Carsten Nielsen personificerer en fortsættelse af Morten Østergaards konfrontatoriske linje overfor S-regeringen, mens Martin Lidegaard er eksponent for en mere dialogsøgende og pragmatisk strategi.

Trods fortiden som kampagneleder for Lidegaard peger Samira Nawa sammen med et flertal af folketingsgruppen på Sofie Carsten Nielsen.

Hvorfor synes du, Sofie Carsten Nielsen skulle være politisk leder i stedet for Martin Lidegaard?

”Jeg havde tillid til hende, og at hun kunne tage partiet videre derfra, hvor vi stod. Jeg opfordrede hende til at stille op. Men det var ikke et fravalg af Martin Lidegaard, men et tilvalg af Sofie Carsten Nielsen,” forklarer hun i dag.

Fløjkrigen er dog for længst glemt og begravet, hvis man spørger kilder i partiet.

”En Radikal indeholder både den idealistiske og pragmatiske side. Det bor i alle Radikale,” lyder det stort set entydigt fra både folketingsmedlemmer og ansatte i partiet.

”Det giver ikke mening længere. Vi har brugt en masse tid på at integrere hinanden,” siger Martin Lidegaard, der nu er næstformand og har fået en plads i partiledelsen.

Lidegaard bekræfter, at der gennem længere tid før formandsvalget var en diskussion i Radikale om, hvordan partiet skulle få mest indflydelse. Både Lidegaard og andre medlemmer af folketingsgruppen fortæller, at de har svært ved at placere Samira Nawa i diskussionen, før modsætningerne blev trukket skarpt op under maratonmødet på Den Sorte Diamant den 7. oktober 2020, som kulminerede med sejr til Sofie Carsten Nielsen.

”Et år tilbage – før mødet på Den Sorte Diamant – ville jeg også have svært ved at placere hende. Det afhænger lidt af temaet, hvor hun ligger,” siger Martin Lidegaard.

Samira Nawa bryder sig ikke om at kategorisere sig selv som enten idealist eller pragmatiker.

”Pragmatiker ligger meget til mig. Vi kan ikke gøre det 100 procent på den Radikale måde. Vi skal være der, hvor der er indflydelse. Men du kan også lave et interview med mig, der er ren idealisme. Jeg tror, det er opskriften på at være radikal,” siger hun.

Politisk har Samira Nawa også vist, at hun formår at manøvrere i dobbelt farvand. Mens hun på metoo-spørgsmålet og i forhandlinger om blandt andet Arne-pensionen har vist sig som kompromisløs, har hun også vist sig i stand til at indgå politiske aftaler med både rød og blå blok. Samtidig har hun stået skulder ved skulder med Konservative og Venstre med krav om at hæve topskattegrænsen og sænkelse af beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft.

”Især på beskæftigelsesområdet kan jeg helt klart skabe flere aftaler med partier som Venstre og Konservative om det at skaffe mere arbejdskraft til Danmark. Men på ligestillingsområdet har jeg større samarbejde med regeringen og de røde partier,” siger hun.

Nogle uger efter Altingets interview med Samira Nawa på Nørrebro, står Radikale en fredag aften sammen med finansminister Nicolai Wammen (S), SF, Kristendemokraterne og DF bag en reformpakke, der skal skaffe flere hænder til det danske arbejdsmarked. 

Men hverken Venstre eller Konservative er med i aftalen. Derfor følger Altinget op med Samira Nawa for at høre, hvad hun nu mener, som beskæftigelsesordfører for Radikale. 

Hvordan hænger det sammen, at I står med Nicolai Wammen tre uger efter – uden V og K – og præsenterer en reformaftale?  

"Det sætter en tyk fed streg under, hvor svært det er at bryde fri af blokkene. Det forløb og resultatet illustrerer meget godt, hvor meget identitet, der er i at tilhøre en blok. Min kritik er særligt rettet mod de blå partier, som hele tiden har ønsket en reform om udenlandsk arbejdskraft, dimittendsats og dagpenge, og pludselig forlader forhandlingerne, fordi de skal cementere en sammentømret blå blok. De sender så deres ærgrelser mod Radikale Venstre, fordi vi ikke trådte over i blå blok, men det var jo ikke det, vi mente, da vi sagde, vi ville lave politik anderledes og på midten. Pointen er, at vi vil vriste os fri af yderfløjene. Og det lykkedes os at få S og SF sat fri af Enhedslisten. Man kan sige, reformaftalen også var en udstrakt hånd til at V og K kunne slippe fri af Nye Borgerlige."  

Er I gået på kompromis? 

"Sofie Carsten Nielsen stod sammen med Søren Pape omkring tre forslag: topskattelettelse, sænkelse af beskæftigelsesfradraget og sænket beløbsgrænsen. Ud af de tre ting har vi fået to. Det var vores forståelse, at det var så langt, vi kunne komme nu. Vi kan ikke få tromlet alt Radikale politik igennem," siger hun og fortsætter.  

"Da jeg sagde til Altinget, at jeg kunne se et stærkere samarbejde med de blå partier, var det fordi, de har snakket højt om behovet for international arbejdskraft. Det har jeg aldrig hørt Socialdemokratiet sige. Så er det jo paradoksalt, at det er S, vi ender med at stå sammen med. Jeg havde ellers sat min lid til de blå partier, men de genintroducerede udlændingepolitikken som den afgørende sag igen."

Pendulet kan svinge mod blå blok
Spørgsmålet om Radikales indflydelse hos S-regeringen blev genaktualiseret i de første dage af 2022.

Radikale Venstre kan ikke støtte en etpartiregering efter næste valg. I stedet ønsker partiet en flerpartiregering, der går på tværs af blå og rød blok, lød det fra politisk leder Sofie Carsten Nielsen, som behændigt undlod at placere statsministerposten i ligningen.

Med blod sved og tårer har vi fået skrevet ind i forståelsespapiret, at regeringen skal skaffe mere arbejdskraft. Det måtte de meget gerne have leveret på i går.

Samira Nawa
Folketingsmedlem, Radikale Venstre

Samira Nawa lægger dog heller ikke skjul på, at samarbejdet mellem S-regeringen og Radikale Venstre i lang tid har knirket.

”Den måde regeringen forvalter sin magt på, er ikke den måde, vi havde forestillet os. Og vi er så heldige, at vi kan gå andre steder hen, hvis der er større samarbejdsflader med andre partier,” siger hun.

Især uenigheder om arbejdsudbud og adgangen til udenlandsk arbejdskraft har slidt på forholdet.

”Med blod sved og tårer har vi fået skrevet ind i forståelsespapiret, at regeringen skal skaffe mere arbejdskraft. Det måtte de meget gerne have leveret på i går. Sådan som økonomien ser ud, så er behovet der,” siger hun.

Og spørger man Samira Nawa, kan netop afstanden til Socialdemokratiet og venstrefløjen i forhold til arbejdsudbudsreformer og andre store økonomiske reformer være det, som får pendulet til at svinge mere mod blå blok.

”Jeg synes, det er vanvittigt vigtigt at få skaffet arbejdskraft til Danmark og få vedtaget de store reformer, der kan sikre en ansvarlig økonomi. Her kan vi se et stærkt samarbejde med de blå partier, og det kan godt være, der skal en anden statsminister til, hvis vi skal have de store reformer, som jeg mener er forudsætningen for at indfri alle de vigtige velfærds- og klimaønsker,” siger hun.

Men det afhænger – oven på aftalen om reformpakken – af, hvor meget især Nye Borgerlige får lov at fylde. For i blå bloks udspil skal beløbsgrænsen for udlændinge, der kommer fra en række primært muslimske lande, ikke sænkes. 

”Vi kan ikke på nogen som helst måde stå bag et forslag, der handler om diskrimination,” siger Samira Nawa, da Altinget ringer for at følge op. 

”Det var ikke os, der bragte udlændinge op i forbindelse med forhandlingerne, det var de blå partier, der fandt på, at arbejdskraften kun er god, hvis den kommer fra bestemte lande,” uddyber hun.  

Klar til ministerpost
Når Samira Nawa næste gang hænger i lygtepælene, bliver det som spidskandidat for Radikale Venstre i Københavns Storkreds.

Her skal hun løfte arven fra stemmeslugeren Ida Auken, som i dag er folketingsmedlem for Socialdemokratiet. Det andet mandat i København gik i 2019 til Jens Rohde, som nu er Kristendemokrat. Dengang gik Radikale i København fra ét til tre mandater i Folketinget, så der hviler et stort ansvar på den kommende spidskandidat.

”Selvfølgelig er det angstprovokerende at tage spidskandidatrollen på sig, men det faldt også naturligt at tage det ansvar, når der ikke er en Ida Auken, Jens Rohde eller en anden. Desuden har jeg været kandidat i København de sidste 10 år,” siger Samira Nawa.

Opgaven bliver ikke nemmere af, at vælgeropbakningen til Radikale generelt har været for nedadgående siden succesvalget i 2019.

Ifølge seneste meningsmåling fra Epinion fra december 2021 ville partiet gå tilbage fra 16 til 11 mandater, hvis der var valg i morgen.

Så hvor Samira Nawa red ind i Folketinget på en succesbølge i 2019, ligger Radikale lige nu fladt på boardet og padler for at ramme den næste gode bølge.

Hvis partiet som minimum skal oprette status quo, skal fokus rettes mod især to af store samfundsproblemer, mener hun.

”De helt store problemer, der skal løses, er det økonomiske og klimaområdet. Det er enormt vigtigt at slå på, at vi skal have løst, hvordan vi bedst får aktiveret folk til beskæftigelse og uddannelse.”

Hvad end man taler med politiske med- eller modspillere på Christiansborg, taler alle med samme tunge, når man spørger til hendes politiske fremtid. Samira Nawa skal man holde øje med i dansk politik.

Det er for tidligt at spå om, hvordan vælgerne reagerer på Radikale Venstres udmelding om en flertalsregering over midten.

Men hvis Radikale træder i regering efter næste valg, hersker der ingen tvivl om, at Samira Nawa er klar til en ministerpost:

”Hvem vil ikke gerne være minister? Det er den ultimative plads for bordenden, og man har serveretten til at lancere ny politik. Men jeg minder også mig selv om at slå koldt vand i blodet og ikke tænke 10-20 år frem."