Hvad nu hvis valget står lige?

WASHINGTON DC - Det er aldrig sket før, det er også langt fra det mest sandsynlige -  bookmakere tipper sandsynligheden til at ligge mellem 0,7 - 5 procent, alt efter hvem du spørger - men det amerikanske valgsystem er skruet sådan sammen, at det er muligt, at valget ender uafgjort.

Kandidaterne kan risikere, at de begge mangler en valgmand for at opnå det magiske tal, 270, som er kravet for at vinde præsidentposten. Og hvad sker der så?

En slem situation
Forfatningen har taget højde for situationen, men løsningen er en, der kan bringe sved på panden hos såvel kommentatorer som valgforskere. "Hvad der end sker, så bare ikke det," lyder det fra den prominente blogger og klummeskriver Jay Bookman i the Atlantic Constitution Journal. Bookman mener, at det var slemt nok i 2000, da det endte med at være Højesteret, der afgjorde udfaldet af det historisk tætte opgør mellem George W. Bush og Al Gore. Afgørelsen der endte med at give Bush præsidentposten, selv om Gore endte med flest nominelle stemmer, kunne også nemt gentage sig denne gang, blot med den forskel, at det så sandsynligvis ville være Mitt Romney, der ville ende som den folkelige vinder, men taberen i valgmandskollegiet.

Og Amerika fremstår endnu mere delt nøjagtigt på midten nu end dengang, både når man ser på tallene fra de afgørende svingstater, og hvis man gennemgår valgets afgørende emner. Det seneste gennemsnit fra Real Clear Politics, der samler og vejer samtlige pålidelige målinger, giver begge kandidater 49 procent af stemmerne.

Kongressen tager beslutningen
Men hvad sker der, hvis det står 269-269? Den amerikanske forfatning tilskriver, at Repræsentanternes Hus i givet fald skal stemme om, hvem der skal rykke ind i Det Hvide Hus, men det særlige er, at hver stat tildeles en stemme. Så eksempelvis ville folkerige New York, der normalt har 29 medlemmer af Kongressens nederste kammer, tælle lige så meget som North Dakota, der kun har et enkelt medlem af Repræsentanternes Hus.

Et dysfunktionelt ægteskab: Romney og Biden
Resultatet af afstemningen er givet: Mitt Romney ville vinde præsidentposten med lethed, eftersom han har flest sikre stater bag sig. Det overordnede billede er nemlig, at de demokratiske "blå" stater er folkerige men færre, og de republikanske "røde" stater er mange i antal, men tyndt befolkede og rurale.

"Men festen stopper ikke her," siger Philip Klein, der i sidste uge skrev en artikel om emnet i Washington Examiner.com: "Hvis valgmandskollegiet ikke er i stand til at udpege en vinder, fordi det står lige, så er det Senatet, som udpeger vicepræsidenten. Det betyder med andre ord, at hvis Senatet lige akkurat beholder sit nuværende demokratiske flertal - hvilket er det mest sandsynlige - så kunne Joe Biden ende som Mitt Romneys vicepræsident. Hvor morsomt er det lige?"

Den mulighed ville være tæt på en praktisk umulighed og med noget nær sikkerhed ende i en endnu mere låst situation i Washington end den, vi har været vidne til siden 2010, hvor Kongressen har blokeret det meste af præsidentens dagsorden, og hvor de to kamre ikke er blevet enige om meget.

For USA ville det være tæt på en politisk katastrofe med en helt blokeret beslutningsproces i en situation, hvor landet står over for en række alvorlige udfordringer i både den økonomiske politik og i udenrigspolitikken.

Anledning til reform?
Men en god ting kunne det dog alligevel ende med, mener jurist og forfatningseksper Garret Epps, der til daglig er tilknyttet universitetet i Baltimore, men som også skriver analyser for The Atlantic.com. Epps håber på, at amerikanerne i givet fald ville beslutte sig for at fikse det "udemokratiske og uigennemskuelige valgsystem".

"At afskaffe valgmandskollegiet og indføre et ægte demokrati ville være den logiske konsekvens. Desværre ville de små stater, der i det nuværende system nyder godt af en disproportional indflydelse, sandsynligvis blokere et sådant forslag. En reform af valgsystemet forbliver nok en urealistisk drøm, uanset om vaghandlingen i 2012 udvikler sig til mareridt," vurderer han.

Den ansete valgstatistiker Nate Silver anslår sandsynligheden for et 269-269 resultat til at ligge på 0,7 procent. Fox News havde et panel på sagen i forrige uge, der anslog fem procent.

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent og blogger på USAnu.dk