I vil tale rekordmeget om senkarriere på Folkemødet, men er I klar til andet end lappeløsninger?

SVM-regeringen har haft en vision om, at der inden 2030 skulle mindst 45.000 mennesker ind på arbejdsmarkedet. Behovet er stort for hænder og hoveder – kolde og varme – og der skulle igangsættes reformer, som kunne hjælpe ambitionen på vej. Herunder skulle man se på, om der kunne komme flere seniorer i arbejde. 

Men er vi, der er over 55 år – ja ligefrem over 67 år – overhovedet nødvendige på arbejdspladserne, endsige velkomne?  

I dag viser Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse, at arbejdsstyrken alene i det seneste år er vokset med 69.000 personer, og selve beskæftigelsen er vokset med 51.000 personer. 

Vi er ligefrem 3.165.000 ud af Danmarks befolkning på 5.941.000, der er i beskæftigelse. Det, som er sket, er især tre ting, siger professor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet og tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen til Kristeligt Dagblad: Arbejdskraften strømmer fra udlandet til Danmark, indvandrerne integreres bedre på arbejdsmarkedet, og ældre fortsætter med at arbejde og går ikke på efterløn i samme tempo som hidtil. 

Det går altså fremad med beskæftigelsen. Og hvis den udvikling fortsætter, er det måske slet ikke nødvendigt med flere reformer. "Don't fix it, if it ain't broken"-princippet. Hvad skal vi med flere seniorer, hvis vi kan klare os uden? Der er åbenbart nok personer i alle aldre, der kommer i arbejde allerede, til, at økonomien ser fornuftig ud, så hvorfor gå over åen efter vand? 

Fordi aldring er et globalt problem. Fordi mindst én af kilderne risikerer at tørre helt ud – den udenlandske arbejdskraft, som der bliver brug for i alle lande, hvorfor vi kan forvente en kraftig konkurrence om de ledige udenlandske hænder. 

Seniorerne over en bred kam bliver frasorteret ved nyansættelser, og seniorer over pensionsalderen bliver i særdeleshed fravalgt af arbejdsgiverne. 

Abelone Glahn

Det er allerede sket i Australien: Her er seniorerne de seneste tre år strømmet tilbage til arbejdsmarkedet. Flere end 179.000 mennesker på over 55 år kom tilbage til arbejdsmarkedet i årene 2019 til 2022, det er godt en tredjedel af den halve million, der returnerede efter covid-19.  

Nogle kom tilbage, fordi de har brug for pengene på grund af inflationen, andre, fordi det er blevet gjort meget nemmere at arbejde i fleksible jobs, og endelig, fordi covid-19 satte en stopper for udenlandsk arbejdskraft. Der kom meget pludseligt ikke flere til landet, selvom de var velkomne. 

Australien fik simpelthen brug for sine egne borgere, ja, ligefrem også de gamle. Jeg plæderer ikke for, at vi stopper endnu mere for udenlandsk arbejdskraft for i stedet at bruge seniorer.  

Jeg plæderer for, at vi bruger al den arbejdskraft, der overhovedet kan sættes i sving, om de kommer udefra eller er her allerede. Og jeg plæderer for, at man for alvor tager fat på at tilpasse arbejdsbetingelserne til dem, der har brug for atypiske og mere fleksible rammer. 

De rammer, der eksisterer for seniorer, der vil fortsætte i dag, er indrettet til mennesker på over 55 år, som de så ud for to generationer siden.