Kommentar af 
Abelone Glahn

I vil tale rekordmeget om senkarriere på Folkemødet, men er I klar til andet end lappeløsninger?

Mange af arrangementerne på årets folkemøde handler om seniorer på arbejdsmarkedet. Men er der kun tale om lappeløsninger i sidste øjeblik, spørger Abelone Glahn.

Der er rekordmange arrangementer om senkarriere på årets folkemødeprogram. Det er positivt, at der er kommet dette fokus. Men jeg får en sær fornemmelse af, at det er lidt popsmart at tage emnet op på Folkemødet, skriver Abelone Glahn.
Der er rekordmange arrangementer om senkarriere på årets folkemødeprogram. Det er positivt, at der er kommet dette fokus. Men jeg får en sær fornemmelse af, at det er lidt popsmart at tage emnet op på Folkemødet, skriver Abelone Glahn.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Abelone Glahn
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

SVM-regeringen har haft en vision om, at der inden 2030 skulle mindst 45.000 mennesker ind på arbejdsmarkedet. Behovet er stort for hænder og hoveder – kolde og varme – og der skulle igangsættes reformer, som kunne hjælpe ambitionen på vej. Herunder skulle man se på, om der kunne komme flere seniorer i arbejde. 

Men er vi, der er over 55 år  ja ligefrem over 67 år overhovedet nødvendige på arbejdspladserne, endsige velkomne?  

I dag viser Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse, at arbejdsstyrken alene i det seneste år er vokset med 69.000 personer, og selve beskæftigelsen er vokset med 51.000 personer. 

Vi er ligefrem 3.165.000 ud af Danmarks befolkning på 5.941.000, der er i beskæftigelse. Det, som er sket, er især tre ting, siger professor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet og tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen til Kristeligt Dagblad: Arbejdskraften strømmer fra udlandet til Danmark, indvandrerne integreres bedre på arbejdsmarkedet, og ældre fortsætter med at arbejde og går ikke på efterløn i samme tempo som hidtil. 

Det går altså fremad med beskæftigelsen. Og hvis den udvikling fortsætter, er det måske slet ikke nødvendigt med flere reformer. "Don't fix it, if it ain't broken"-princippet. Hvad skal vi med flere seniorer, hvis vi kan klare os uden? Der er åbenbart nok personer i alle aldre, der kommer i arbejde allerede, til, at økonomien ser fornuftig ud, så hvorfor gå over åen efter vand? 

Fordi aldring er et globalt problem. Fordi mindst én af kilderne risikerer at tørre helt ud – den udenlandske arbejdskraft, som der bliver brug for i alle lande, hvorfor vi kan forvente en kraftig konkurrence om de ledige udenlandske hænder. 

Seniorerne over en bred kam bliver frasorteret ved nyansættelser, og seniorer over pensionsalderen bliver i særdeleshed fravalgt af arbejdsgiverne. 

Abelone Glahn

Det er allerede sket i Australien: Her er seniorerne de seneste tre år strømmet tilbage til arbejdsmarkedet. Flere end 179.000 mennesker på over 55 år kom tilbage til arbejdsmarkedet i årene 2019 til 2022, det er godt en tredjedel af den halve million, der returnerede efter covid-19.  

Nogle kom tilbage, fordi de har brug for pengene på grund af inflationen, andre, fordi det er blevet gjort meget nemmere at arbejde i fleksible jobs, og endelig, fordi covid-19 satte en stopper for udenlandsk arbejdskraft. Der kom meget pludseligt ikke flere til landet, selvom de var velkomne. 

Australien fik simpelthen brug for sine egne borgere, ja, ligefrem også de gamle. Jeg plæderer ikke for, at vi stopper endnu mere for udenlandsk arbejdskraft for i stedet at bruge seniorer.  

Jeg plæderer for, at vi bruger al den arbejdskraft, der overhovedet kan sættes i sving, om de kommer udefra eller er her allerede. Og jeg plæderer for, at man for alvor tager fat på at tilpasse arbejdsbetingelserne til dem, der har brug for atypiske og mere fleksible rammer. 

De rammer, der eksisterer for seniorer, der vil fortsætte i dag, er indrettet til mennesker på over 55 år, som de så ud for to generationer siden.

Den mentale indstilling til seniorer hos arbejdsgiverne såvel som hos lovgiverne til seniorer er lige så gammel: Det blev dokumenteret i forgangne måned, at aldersdiskrimination er til stede på tværs af alle sektorer og uanset arbejdsgivernes karakteristika. Det vidner om, at seniorerne over en bred kam bliver frasorteret ved nyansættelser, og i særdeleshed seniorer over pensionsalderen bliver fravalgt af arbejdsgiverne. 

Jamen Abelone, nu er det jo lige blevet vedtaget, at man laver et Center for viden om seniorer på arbejdsmarkedet. Og der er ligefrem afsat 42 millioner kroner til det over de næste fire år. Så må du da være glad for, at der kommer endnu mere viden frem om, hvordan fordommene bekæmpes.  

Jo tak, men vi kan ikke vente på mere akademisk forskning, der peger på noget, som demografien for længst har sagt. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at politikerne ikke for længst har set denne aldersbombe komme – det har jo ligesom stået tindrende klart i statistikkerne i årevis.  

Nuvel. Når situationen er, som den er, må vi også her og nu blive langt mere konkrete, for Danmark får også brug for sine egne aldrende borgere.

Hvis der bliver lyttet til de unge allerede, kan der være en flig af et håb om, at de ikke også skal udsættes for sidsteøjebliksløsninger, sådan som vi, der er over 60 år nu, oplever det.

Abelone Glahn

På Folkemødet på Bornholm er der 19 oplæg, der kredser om senkarrieren og spørger, hvordan får vi de gamle til at blive længere. 19. Det er rekord. Det er en overvældende interesse.   

Titlerne siger en masse: "Hvorfor smider staten senior-guld på gaden?", "Seniorguld – hvordan sætter vi seniorers kompetencer i spil?", "Hvem vil gå længst for at fastholde de erfarne?", "Pensionist som 70 årig: Hvordan krydser vi målstregen?" 

Det er positivt, at der er kommet dette fokus i må jeg sige  allersidste øjeblik. Men jeg får en sær fornemmelse af, at det er lidt popsmart at tage emnet op på Folkemødet.  

Jeg bliver mere bekymret for, hvorfor kun to af sessionerne handler om, hvad de unge tænker: Hvorfor er vi ikke forebyggende for de næste bomber? Hvorfor ser vi ikke i tide på statistikkerne og uddannelsesprognoserne: Hvad sker der i de helt unge generationer? Hvor mange er de, hvilke uddannelser tager de, og især; hvordan forestiller de sig deres tilværelse fordelt mellem arbejde og fri tid? Og hvordan handler vi på det i tide? 

Personligt glæder jeg mig derfor allermest til at høre, hvad de unge i to specifikke sessioner har af forestillinger om deres eget arbejdsliv. "Hallo! Vi unge vil et andet arbejdsliv" og "Er der en pension til os unge, når vi bliver gamle".

Hvis der bliver lyttet til dem allerede, kan der være en flig af et håb om, at de ikke også skal udsættes for sidsteøjebliksløsninger, sådan som vi, der er over 60 år nu, oplever det.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Abelone Glahn

Journalist, forfatter, kommunikationsrådgiver
journalist (DJH 1980)

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Professor, Økonomisk Institut, Københavns Uni., fhv. overvismand, De Økonomiske Råd
cand.polit. (Københavns Uni. 1984), ph.d. i økonomi (1989)

0:000:00