IC4-skandale splitter Folketinget

Bagklogskabens ulideligt klare lys skinner i disse dage på det forlig, som DSB og AnsaldoBreda indgik i maj 2009 om leverancen af de stærkt forsinkede IC4-tog. Forliget indebar, at DSB ikke ophævede kontrakten. Til gengæld betalte italienerne DSB en erstatning på 2,25 milliarder og lovede at levere togene inden 2012.

DSB's daværende adm. direktør, Søren Eriksen, understregede, at leverancen nu skulle køre på skinner.

"Vi kan konstatere, at ultimatummet har virket. Derfor kommer der nu et nyt, så der hele tiden hænger et sværd over nakken på italienerne," sagde han til Altinget.

I Transportministeriet var Lars Barfoed (K) glad for aftalen.

"Det er en meget tilfredsstillende udgang på en desværre meget lang og helt utilfredsstillende situation," sagde han til Altinget.

Det skulle vise sig, at det ikke blev udgangen.

Italienerne leverede ikke varen. Og nu retter spotlyset sig mod sværdet over nakken. Hvorfor har DSB ikke brugt ultimatummet?

Det spørgsmål splittede torsdag Folketingets trafikordførere, som var samlet til krisemøde, efter DSB tidligere på ugen orienterede om, at IC4-togene har så mange tekniske fejl, at de næppe kan udfylde den hovedrolle i fjerntrafikken, som de er indkøbt til.

Oppositionen kræver en undersøgelse af, hvad der er sket siden maj 2009, mens regeringen og Dansk Folkeparti afviser og i stedet vil undersøge, hvad IC4-togene rent faktisk kan bruges til, og hvilke tog der kan betjene fjerntrafikken, hvis IC4 ikke kan.

Strid om undersøgelse
Uenigheden betød, at S, SF, Radikale og Enhedslisten ikke vil bakke op om transportministerens handlingsplan. Radikales trafikordfører, Johs. Poulsen, siger:

"Da vi i 2009 blev præsenteret for forliget, så fik vi at vide, at hvis der ikke blev leveret tog i en bestemt kadence og af en bestemt kvalitet, så kunne man komme ud af kontrakten. Nu står vi i en situation, hvor IC4-toget ikke kan bruges i fjerntrafikken, og hvor vi ikke kan komme ud af kontrakten. Vi bliver nødt til at have svar på, hvorfor vi er havnet der, og hvem der vidste hvad hvornår, men det ønsker transportministeren ikke at undersøge."

Transportminister Hans Christian Schmidt (V) er helt uforstående over for oppositionens ønske. Han mener, at DSB allerede på mødet i denne uge har redegjort for situationen over for trafikpolitikerne og påpeger, at DSB derudover har rigeligt med redegørelser at se til.

"DSB har fortalt os, at man har modtaget tog, der ikke lever op til kravene. Skal de fortælle det samme igen? Jeg beder om, at vi giver DSB ro. De kan ikke have flere undersøgelser kørende," siger han.

Oppositionen ønsker også at få klarlagt, hvad ministeren har vidst om udviklingen i IC4-sagen, siden forliget blev indgået i maj 2009.

"Halvandet år efter, at Barfoed lovede, at der var styr på det, opdager vi, at togene ikke kan køre. Hvad har ministeren lavet i den tid? Har man ikke haft et tilsyn? Hvis vi skal rydde op efter det, så må vi som minimum have svar på, hvordan det kunne ske," siger Socialdemokraternes trafikordfører, Magnus Heunicke.

Men også undersøgelsen af ministerens ansvar afviser ministeren. Præcis som i DSB-First-skandalen fastholder han, at han ikke har et ansvar, fordi DSB er udskilt som en Selvstændig Offentlig Virksomhed (SOV), og ansvaret derfor er placeret i DSB's direktion og bestyrelse. Han påpeger, at den eneste politiske aftale, der er truffet om IC4, er finanslovsaftalen for 2000, som Venstre, Konservative og DF stemte imod.

Transportministerens plan
Uenigheden blandt partierne betyder, at det kun er Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, der bakker transportministerens handlingsplan op. Planen går dels ud på, at udenlandske eksperter skal undersøge de aktuelle problemer i IC4-togene, samt om det overhovedet er muligt at udbedre fejlene, så togene kan køre i fjerntrafikken. Dels skal Transportministeriet undersøge, hvilke alternative muligheder der er, hvis IC4-togene ikke kan køre som planlagt.

Mulighederne er blandt andet at opgradere de gamle IC3-tog, som i øjeblikket betjener fjerntrafikken, og forlænge lejen af de dobbeltdækkertog, som kører i regionaltrafikken. Begge redegørelser skal ligge færdige i august.

"Det betyder, at vi i august har to muligheder: Enten kan IC4-togene køre, eller også kan de ikke, og så gør vi noget andet. Men det bliver ikke senere end august, for vi skal have passet det ind i køreplanen fra januar 2012," siger transportministeren.

Dansk Folkepartis trafikordfører, Kim Christiansen, er skuffet over, at oppositionen ikke bakker op om ministerens plan:

"Det er sådan noget Christiansborg-fnidder det her. Vi står med en række konkrete problemer i forbindelse med IC4-togene, og det ville altså have klædt oppositionen at være med til at rydde op i forhold til noget, som man selv har været med til at sætte i verden. I stedet prøver man at fralægge sig ansvaret og få det til at se ud som om, at alle dårligdomme kommer fra transportministeren," siger han i en pressemeddelelse.

Advokater ser på kontrakt
Ud over ministerens redegørelser har DSB besluttet at sætte advokater til at undersøge, om kontrakten med AnsaldoBreda kan ophæves. Hans Christian Schmidt vil ikke kommentere, om han mener, at DSB skal bryde kontrakten:

"Jeg afventer advokatundersøgelsen, men jeg kan sige klart, at jeg mener ikke, at jeg skylder AnsaldoBreda noget," siger han.

Socialdemokraternes trafikordfører, Magnus Heunicke, er derimod allerede nu overbevist om, at DSB skal ud af kontrakten:

"Vi tror ikke på, at de tog kommer til at køre i Danmark, så vi skal ud af kontrakten så hurtigt som muligt," siger han.

DSB: Vi opdagede fejlene i januar
I DSB erkender direktøren for Fjern- og Regionaltog i DSB, Frank Olesen, at DSB har modtaget tog, der var dårligere, end det var aftalt i forligs-kontrakten. Men det opdagede DSB først 17. januar i år.

"Da vi satte togene i planmæssig drift 17. januar i år, finder vi inden for den første måned ud af, at togene slet ikke kører, som de skal, derfor reagerer vi prompte, og skærtorsdag er jeg i Italien og sige til AnsaldoBreda, at det her ikke går."

Så det er først 17. januar i år, at DSB bliver klar over, at togene er dårligere end aftalt?

"Togene skal først køre i drift, før vi kan konstatere, at der er fejl, og det gjorde vi fra 17. januar i år", siger Frank Olesen, som afviser, at DSB kunne have orienteret Folketinget hurtigere.

Han vil endnu ikke tage stilling til, om DSB skal bryde kontrakten med AnsaldoBreda.

"Det skal den juridiske undersøgelse klarlægge," siger han.