Igen i år få ansøgere til centrale velfærdsfag

Flere unge søger ind på en videregående uddannelse sammenlignet med sidste år. Hele 84.073 ansøgninger er det blevet til mod 79.737 i 2022. Det svarer til en stigning på fem procent.

Det glæder blandt andet uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M). Hun siger i en pressemeddelelse:

"Det er positivt, at flere har valgt at søge en videregående uddannelse i år, og jeg håber, de finder en uddannelse, der passer til deres interesser og håb for fremtiden."

Ansøgningstallene gemmer dog også på et problem, der har været i fokus i flere år: Dalende ansøger tal på pædagoguddannelsen, læreruddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen og socialrådgiveruddannelsen, de fire store såkaldte velfærdsuddannelser.

I år falder ansøgertallene nationalt på både pædagog- og socialrådgiver-uddannelserne med fire procent sammenlignet med 2022.

Læreruddannelsen stiger med fire procent, og sygeplejerskeuddannelsen stiger med syv procent.

Typisk sammenlignes optagetallene med 2019-tallene, da det er det seneste "almindelige" år grundet høje optag under covid-pandemien i 2020 og 2021 og lavt optag grundet efterslæb fra covid optagene i 2022.

Gør man det, kan man se, at trods stabilisering på læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen i år, er alle fire uddannelser meget mindre eftertragtede blandt ansøgerne sammenlignet med før pandemien.

Fald i ansøgertal bekymrer minister

Faldet i ansøgerne til velfærdsuddannelserne bekymrer Christina Egelund. Regeringen har efter reformen af kandidatuddannelserne planer om flere reformer på uddannelsesområdet, ikke mindst for professionsuddannelserne, siger hun i pressemeddelelsen:

"For uddannelserne på velfærdsområdet skal vi også i gang med et ambitiøst reformarbejde, hvor vi blandt andet skal se på pædagoguddannelsen."

Camilla Wang, der er forkvinde for Danske Professionshøjskoler siger i en pressemeddelelse, at reformarbejdet kun kan gå for langsomt:

"Det er et kæmpe problem, at det ikke er attraktivt nok for de unge i at uddanne sig til fx pædagog, sygeplejerske, lærer eller socialrådgiver. Det er helt afgørende, at vi får vendt udviklingen og gjort det mere attraktivt at vælge en af disse uddannelser.

Hos Danske Universiteter er der mere udtalt glæde over antallet af ansøgere til de danske universiteter. Ansøgertallet til en universitetsuddannelse er steget fra 39.754 i 2022 til 42.749 i 2023 - en stigning på otte procent:

"Uddannelse er en god investering for samfundet og for de unge både økonomisk og menneskeligt, og det er glædeligt, at der efter et mindre fald sidste år igen er mange, der ønsker sig en videregående uddannelse," siger Jesper Langergaard, direktør for Danske Universiteter i en pressemeddelelse.

Erhvervsakademierne kan også se en lille fremgang - fra 11.054 i 2022 til 11.716 i 2023.

Et fortsat fald i velfærdsstuderende i hovedstaden

På Københavns Professionshøjskole (KP), landets største udbyder af de fire velfærdsuddannelse, fortsætter den negative tendens siden 2019.

Her modtog KP 24.818 ansøgninger - heraf 7.915 førsteprioritetsansøgninger. I år har 18.505 søgt ind, heraf 6.151 som deres førsteprioritet.

2019 er det hyppigst brugte sammenligningsgrundlag, da corona-årene havde kunstigt høje ansøgningstal.

Et af lyspunkterne er læreruddannelsen, som for KP's vedkommende ligger stabile. I 2019 fik uddannelsen 2116 ansøgninger, heraf 837 førsteprioritetsansøgninger. I 2023 er tallet 2150 ansøgninger, heraf 764 førsteprioritetsansøgninger.