Debat

International rådgiver: Med Nato-medlemskabet kapitulerer Sverige til Erdogans Tyrkiet

Nato-topmødet startede med svensk medlemsskab i alliancen. Men ser man nærmere på, hvad der blev aftalt i Vilnius, er der tydeligt tegn på, at aftalen snarere var en sejr for Tyrkiets Erdogan end Sverige, der måtte sluge mere end en kamel for at kunne komme ind i varmen, skriver Robert Ellis. 

Mandag den 10. juli, forud for Nato-topmødet i Litauen, blev Sveriges medlemsskab i forsvarsalliancen accepteret efter godkendelse fra den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan
Mandag den 10. juli, forud for Nato-topmødet i Litauen, blev Sveriges medlemsskab i forsvarsalliancen accepteret efter godkendelse fra den tyrkiske præsident, Recep Tayyip ErdoganFoto: Henrik Montgomery/AFP/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der bredte sig en lettelses suk blandt Nato-landene, da Nato mandag aften kunne meddele, at Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan, Sveriges statsminister Ulf Kristersson og Natos generalsekretær Jens Stoltenberg i Vilnius havde indgået en aftale, der kunne sikre Sveriges Nato-medlemskab.

Hvad Stoltenberg betegnede som "et historisk skridt", blev derimod fordømt i Tyrkiet ikke bare af oppositionen men også af Erdogans alliancepartner, den stærkt nationalistiske Bahcet Develi.

Ruslands præsident Putins talsmand, Dmitry Peskov, deltog også i fordømmelsen, da Ruslands modstand mod Natos udvidelse angiveligt var årsagen til krigen med Ukraine.

Tyrkiske fordele ved svensk medlemsskab

Under et møde med USA's præsident Joe Biden udtalte Erdogan, at afgørelsen var starten på "en ny proces" i forholdet mellem USA og Tyrkiet.   

Oprindeligt stillede Tyrkiet et krav om, at Finland og Sverige måtte udlevere 33 personer, som Tyrkiet anser for at være terrorister - 21 af dem fra Sverige. Et halvt år senere blev antallet, som Sverige skulle udlevere, fordoblet

Robert Ellis
Tyrkiet-analytiker og kommentator, international rådgiver, RIEAS

Men når man ser nærmere på, hvad der egentlig blev aftalt i Vilnius, er der tydeligt tegn på, at aftalen var mere en sejr for Tyrkiets Erdogan, og at Sverige måtte sluge mere end en kamel for at kunne komme ind i varmen.  

Oprindeligt stillede Tyrkiet et krav om, at Finland og Sverige måtte udlevere 33 personer, som Tyrkiet anser for at være terrorister - 21 af dem fra Sverige. Et halvt år senere blev antallet, som Sverige skulle udlevere, fordoblet

Eftersom Tyrkiets definition af ’terrorist’ er kommet til at omfatte næsten alle, der er uenige med AKP-regeringen og dens politik, kom denne brogede forsamling til at omfatte medlemmer af PKK, journalister fra den nu forbudte Gülen-bevægelse samt venstreorienterede og almindelige kriminelle.

I januar øgede Erdogan det samlede antal fra Finland og Sverige til over 130, efter en dukke af præsidenten blev hængt op under en protest uden for Stockholms rådhus.

Situationen blev ikke forbedret, efter at Rasmus Paludan fik lov til at afbrænde en Koran i Stockholm, og en lignende begivenhed fandt sted i sidste måned. 

Sveriges mange forpligtelser

For at få lov til at komme ind i det forjættede Nato-land er Sverige underlagt flere betingelser. Som aftalt under Nato-topmødet i Madrid i juni 2022 skal Sverige genoptage sin våbeneksport til Tyrkiet, og i henhold til artikel 4 af Madrid-aftalen ikke støtte YPG/PYD i Syrien.

YPG er en kurdisk milits (PYD er den politiske fløj), der danner rygraden i SDF (Syrian Democratic Forces), som med succes og støtte fra USA og multinationale styrker har bekæmpet Islamisk Stat i Syrien.

Læs også

Samtidig må Sverige heller ikke støtte det, der i Tyrkiet, er betegnet som FETÖ-bevægelsen (Fethullahist Terrorist Organisation). Bevægelsen blev stiftet i 1960’erne af en tyrkisk imam, Fethullah Gülen, som nu er bosat i USA, med det mål at stadfæste islamiske værdier som grundlag for det tyrkiske samfund.

Bevægelsen blev omfattende og indflydelsesrig, og gjorde det muligt for AKP (Retfærdigheds- og Udviklingspartiet) at besætte ledende stillinger, da det kom til magten i 2002.

På samme måde, som der skete med Stalin og Trotsky samt Hitler og Röhm, endte det med en konflikt mellem Gülen og Erdogan, og Gülen-bevægelsen blev beskyldt for at stå bag kupforsøget i juli 2016.

Derudover er Sverige, som en del af aftalen, pålagt at støtte et forsøg på genoplive Tyrkiets optagelsesforhandlinger med EU.

I betragtning af, at Sverige har spillet fallit med hensyn til at integrere sin egen indvandrerbefolkning, er Sverige næppe nogen garant for succes.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Recep Tayyip Erdogan

Præsident, Tyrkiet (Retfærdigheds- og Udviklingspartiet, AKP) 2014-
Økonomi og administration fra Marmara Universitet, Istanbul 1981

Joe Biden

Præsident, USA (Det Demokratiske Parti)
bachelorgrad i historie og statskundskab (University of Delaware) og kandidatgrad i jura (Syracuse University 1968)

Ulf Kristersson

Statsminister, Sverige, medlem (M), Sveriges Riksdag, partileder, Moderaterna
civiløkonom (Uppsala Uni. 1988)

0:000:00