Iværksættere kritiserer aktietiltag i vækstudspil

IVÆRKSÆTTERI: Regeringens erhvervspakke skal booste startup-miljøet med aktiesparekonti og investorfradrag. Men det er bedste fald tiltag i småtingsafdelingen, mener iværksætterforening. I værste fald er forslaget om en aktiesparekonto for risikabel.

Foto: Polfoto/Jacob Ehrbahn
Klaus Ulrik Mortensen

Nu skal der gang i det danske startup-miljø.

Budskabet fra erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) var klart, da regeringen onsdag formiddag fremlagde sit såkaldte erhvervs- og iværksætterudspil i forbrugertjenesten Trustpilots kantine i hjertet af København.

“Hele vores intention er, at vi bliver bedre til at skabe vækstvirksomheder, som kan blive til nye erhvervssuccesser om 5, 10 eller 15 år. Det er de virksomheder, som er forudsætningen for, at vi har et velfærdssamfund i fremtiden,” sagde han.

I alt 22 initiativer til en samlet pris af 12 milliarder kroner skal løfte det danske erhvervsliv. Særligt nye aktiesparekonti og muligheden for at udbetale mere løn i form af medarbejderaktier er tiltag, som regeringen kommer med for at hjælpe iværksætterne.

Vi er stadig et land af funktionærer og papirnussere. Det er så stor en del af vores dna, at vi helt fra barnsben træner vores unge til at klare sig godt i PISA-undersøgelserne, så de måske en dag kan blive mellemledere i en C20-virksomhed.

Peter J. Kofler
Bestyrelsesformand, Dansk Iværksætter Forening

“Vi skal skabe en bedre aktiekultur i Danmark. Aktier skal blive et folkeeje, så Hr. og Fru Danmark alle sammen har interesse i, at det går godt for danske virksomheder,” sagde Brian Mikkelsen.

"Danmark syder og bobler ikke af iværksætteri"
Men spørger man bestyrelsesformand i Dansk Iværksætter Forening Peter J. Kofler, er der ikke megen fremtidssikring i regeringens vækstudspil.

“Det er et skridt i den rigtige retning. Men et meget lille skridt,” siger han og fortsætter:

“Man skal afholde sig fra at lave en aktiesparekonto. Det er meget risikabelt for Familien Danmark. Og med det beløb, som regeringen har afsat til initiativet, kommer det ikke til at gøre den store forskel for virksomhederne.”

Medarbejderaktierne tror Peter J. Kofler heller ikke på. En samlet sum på 45 millioner kroner flytter ikke nok i et skævvredet jobmarked, slår han fast.

Advarer mod medarbejderaktier
I den liberale tænketank Cepos er entusiasmen også til at overse.

”Aktiesparekontoen er en kompleksitetsskabende særordning, som øger progressionen i aktiebeskatningen. Investorfradraget og overfradraget for forskning og udvikling vil forvride investeringerne bort fra de mest rentable,” revser analysechef Otto Brøns-Petersen i en pressemeddelelse og fortsætter:

”Regeringens udspil mister legitimitet ved ikke at angribe de største problemer først. Et udspil, der mere har karakter af gavebod og symbolik, risikerer at gøre det nemmere for oppositionen at komme igennem med at bruge råderummet til udgifter frem for strukturforbedringer.”

Fagforbundet Prosa, som repræsenterer 16.000 it-uddannede, er også skeptisk over udsigten til yderligere aflønning i medarbejderaktier ikke begejstring. Næstformand Hanne Lykke Jespersen kalder over for DR forslaget for "grotesk", fordi det kan betyde, at medarbejdere slet ikke får nogen løn.

"Når vi rådgiver folk, siger vi, at det er som at tage en lottokupon, og du skal være villig til at spille med det,” siger Hanne Lykke Jespersen til DR.

---

Læs hele artiklen på Altinget: digital velfærd (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.

Dokumentation

Her er fire centrale punkter fra regeringens erhvervs- og iværksætterudspil med relevans for startup-miljøet.

  • Ny aktiesparekonto. Efter svensk model vil regeringen indføre en såkaldt aktiesparekonto, der skal gøre det billigere for danskerne at købe aktier. Med den nye konto skal beskatningen af aktieindkomsten ske ved, at staten skal hæve 1,25 procent af det, der står på aktiesparekontoen. Det betyder, at skatten på aktiegevinster bliver lavere og mere gennemskuelig, end den er i dag. Regeringen foreslår et loft på kontoen på 500.000 kroner.

Pris: Forslaget skal træde i kraft i 2019, og når det er fuldt indfaset vil det nye tiltag koste statskassen i alt 400 millioner kroner.

  • Skattelettelse på aktiegevinster. Udover at indføre en ny aktiesparekonto, vil regeringen også lette skatten på aktieindkomster uden for kontoen. I dag betaler danskerne en skat på 27 procent af aktieindkomster under 52.900 kroner, mens aktiegevinster over 52.900 beskattes med 42 procent. Nu vil regeringen hæve grænsen, så det først er, når aktiegevinsten overstiger 100.000 kroner, at beskatningen ryger op på 42 procent.

Pris: Regeringen skønner, at skattelettelsen på aktiegevinster vil medføre et mindreprovenu for statskassen på 270 millioner kroner i 2025.

  • Fradrag til private investorer. Regeringen vil indføre et fradrag for privatpersoner, der investerer i små og mellemstore virksomheder. Det skal ske ved, at man fra 2019 til 2022 får mulighed for at fradrage halvdelen af investeringer for op til i størrelsesordenen 200.000 kroner med en skatteværdi på 30 procent. Fra 2023 og frem bliver det op til 400.000 kroner i stedet.

Pris: Ordningen skønnes at koste statskassen 100 millioner kroner årligt frem til 2022 og 200 millioner kroner årligt fra 2023 og frem.

  • Mere løn kan udbetales i aktier. I dag kan selskaber vælge at udbetale op til 10 procent af medarbejdernes løn i form af medarbejderaktier, som man ikke betaler indkomstskat af, men som derimod beskattes ved salg af aktierne. Regeringen vil ændre grænsen, sådan så alle virksomheder fremadrettet kan udbetale op til 20 procent af lønnen i medarbejderaktier. Mindre virksomheder skal have mulighed for at udbetale hele lønnen i aktier, fremgår det også af regeringens forslag.

Pris: Det vil koste 45 millioner årligt at forhøje grænsen for skattefri medarbejderaktier, og det træder i kraft i 2019.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Brian Mikkelsen

Adm. direktør, Dansk Erhverv, bestyrelsesformand, Nationalmuseets Museumsråd, bestyrelsesnæstformand, Kraks Fond, bestyrelsesnæstformand, Ove K investfond, formand, Ordrupgaard Advisory board, bestyrelsesmedlem, ATP, bestyrelsesmedlem, Pension Danmark
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1994)

Peter Kofler

Bestyrelsesformand, Dansk Iværksætter Forening, sekretariatschef, Ivækst.dk
bs. i filosofi (CBS 1999)

Otto Brøns-Petersen

Analysechef, Cepos
cand.polit. (Københavns Uni. 1989)

0:000:00