Jacob Mchangama: Regeringens koranforslag er langt mere vidtgående end den gamle blasfemilov

Regeringen skubber til retstilstanden

En mand blev i 2017 tiltalt for at afbrænde Koranen, men det var efter Straffelovrådets betænkning, som dermed gav et grundlag for tiltalen.

Endnu mere problematisk er det, at betænkningen ikke nævner, at både stats- og rigsadvokaten tidligere har afvist at rejse tiltale mod den stærkt kristendomskritiske kunstner og politiker Søren Mosegaard og DR-medarbejdere, efter at Mosegaard afbrændte en bibel i TV Avisen i januar 1997.

Afgørelserne lagde vægt på, at afbrændingen var en "symbolsk handling som led i et kunstnerisk oplæg", samt at "der i Danmark anerkendes vide rammer for ytringsfriheden".

Hertil kommer, at den dansk-iranske kunstner Firoozeh Bazrafkan, der i flere omgange har udstillet værket "Blasfemi" fra 2004, der består af en makuleret koran på et bedetæppe, i 2012 blev politianmeldt, men aldrig sigtet eller tiltalt.

Firoozeh Bazrafkan har også straffrit lavet kortfilm, hvor hun henholdsvist pisker koranen og brændemærker den med cigaretter. Der har med andre ord været rig lejlighed til at udsætte religiøse genstande for "utilbørlig behandling", selv da blasfemiparagraffen var i kraft.

Den retstilstand gør man nu op med, og det er noget så eftertrykkeligt.

Nyt forbud adskiller sig fra tidligere forslag

Det nye forbud er placeret i straffelovens kapitel 12, der omhandler "landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed". Hvorimod blasfemiparagraffen var i straffelovens kapitel 15 om "trusler mod den offentlige orden og fred".

Mens blasfemiparagraffen formelt set omfattede tale, skrift, tegninger og lignende, er den nye bestemmelse begrænset til fysiske handlinger.

Jacob Mchangama
Direktør og grundlægger, Justitia.

Hermed signalerer regeringen, at man anser "utilbørlig behandling" af religiøse genstande som en særdeles alvorlig forbrydelse, hvilket da også afspejles i, at strafferammen er på op til to års fængsel. Mens strafferammen for blasfemi var op til fire måneders fængsel.

Lovbemærkningerne fastslår også, at straffen for gentagne overtrædelser er fængselsstraf.  Lovbemærkningerne fastslår også, at politiet kan gribe ind og forhindre "utilbørlig behandling". Der er med andre ord lagt op til en langt mere aktiv håndhævelse og hårdere straf for kvalificeret religionsforhånelse end under blasfemiparagraffen.

Fysiske handlinger er i fokus

Mens blasfemiparagraffen formelt set omfattede tale, skrift, tegninger og lignende, er den nye bestemmelse begrænset til fysiske handlinger. Men det er uklart, præcist hvilke fysiske handlinger, der anses som "utilbørlige", og hvilke genstande, der må anses som at have "væsentlig religiøs betydning".

Som eksempel på det første, nævnes "enhver utilbørlig behandling, herunder afbrænding, tilsøling, og at der eksempelvis trampes på eller sparkes til genstanden, eller at genstanden ødelægges ved eksempelvis at rive i genstanden, klippe heri eller lignende. Den vil også omfatte tilfælde, hvor genstanden stikkes i med en kniv".

I forhold til "væsentlig religiøs betydning" nævnes " fysiske genstande, som inden for den pågældende trostradition anses for hellige eller særligt repræsentative for troens bekendelsesgrundlag og/eller lære, eksempelvis centrale religiøse skrifter og lignende, der tillægges høj grad af hellighed i trossamfundet".

Forbud rækker længere end blasfemiparagraffen

Det er dog ikke kun hellige skrifter, men også genstande som eksempelvis krucifikser, der er omfattet, ligesom genstande, der ikke reelt har "væsentlig religiøs betydning", men alene fremstår som sådan. Det kunne eksempelvis være en jumbobog, der er klistret på forsiden af Koranen.

Hertil skal lægges, at bemærkningerne til lovforslaget fastslår, at "bestemmelsen vil finde anvendelse, selv om den utilbørlige behandling af genstanden finder sted i eksempelvis kunstnerisk eller politisk øjemed".

Straffelovrådets betænkning nævner derimod alene "afbrænding af en religions helligste skrift", samt "offentlig urinering eller tilsvarende adfærd i forhold til Bibelen og Koranen".

Dermed synes det klart, at forbuddet mod "utilbørlig behandling" er langt mere vidtgående end det påståede anvendelsesområde for blasfemiparagraffen forud for dens afskaffelse i 2017.

Menneskerettighedsdomstolen godkender sager om ytringsfrihed

Bemærkningerne angiver godt nok, at bestemmelsen skal håndhæves med respekt for ytringsfriheden i artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Men netop, når det kommer til blasfemi og religionsforhånelse, yder konventionen en særdeles begrænset beskyttelse.

I en række sager har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol således fastslået, at konventionsstaterne kan gøre indgreb i "unødigt krænkende" ytringer uden at krænke artikel 10.

Det er uacceptabelt at begrænse ytringsfriheden af hensyn til trusler og intimidering fra troende, der er villige til at bruge vold for at håndhæve religiøse normer. 

Jacob Mchangama
Direktør og grundlægger, Justitia.

Eksempelvis har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol godkendt de østrigske myndigheders beslaglæggelse af en satirisk film, der krænkede katolikker, britiske filmmyndigheders censur af en film, der viste en nonne i sensuelle scener med en korsfæstet kristusfigur, og at en tyrkisk forlægger blev idømt bødestraf for at udgive en bog, der blandt andet hævdede, at profeten Muhammed modtog nogle af sine åbenbaringer efter seksuelt samkvem og brød fasten for at have samleje forud for bøn.

Så sent som i 2018 afviste Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at det var i strid med ytringsfriheden, da en østrigsk politiker blev idømt en bøde for under et seminar at anklage profeten Muhammed for pædofili - efter moderne standarder -, fordi han ifølge visse overleveringer havde seksuelt samkvem med sin niårige kone Aisha.

Trusler bør ikke begrænse ytringsfriheden

Når Danmark har syv årtiers tradition for ikke at bruge statsmagten til at slå ned på ytringer, der krænker religiøse følelser, skyldes det således ikke Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Det skyldes derimod en særlig frimodig dansk juridisk og politisk kultur, hvor det indtil for en måned siden har været anset for uforeneligt med det danske demokratis basale værdier at straffe folk for at forhåne og spotte religiøse følelser.

Ifølge denne frimodige og sekulære kultur er det principielt uantageligt at tildele religion en særstatus i forhold til andre ideologier og filosofiske strømninger, der frit kan kritiseres i den offentlige debat.

Endvidere er det uacceptabelt at begrænse ytringsfriheden af hensyn til trusler og intimidering fra troende, der er villige til at bruge vold for at håndhæve religiøse normer.  

Kun "fantasien sætter grænser" for nyt lovforslag

Hvad vil lovændringen så betyde i praksis?

Det er svært at svare på givet de uklarheder, der er skitseret ovenfor. Med justitsminister Peter Hummelgaards ord er det kun fantasien, der sætter grænser. Men ud fra bestemmelsens ordlyd synes det klart, at kunstnere meget vel kan komme til at udgøre kanariefuglene i kulminen.

Spørgsmålet er, om det er værd at censurere kunsten for at få stoppet Rasmus Paludan.

Jacob Mchangama
Direktør og grundlægger, Justitia.

Der vil eksempelvis være en overhængende risiko for, at Firoozeh Bazrafkan dømmes, hvis hun igen makulerer, pisker eller brændemærker koranen. Det syntes Peter Hummelgaard da også at bekræfte, da han nedladende bemærkede, at han "vil opfordre hende til at skabe noget, skrive noget, male noget, hugge noget i sten, lave noget musik, hvad ved jeg, i stedet for at ødelægge ting".

Den spanske kunstner, der både har spist Koranen og udstillet 191 Koraner indsmurt i blod, skal nok også tænke sig om, før han udstiller eller optræder i Danmark.

Kunstnere benytter blasfemi

Men det er ikke kun islam-kritikere, der risikerer at komme i problemer. Black Metal genren vil givetvis også risikere konsekvenser ved danske koncerter.

Kunstnere som Behemoth og Marilyn Manson har eksempelvis begge skændet eller brændt Bibelen til koncerter, hvilket klart må antages at være strafbart ifølge lovforslagets ordlyd. En genopførelse af den amerikanske kunstner Andres Serranos berømte kunstværk Piss Christ, et foto af et krucifiks nedsænket i kunstneres urin, ville sandsynligvis også være omfattet af forbuddet.

I det hele taget er listen over kunstnere og kunstværker, der benytter blasfemi og "utilbørlig behandling" af religiøse genstande lang. Spørgsmålet er så, om det er værd at censurere kunsten for at få stoppet Rasmus Paludan. For regeringen virker det som om svaret er et klart ja.