Om  
Amalie Kestler

Kendte medienavne nye i Blå Bog

Tv er som altid leveringsdygtigt, når det gælder navne til Blå Bog. I den nye udgave, der udkommer i dag, er optaget 245 nye navne, hvoraf flere kommer fra tv og den øvrige medieverden.
Rasmus Nielsen
Studievært Mette Vibe Utzon er optaget i fortegnelsen over såkaldte "betydningsfulde", nulevende danskere, hvis biografi er at finde i udgivelsen fra Gads Forlag. Den rummer i alt 8.407 biografier. Det samme gælder hendes kollega på TV 2 News Stéphanie Surrugue. Fra TV 2-verdenen kommer også direktør for TV 2 ØSTJYLLAND Peter Kramer. Nye er endvidere Bettina og Katinka, begge med efternavnet Aller. Amalie Kestler (foto), redaktør på Politiken og med lang baggrund på Christiansborg er ligeledes nyoptaget, det samme er professor og leder af journalistuddannelsen på SDU, Peter Bro. Så er der forfatterparret Thomas Svaneborg og Niels Sandøe fra henholdsvis DR Udland og Jyllands-Postens erhvervsredaktion, som er nyoptagne, og som i det forgangne år gjorde sig bemærket med bogen "Andre folks penge" om finanskrisens bagmænd. Fra kulturverdenen mere bredt kan nævnes, at journalist Nils Thorsen, Politiken, er optaget, ligeledes teltholder og MEP for DF Morten Messerschmidts samlevende siden 2007 Dot Wessman. For ikke at glemme radiolegenden Jørgen de Mylius.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Amalie Kestler

Chefredaktør, Politiken
journalist (DJH 2003)

0:000:00