KL-formand: Vi står over for en giftig cocktail

Flere måneders sabelraslen bliver nu til åben fægtekamp, når KL og regeringen tirsdag eftermiddag tager hul på forhandlingerne om næste års kommuneøkonomi.

Centralt står spørgsmålet, om KL for første gang måske nogensinde vil trække sig endegyldigt fra en økonomiforhandling i protest mod regeringens krav.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) er ifølge eget udsagn i færd med at tage sine forholdsregler, hvis det scenario skulle opstå.

KL's formand Martin Damm (V) lægger dog ikke skjul på, at der i givet fald nok vil være tale om en sidste udvej.

Selv hvis vi får hele omprioriteringsbidraget tilbage, så skal man stadig huske på, at det er en ren nulvækst-løsning.

Martin Damm (V)
Formand for KL

”For os er det da klart at foretrække at indgå en aftale. Det må der aldrig være tvivl om,” siger Martin Damm.

Han mener, at både kommuner og den til enhver tid siddende regering har store gensidige fordele ved aftalesystemet.

En bjørnetjeneste
Alternativet vil være, at regeringen sammen med et flertal i Folketinget fastlægger rammerne for kommunernes økonomi.

”Hvis regeringen truer med noget, som på ingen måde har opbakning i Folketinget, så vil vi gøre vores medlemmer en bjørnetjeneste ved at indgå en aftale, hvis alternativet er langt bedre,” siger Martin Damm.

Som en del af de indledende øvelser til årets økonomiforhandlinger har KL kørt en storstilet offensiv mod regeringens omprioriteringsbidrag og for at få flere penge til at håndtere opgaven med at tage imod flygtninge.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har svaret retorisk tilbage med kritik af den evige kommunale ”jammer,” men viste sig også i stand til at finde omkring en milliard kroner til ikke mindst flygtningeboliger i forbindelse med de såkaldte toparts-forhandlinger.

Nulvæksten truer
De helt overordnede temaer ved de kommende forhandlinger er omprioriteringsbidraget, flygtninge og et stigende demografisk pres samt behovet for investeringer i renovering og nybyggeri.

Claus Hjort Frederiksen har bebudet, at der ikke er flere penge på vej til kommunerne. Hans udgangspunkt er, at nye udgifter skal dækkes inden for den eksisterende ramme.

Det vil føre til besparelser, slår KL-formanden fast. Også selv om kommunerne skulle få lov til at beholde de samfulde 2,4 milliarder kroner i omprioriteringsbidrag, som regeringen lægger op til at inddrage.

”Selv hvis vi får hele omprioriteringsbidraget tilbage, så skal man stadig huske på, at det er en ren nulvækst-løsning. Det er blevet talt hen et andet sted, men dybest set er det ren nulvækst,” siger Martin Damm.

Han minder samtidig om, at der ikke var mange partier i Folketinget, som gik til valg med støtte til nulvækst.

En giftig cocktail
Tværtimod havde regeringens største støtteparti, Dansk Folkeparti, en ambition om, at hæve det offentlige forbrug med 0,8 procent hvert år.

På paradoksalvis ser flygtningekrisen ud til at gøre det lettere for Dansk Folkeparti at få indfriet det løfte.

Ifølge Finansministeriets beregninger betyder modtagelsen af de mange flygtninge nemlig, at det såkaldte demografiske pres vil stige fra 0,5 procent til netop 0,8 procent.

Det skyldes blandt andet, at de mange nye borgere fra ikke mindst Syrien også kommer til at benytte sig af sundhedsvæsnet, dagtilbud og folkeskoler.

Ser man på de samlede kommunale velfærdsudgifter på lige over 237 milliarder kroner svarer de højere flygtningerelaterede udgifter til godt 700 millioner kroner.

”Vi står over for to ting, der trækker hver sin vej. Et stort udgiftspres fra både flygtninge, men også fra et stigende antal ældre og fra handicappede. Og så en regering, der vil skære ned samtidig. Det er en rimelig giftig cocktail,” siger Martin Damm.

Effektiviseringer kræver investeringer
Vanen tro er det ikke kun udgifterne til de klassiske kommunale velfærdsområder, der er omdrejningspunktet ved økonomiforhandlingerne.

En anden central knast er kommunernes forbrug på investeringer i nybyggeri og vedligeholdelse af eksisterende bygninger og veje.

En række kommuner, særligt de større byer, oplever en stor befolkningsvækst, som kræver investeringer i nye institutioner, skoler og infrastruktur.

De senere år har der fra Finansministeriets side lydt krav om, at niveauet skulle bringes ned fra det ”ekstraordinært høje niveau” som fulgte i kølvandet på den tidligere regerings kriseøkonomiske kickstart.

Martin Damm mener imidlertid, at kommunerne allerede har normaliseret deres anlægsinvesteringer. Hvis niveauet skal ned, må regionerne og staten holde for.

”De store ekstraordinære anlægsudgifter er hos regionerne med supersygehusene og staten. Kommunernes andel af de samlede offentlige anlægsudgifter har været faldende de seneste år. Og hvis vi skal effektivisere, så skal vi også have mulighed for at investere,” siger Martin Damm.