Kristian Danholm: Er Mads Langer parat til at miste alt?

Da musiker Mads Langer sidste weekend gik på scenen for at modtage en statuette til Gaffas musikpris, indledte han sin takketale med disse ord: ”Jeg vil gerne bruge min taletid på ikke at tale om mig selv, men sende en hilsen til statsminister Lars Løkke Rasmussen.”

Man fornemmede straks, at der ikke var lagt i kakkelovnen til en hygge-hilsen, og nogle af de afsluttende ord var da også: ”Jeg har seks års SU, som jeg gerne vil dele med dig, Lars Løkke. Du må få dem til en uddannelse i medmenneskelighed.”

Hvad der skete derimellem, vender vi tilbage til. Beskeden var spydig, men stemningen var god. Publikum jublede og Langer så glad og tilfreds ud. DR3’s video af talen gik viralt, og blev bl.a. delt af navnkundige folketingspolitikere, kunstnere, etc.

Vanen tro fordelte sympatien sig efter, hvorvidt man delte politisk position med manden eller ej. En egentlig debat døde dog hurtigt. Ikke stoppede. Døde. Pseudo-debatten fortsatte nemlig i dagevis.

Kristian Danholm
Redaktør, Radio24syv

Vanen tro fordelte sympatien sig efter, hvorvidt man delte politisk position med manden eller ej. En egentlig debat døde dog hurtigt. Ikke stoppede. Døde. Pseudo-debatten fortsatte nemlig i dagevis, men i samme retoriske døds-labyrint som - uden sammenligning i øvrigt - Hollywood-stjernen Meryl Streeps tale om Donald Trump under Golden Globe. Why? Hvor mange kan huske, hvad Mads Langer faktisk sagde? Hvor mange kan huske, hvad Meryl Streep faktisk sagde?

I begge tilfælde faldt kæden af, da ’mod’ kom på banen. Når man stiller sig frem, i en fremtrædende position, og bruger sin kulturelle magt og platform til at sige noget politisk, inviterer man samtidig til kritik fra dem, der er uenige. Det er indbygget i ytringens natur. Det var stensikkert også Mads Langers forventning, da han gik på scenen. Det må man gå ud fra.

Alligevel er forsvaret for Langers 'rant' mod statsministeren, at det var modigt – at det er godt, at han tør. Mads Langer må, kan og skal sige lige hvad der passer ham, og det gør han forhåbentlig også, men det er svært at se, hvori det modige ligger: At han lægger sig ud med statsministeren?

Ægte mod er, når den jødiske forsker Norman Finkelstein, der er søn af forældre, der overlevede nazistiske koncentrationslejre, hvor de fik udslettet alle slægtninge, stiller sig op på et israelsk universitet, og fortæller, at den jødiske lobby overdriver og lyver om Holocaust for at fremme egne interesser.

Ægte mod er, når den danske soldat Anders Kjærgaard går imod sine overordnede i forsvaret, og alt, hvad han har lært, og fortæller offentligheden, at det danske forsvar har handlet ulovligt og uetisk i Irak.

Norman Finkelstein blev fysisk overfaldet. Han blev fyret fra sit professorat ved universitetet, mistede job, venner og netværk. Stort set samme historie gælder Anders Kjærgaard, der både blev fyret og udskammet af forsvaret, mistede job, kone, far, venner, kolleger, hus, biler – praktisk talt alt. Begge kendte de risikoen, men gjorde det alligevel.

Er Mads Langer villig til at miste alt? Vides ikke, men ét er sikkert: Der er stor forskel på, at stille sig op blandt sine egne, og sige, at DE gør noget forkert - og stille sig op blandt sine egne, og sige, at det er de ANDRE, der gør noget forkert.

Hvilket leder tilbage til talen, for hvad sagde Mads Langer egentlig?

Efter den korte indledning om, at han ikke ville tale om sig selv, men om Lars Løkke Rasmussen, slog talen over i kritik af regeringens uddannelsesloft og afskaffelsen sabbatåret, ”der giver sådan nogle typer som mig, mulighed for at få ro, styrke, tid og mod til at tænke over, om man tør en karriere med kreative udfoldelser.”

Her er vi halvvejs i den tale, der ikke skulle handle ”om mig selv.” Herpå fulgte et par eksempler på ”kunstnertyper som mig selv,” der ifølge Langer er blevet gode ambassadører for Danmark ude i verden. Angiveligt pga. af sabbatåret, som han åbenbart ikke selv har fået.

Da han nærmer sig afrundingen af talen, med bemærkningen om, at han gerne vil donere sine seks års SU til Lars Løkke Rasmussen, så han kan få en uddannelse i medmenneskelighed, bliver Langer overdøvet af jubel, der udvikler sig til stående klapsalver.

Han opgiver at sige mere, og forlader scenen med et stort tak. Det fremstår derfor som om, at statsministeren er umenneskelig, fordi han med afskaffelsen af sabbatåret, saboterer kunstneres mulighed for ro til at samle sig mod til at udleve deres kreativitet. Det kan også referere til noget andet i regeringens politik. Det står uklart.

Men ét står klart: Det centrale i Mads Langers tale, der ikke skulle handle om ham selv, kom til at handle om ”kunstnertyper som mig selv” – altså typer, som salen var stuvende fuld af.

......

Kristian Danholm er redaktør på Radio24syv, som han også var med til at starte op. Hans faglige baggrund er akademisk, men karrieren har udspillet sig i det journalistiske – herunder en årrække i DR, hvor de fleste af dem foregik på DR2 Deadline. Han er desuden foredragsholder, musiker og klummeskribent.