Kritik: Kriminelle slipper billigere af sparehensyn

Fem år for voldtægt bliver alt for dyrt. Derfor skal normalstraffen hellere sættes til tre og et halvt år.

Sådan kan der ifølge kritiske røster blive ræsonneret, når politikere er samlet til forhandlinger i Justitsministeriet for at vedtage en ny strafferamme.

Og det er langt fra tilfredsstillende, mener Dansk Folkeparti, der flere gange er stødt på økonomiske argumenter mod højere straffe:

”Det er et argument, jeg har mødt med stigende intensitet. Jeg hørte det først efter regeringsskiftet i 2011, men det er mere udbredt nu,” siger formanden for Folketingets Retsudvalg, Peter Skaarup (DF) og fortsætter:

Personfarlig kriminalitet skal mødes af en sanktion, der passer til retsbevidstheden.
Det er helt på månen at gøre det til et pengespørgsmål.

Peter Skaarup (DF)
Formand for Folketingets Retsudvalg

”Da knivloven skulle ændres sidst, fik vi at vide, at det ville være for dyrt, hvis man strammede over for kriminelle i det omfang, som vi ønskede. Og da vi skulle tage stilling til normalstraffen for voldtægt, blev økonomien igen brugt som argument imod at hæve normalstraffen så meget, som vi ville.”

DF: Må ikke handle om penge
Den situation er krænkende for retsbevidstheden, mener Retsudvalgets formand.

”Økonomien bør være irrelevant, når man beslutter strafferammer. Personfarlig kriminalitet skal mødes af en sanktion, der passer til retsbevidstheden. Det er helt på månen at gøre det til et pengespørgsmål.”

Peter Skaarup tvivler imidlertid på, at sammenblandingen af økonomi og strafferammer er noget, Justitsministeriet selv har fundet på. Han tror, at det er noget, der kommer fra Finansministeriet.

I Justitsministeriet reagerer man meget fåmælt på spørgsmålet om, hvorvidt det er rimeligt, at økonomiske hensyn kan spille ind på strafferammerne.

"Det er svære vilkår, men sådan er det," lyder det fra justitsminister Søren Pind (V), der ikke ønsker at kommentere problematikken yderligere, men henviser til Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen.

Ikke Venstres politik

Ifølge Bang Henriksen er der ingen tvivl om Venstres holdning til sagen.

"Venstres politik er helt klar på det her område. Vi ankerkender ikke, at der skal være sammenhæng mellem straffens længde og de økonomiske forhold,” siger han.

Venstres retsordfører anerkender dog, at der er store omkostninger forbundet med fængselsstraf og peger på, at en fængselsfange koster et sted mellem 600-700.000 kroner om året.

Peter Skaarup vil nu stille et § 20-spørgsmål og have ministeren til at tage stilling til, om det er rimeligt, at man fastlægger strafferammer ud fra et økonomisk hensyn.

Læs hele artiklen på Altinget: justits (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.