LA: Ja-kampagne er ren manipulation

Af Christina Egelund (LA)
EU-ordfører

I disse uger bliver vi præsenteret for nogle mystiske kampagner fra partier, der mener, vi bør stemme ja til at ophæve retsforbeholdet 3. december.

I gadebilledet kan man blandt andet se en plakat med et fotografi af en lille pige og teksten: ”Hjælp politiet med at optrevle pædofile netværk – stem ja.”

Og den plakat er ikke alene. Over en bred kam af ja-kampagner står det klart, at stemmer du ja, beskytter du Danmark mod pædofile netværk, kvindehandlere, rockere og hjemmerøvere. Underforstået: Stemmer du nej, vil du hjælpe den slags afskum med at begå deres ugerninger. Det er ren manipulation. 

Usaglig kampagne 
Vi kan jo alle sammen blive enige om, at pædofile netværk og al øvrig kriminalitet skal bekæmpes; selvfølgelig. Et nej 3. december betyder ikke, at man forhindrer politiet i at udføre sit arbejde.

Det, som et nej betyder, er blot, at Danmark må have en parallelaftale, hvis vi fortsat skal være medlem af Europol. Netop sådan en aftale har en lang række andre lande allerede, blandt andet Norge og Island, så hvorfor skulle vi ikke også kunne få det? Ingen tror vel reelt på, at de andre europæiske lande vil holde os udenfor og dermed gøre Danmark til et helle for forbrydere.

At ja-partierne forsøger at gøre afstemningen til et simpelt spørgsmål om Europol er både usagligt og vildledende.

Christina Egelund (LA)
EU-ordfører

At ja-partierne forsøger at gøre afstemningen til et simpelt spørgsmål om Europol er derfor både usagligt og vildledende. Danmark skal ikke stå uden for Europol. Når Liberal Alliance anbefaler et nej, er det, fordi afstemningen også handler om alt muligt andet end det.

Det klinger hult, når Lars Løkke fortæller danskerne, at et ja sikrer det, vi kender. Tværtimod vil et ja faktisk medføre betydelige forandringer – blandt andet for danskernes kontrol med retspolitikken.

Kontrol med suverænitet og retspolitik 
For det første vil et ja give Folketinget beføjelse til at afgive suverænitet til EU på retsområdet langt nemmere end i dag. Som reglerne er nu, kræver det fem sjettedeles flertal i Folketinget eller en folkeafstemning; det er dét, der står i Grundloven. Men det vil et ja gøre op med. Med et ja 3. december vil suveræniteten på retsområdet være afgivet én gang for alle, og så vil yderligere tilslutning til EU’s retspolitik kun kræve et simpelt folketingsflertal fremover. Det, mener jeg, danskerne bør have i baghovedet, når de går til stemmeurnerne.

For det andet vil retspolitikken blive flyttet længere væk fra borgerne uden mulighed for at fortryde senere. Når først suveræniteten er afgivet, fanger bordet nemlig. Lars Løkke kalder tilvalgsordningen en luksus-buffet, hvor vi kan nøjes med at vælge vores livretter, men hvad hvis Folketinget skifter smagsløg med tiden? Og hvad hvis Folketinget har nogle helt andre livretter end den danske befolkning? Hvis det bliver til et ja 3. december, vil det være Folketingets livretter på ethvert givent tidspunkt, der kommer til at afgøre uigenkaldelig suverænitetsafgivelse til EU.

Ude af trit med befolkningen
Det er bekymrende, når vi ved, at Folketingets ønsker sommetider er ude af trit med befolkningens, særligt når det gælder EU. Afstemningen om den fælles valuta i 2000 er et godt eksempel på, at politikerne har tendens til at være mere eurofile end den generelle befolkning. Dengang anbefalede et stort flertal af Folketinget et ja, mens danskerne som bekendt sagde nej.

Jeg siger ikke, der ikke er gode argumenter for at stemme ja. Det er der. Men argumenterne for at stemme nej vejer tungere i min optik. Hvis det skal være nemmere for Folketinget at afgive suverænitet, end Grundloven foreskriver, mener jeg, der skal være ekstraordinært gode grunde til det. Det er der ikke i dette tilfælde.

I Liberal Alliance foretrækker vi derfor at lade borgerne bevare suveræniteten og kontrollen over retspolitikken.