LA undrer sig over Bødskovs grønne statsstøtte: Så skal der spares tre milliarder på erhvervsstøtten

"Regeringen skal simpelthen finde tre milliarder på erhvervsstøtten for at nå til et nettoresultat på to milliarder," siger Ole Birk Olesen. Han undrer sig over, at regeringen uddeler statsstøtte på en milliard kroner, mens den vil spare to milliarder kroner på erhvervsstøtten. Ministeriet vil ikke svare på, om statsstøtten påvirker sparekravet. 

Ole Birk Olesen, finansordfører i Liberal Alliance, vil ikke tilslutte sig Morten Bødskovs statsstøtte til grønne virksomheder. 
Ole Birk Olesen, finansordfører i Liberal Alliance, vil ikke tilslutte sig Morten Bødskovs statsstøtte til grønne virksomheder. Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Ritzau Scanpix
Christoffer Lund-Hansen

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) skylder en forklaring på, hvordan statsstøtten på en milliard kroner til grønne virksomheder påvirker regeringens ambition om at skære to milliarder kroner på erhvervsstøtten.

Det mener Ole Birk Olesen, finansordfører i LA, der som det eneste parti torsdag nægtede at bakke op om regeringens statsstøttemodel

For når regeringen uddeler en milliard kroner i statsstøtte til dansk erhvervsliv, skal den tilsvarende hæve sparekravet på erhvervsstøtten til tre milliarder kroner, hvis den fortsat vil lande på en samlet besparelse på to milliarder kroner, påpeger han.  

"Nu bliver det helt grinagtigt," lyder det fra Ole Birk Olesen, der oplister to muligheder:

"Regeringen skal simpelthen finde tre milliarder på erhvervsstøtten for at nå til et nettoresultat på to milliarder. Regeringen kan fastholde, at der skal spares to milliarder, men tilfører så en milliard i statsstøtte, så den nu skal spare tre milliarder på erhvervsstøtten. Ellers ender det jo på et nettoresultat, som ikke er to milliarder," siger han og påpeger, at alternativet er en halvering af sparekravet.

"Det er, at regeringen tilfører den her milliard, men fastholder, at der kun skal spares to milliarder på erhvervsstøtten, så regeringens nettoresultat bliver, at der kun skal spares en milliard på erhvervsstøtten."

{{toplink}}
Altinget logoErhverv
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget erhverv kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her

Står det til Liberal Alliance skal der spares 10 milliarder kroner på erhvervsstøtten, og partiet opponerede torsdag, da statsstøtteordningen blev godkendt i Folketingets Finansudvalg. 

Regeringen skal simpelthen finde tre milliarder på erhvervsstøtten for at nå til et nettoresultat på to milliarder. 

Ole Birk Olesen
Finansordfører i Liberal Alliance

0:000:00