Læge: Fagforeninger skal tage ansvar for stress

ARBEJDSMILJØ: Fagforeningerne skubber for meget ansvar over på lægen, når det handler om stress på arbejdet, mener praktiserende læge og LA-regionspolitiker. FTF og FOA mener, at løsningen skal findes på den enkelte arbejdsplads.

Fagbevægelsen bør i højere grad træde til, hvis deres medlemmer oplever stress i deres arbejdsliv. Der nytter det ikke noget at sende dem til lægen efter en sygemelding, mener læge og regionsrådspolitiker Marianne Mørk Mathiesen (LA).
Fagbevægelsen bør i højere grad træde til, hvis deres medlemmer oplever stress i deres arbejdsliv. Der nytter det ikke noget at sende dem til lægen efter en sygemelding, mener læge og regionsrådspolitiker Marianne Mørk Mathiesen (LA).Foto: Colourbox
Michael HjøllundLise-Lotte Skjoldan

Når en ansat føler sig stresset, skal fagforeningen løfte en større del af opgaven med at sørge for, at det ikke ender med en sygemelding. Det mener praktiserende læge og regionsrådsmedlem for Liberal Alliance Marianne Mørk Mathiesen

I sit daglige arbejde som læge oplever hun ofte, at de faglige organisationer har lidt for travlt med at sende stressede medlemmer videre til lægen for at få en sygemelding. Det hjælper ikke den stressramte. Tværtimod, mener hun. For problemet ligger ofte på arbejdspladsen og skal løses netop der.

Derfor opfordrer Marianne Mørk Mathiesen fagforeningerne til at tage et større ansvar for at forbedre forholdene på de danske arbejdspladser.

”Fagforeninger burde støtte deres medlemmer, før de kører ud over kanten. Sygemelding ændrer ikke på forholdene på arbejdspladsen, og intet er derfor ændret, når arbejdstagerne kommer tilbage til jobbet. Omvendt bør den praktiserende læge derimod henvise lønmodtager til fagforeningen, når de møder i lægekonsultationen med symptomer på stress,” skriver Marianne Mørk Mathiesen i et debatindlæg på Altinget.

Det psykiske område er generelt vanskeligt at føre tilsyn med. Det er svært at afdække relationer. Hvad er snævert forbundet med dine arbejdsopgaver, hvad er kemi mellem mennesker, og hvad handler om privatlivet?

Karoline Klaksvig
Arbejdsmiljøchef, Dansk Arbejdsgiverforening

FTF: Manglende værktøjer
Hos hovedorganisationen FTF, der samler cirka 450.000 offentligt og privat ansatte, medgiver formand Bente Sorgenfrey, at Marianne Mørk Mathiesen kan have en pointe. Hun understreger, at det er vigtigt, at folk med stress så vidt muligt holder kontakten til arbejdsmarkedet og for eksempel fortsætter på arbejde på nedsat tid.

Det er dog ofte svært at lave den slags "individuelle løsninger", mener FTF.

”Vi har et arbejdsmarked, der kører rigtigt stærkt. Derfor er det svært at have folk gående på nedsat tid. Så vælger arbejdspladsen i stedet at ansætte en vikar på fuld tid. Der vil vi gerne have, at lederne bliver dygtigere til at finde de gode løsninger, så man fastholder de ansatte og undgår fuldtidssygemeldinger,” siger Bente Sorgenfrey.

FOA: Arbejdsgiverne har et ansvar
Udover at holde igen med at sende deres medlemmer til lægen, mener praktiserende læge og LA-politiker Marianne Mørk Mathiesen også, at fagforeningerne selv bør overveje at ansætte stress-coaches til at rådgive stressramte medlemmer.

Den ide bliver dog blankt afvist af Inger Bolwinkel, der er forbundssekretær i FOA:

”Det mener jeg absolut ikke er fagbevægelsens opgave. Det skal ikke lyde som om, vi ikke går ind i det forebyggende arbejde. Vi bestiller næsten ikke andet. Men der er også ting, som man ikke skal skubbe over til fagbevægelsen. Arbejdsgiverne har også et ansvar for at sikre, at dem, der bliver syge på arbejdet, får den rette hjælp,” siger Inger Bolwinkel.

Debatten om psykisk arbejdsmiljø – herunder stress – var et vigtigt emne ved de netop overståede overenskomstforhandlinger på det offentlige område. Samtidig er regeringen på vej med et nyt udspil, der blandt andet skal sikre bedre psykisk arbejdsmiljø.

Læs hele artiklen på Altinget: arbejdsmarked her (kræver abonnement)

Dokumentation

Stress og psykisk arbejdsmiljø

En undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø blandt 16.300 beskæftigede viste i 2012, at 15 procent af alle de adspurgte havde følt sig stressede ’Hele tiden’ eller ’Ofte’ inden for de sidste 2 uger.

Af dem angav 52 procent arbejde som den vigtigste kilde til stress. Andre 43 procent svarede, at kilden til stress var både arbejde og privatliv.

I 2011 vedtog et flertal i Folketinget en målsætning om at forbedre det psykiske arbejdsmiljø frem mod 2020.
Konkret er ambitionen, at andelen af beskæftigede, der er psykisk overbelastede, skal falde med 20 procent frem mod 2020.

I februar 2015 kom den første statusrapport for målsætningen. Den viser, at der fra 2012 til 2014 er sket en lille stigning i andelen af beskæftigede, der er psykisk overbelastede. Fra 14,5 procent til 15,1 procent. Ændringen er ikke statistisk signifikant, men beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen kaldte resultatet for "ikke tilfredsstillende."

Senere i februar annoncerede ministeren, at regeringen snart forventer at kunne præsentere et nyt udspil om arbejdsmiljø, der skal understøtte 2020-målene, der også indeholder målsætninger for det fysiske arbejdsmiljø.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bente Sorgenfrey

Næstformand, Europabevægelsen, næstformand, Professionshøjskolen Absalon
Pædagog (Frøbel Højskolen 1978)

0:000:00