Lækkede dokumenter: Sådan kan de nye kandidatuddannelser komme til at se ud

Erhvervsrettet kandidatuddannelse med virksomhedsforløb

Kandidatudvalget skal komme med oplæg til en ny erhvervsrettet kandidatuddannelse (EKV), hvor den studerende på den ene eller anden måde samarbejder med en virksomhed, fremgår det af kommissoriet.

Bilagene viser, at udvalget arbejder med fire forskellige modeller for EKV'en. De er alle kendetegnet ved et indledende uddannelsesforløb, et erhvervselement og en afsluttende opgave, som i alt indebærer 120 ECTS-point.

I alt indeholder dokumenterne fire modeller for erhvervsrettede kandidatuddannelser med virksomhedsforløb.

1. Kandidat med lønnet praktik:

Første år gennemfører den studerende 75 ECTS-point (inklusive en afsluttende opgave på 15 ECTS-point) som fuldtidsstuderende. Andet år er lønnet praktik uden SU hos en arbejdsgiver svarende til 45 ECTS-point.

Hvis det ikke lykkes den studerende at finde en praktikplads, afslutter vedkommende uddannelsen med en kandidatgrad på 75 ECTS-point.

2. Kandidat på erhvervskandidatsvilkår:

Den studerende afslutter en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point på fuld tid og kan derefter vælge at gennemføre 45 ECTS-point under samme vilkår som for erhvervskandidatuddannelsen. Det vil sige, at der er et krav om beskæftigelse, imens man gennemfører fagelementer på op til 45 ECTS-point.

Udvalget mangler at afklare, hvor mange timer om ugen den studerende skal arbejde under erhvervskandidatforløbet, hvilket har betydning for, hvor lang tid uddannelsen tager.

3. Kandidat med afsluttende forløb i virksomhed:

Den studerende afslutter en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point på fuld tid. Andet år er et virksomhedsforløb på 45 ECTS-point, hvor den studerende arbejder fuld tid og modtager løn af virksomheden. Vilkårene for virksomhedsforløbet er lig dem, man i dag har i projektorienterede forløb.

Hvis det ikke lykkes den studerende at finde et virksomhedsforløb, afslutter vedkommende uddannelsen med en kandidatgrad på 75 ECTS-point.

4. Kandidat med afsluttende virksomhedsspeciale:

Den studerende gennemfører 60 ECTS-point på fuld tid. Derefter består uddannelsen af et virksomhedsforløb på erhvervskandidatvilkår med både beskæftigelse og undervisning på universitetet svarende til 30 ECTS-point. Den afsluttes med et virksomhedsspeciale på 30 ECTS-point, som skrives sideløbende med forsat ansættelse i virksomheden.

Hvis det ikke lykkes den studerende at finde et virksomhedsforløb, afslutter vedkommende uddannelsen med en kandidatgrad på 75 ECTS-point.

Fleksible erhvervskandidatuddannelser

Udvalget skal også se på en ny og mere fleksibel erhvervskandidat. Formålet er, at det skal være mere fleksibelt for den studerende, arbejdsgiveren og uddannelsesstedet at tilrettelægge uddannelsen. På erhvervskandidaterne modtager den studerende løn og ikke SU gennem hele uddannelsen.

Bilagene viser, at udvalget arbejder med tre forskellige eksempler på tilrettelæggelsen af en erhvervskandidat.

1. Den "klassiske" erhvervskandidat:

Den studerende arbejder deltid under hele uddannelsen og studerer på samme tid. Ét semester består af 15 ECTS-point, og den studerende skal arbejde minimum 25 timer om ugen i gennemsnit. Uddannelsen varer som udgangspunkt i fire år, men kan tilrettelægges over længere eller kortere tid. Den afsluttes med et speciale skrevet i samarbejde med arbejdsgiveren.

2. Skiftevis fuldtidsstudie og fuldtidsarbejde:

Den studerende arbejder og studerer skiftevis på fuldtid. For eksempel kan den studerende efter aftale med arbejdsgiveren skifte mellem at arbejde på fuld tid i 15-16 uger og studere fuld tid i 7-8 uger hvert semester. Den studerende skal i gennemsnit arbejde 25 timer om ugen. Uddannelsen afsluttes med et speciale skrevet i samarbejde med arbejdsgiveren.

3. Fuldtidsstudie efterfulgt af fuldtidsarbejde:

Den studerende starter uddannelsen med at indgå kontrakt med en arbejdsgiver og studerer derefter fuld tid det første år. Herefter arbejder den studerende fuld tid i andet år. På tredje år bliver der både studeret og arbejdet på deltid, men fjerde år afsluttes med en opgave skrevet i samarbejde med arbejdsgiveren sideløbende med deltidsbeskæftigelse.

Det fremgår af bilaget, at netop denne måde at tilrettelægge erhvervskandidaten på kan være relevant inden for områder, hvor der er rekrutteringsudfordringer.

75 ECTS-kandidatuddannelser

10 procent af kandidatstuderende skal i fremtiden optages på de etårige kandidater, der består af 75 ECTS-point.

En et-årig kandidat består af et års fuldtidsstudie: Heltidsuddannelse bestående af to semestre på 30 ETCS hver. Den afsluttende opgave på 15 ECTS-point skrives hen over sommeren.