Lidegaard tæt på energiaftale

Efter et langstrakt forhandlingsforløb - der i første omgang var planlagt til at være færdig inden jul - så tyder meget nu på, at forhandlingerne om en energiaftale er gået ind i den sidste og afgørende fase. Fredag får oppositionspolitikerne et nyt udspil til en aftale af regeringen, og det er forventningen, at det kan være det afgørende.

"Jeg tror på en aftale i næste uge," siger Enhedslistens Per Clausen, som får opbakning af flere borgerlige politikere.

"Hvis de i ministeriet taler om, at en aftale kan nås i næste uge, så vil jeg ikke afvise det," siger en af de centrale borgerlige forhandlere.

I Martin Lidegaards eget parti er man dog stadig lidt forbeholden.

"Det kommer an på, om der kommer ønsker om nye beregninger. Hver gang det sker, så udsættes en aftale en uge," siger Radikales klima- og energiordfører Rasmus Helveg Petersen.

Hvis de i ministeriet taler om, at en aftale kan nås i næste uge, så vil jeg ikke afvise det.

Borgerlig politiker
Forhandler

Holder fast på krav til oliefyr
Han slår samtidig fast, at den aftaletekst, oppositionspolitikerne får at se, stadig vil have regeringens oprindelige krav til udfasning af oliefyr med. Venstre har ellers krævet, at der ikke skal sættes dato på udfasningen af oliefyr. Og det er man villige til at lytte til hos Enhedslisten.

"Det er ingen alarm for os, hvis vi kigger på datoen for udfasningen. Det, som er vigtigt, er, at vi finder en ordning, som kan hjælpe de mennesker, som ikke har råd til komme af med deres oliefyr på en ordentlig måde," siger Per Clausen.

Han foreslår samtidig, at hvis der ikke findes en tilstrækkelig god løsning inden for energiaftalen, kan det være en mulighed at se på de penge, som er sat af til energirenoveringer i finansloven mellem regeringen og Enhedslisten.

Enighed om biogas
Det ligner desuden, at forhandlerne er nået til enighed om biogas og biomasse. Tidligere har det været et centralt krav fra Venstre at sikre en tilstrækkelig høj afregningspris, mens Enhedslisten ønskede mindre støtte til landbruget. Enhedslisten har dog valgt at acceptere udspillet, dog med et krav om, at der skal laves en analyse af de miljømæssige konsekvenser af biogas og biomasse.

Partiet håber, det kan sætte landbrugets klimaindsats på dagsordenen senere, og at man derigennem, med de nye analyser i hånden, kan få ændret på politikken.

Kompromis om havvindmøller
Tilbage står den måske største satsning i udspillet og den største knast: vindmøllerne, og særligt den hastighed, regeringen ønsker, de to havvindmølleparker skal opføres i.

De borgerlige partier har krævet sikkerhed for, at der i udspillet er økonomi til begge havmølleparker. Og det vil regeringen forsøge at give dem. I hvert fald ligger de to havvindmølleparker fast i det nye udspil. Det samme gør datoen for, hvornår de skal være færdigbygget og i brug: i 2020.

Alligevel er der stadig noget til forhandling. Blandt andet hvilken af parkerne som skal igangsættes først. Som tidligere beskrevet i Altinget er det ifølge Energistyrelsen en fordel at bygge Kriegers Flak i Østersøen først, frem for Horns Rev III ved Esbjerg. Men nye job i Esbjerg-området, hvor flere centrale politikere også står på valg, er meget vigtigt for flere politikere. Samtidig har Dansk Energi sidenhen sat spørgsmålstegn ved konklusionerne i Energistyrelsens vurdering. Dansk Energi ønsker i stedet en model, hvor markedet i højere grad bestemmer, og hvor begge havmølleparker bliver udbudt samtidig - så må den, som investorerne kan gøre billigst, igangsættes først.

Og den model nyder opbakning på Christiansborg.

"Det er nogle spændende tanker, som vi i hvert fald gerne vil drøfte med regeringen," siger Venstres Peter Christensen.

"Vi har lært af Anholt-havvindmølleparken og vil være omhyggelige med den økonomiske ramme og få det så billigt som muligt. Og der lyder det da spændende med den model. Det er i hvert fald noget, vi skal se på," siger Rasmus Helveg Petersen.