Lisbeth Knudsen: Det røde postbud er blevet disruptet

KLUMME: Danmark har haft statsligt postvæsen siden 1624 – men måske skal vi erkende, at det nu er slut, med mindre vi gentænker hele forretningsmodellen, skriver Lisbeth Knudsen.

Der er dyb krise omkring PostNords danske aktiviteter. Og her taler jeg ikke om transportministerens reaktionshastighed på de politiske landeveje med farlige grøftekanter for ministre i ”bad standing” hos oppositionen.

Jeg taler om forretningen PostNord. Først forsvandt den daglige postleverance, der blev reduceret til et par gange om ugen, men samtidig voksede bjerget af reklamer i posttasken.

Så forsvandt posthusene med nogle få undtagelser, og post og pakker skulle balanceres gennem kiosker, fødevarebutikker og andre lokale forretninger eller selvafhentes i store døgnbokse med digitale pinkoder.

Så blev der længere mellem tømningen af de røde postkasser. Og så blev postbilerne og postens farve pludselig blå i stedet for rød. Og hele tiden undervejs blev priserne sat op, og servicen blev oplevet dårligere og dårligere.

Nu er vi så på vej til kun at kunne få post en gang om ugen, med mindre der betales en uhyggelig høj ekstraporto for ekspreslevering. Breve og pakker skal leveres af samme bud, der allerede i cykeludgaven ligner et overbelastet pakæsel, og 40 procent af de danske postmedarbejdere skal afskediges.

Danskerne er blevet så digitale, at vi springer brevet over og skriver en e-mail. Og beslutningen om at tvinge danskerne over på digital post fra det offentlige gør nu massivt sin indvirkning hos statens eget postkontor, der er gået fra plus til minus i leveringen af overskud til ejerne.

Tit har vi svært ved at forklare digitaliseringens konsekvenser for samfundet og for os alle sammen. PostNord er et klokkeklart og let forståeligt eksempel – ja nærmest en staveplade til at forstå den disruption, den opløsning af gamle strukturer og forretningsmodeller og den ændrede brugeradfærd, der sker omkring os og forandrer vores hverdag.  

Branche efter branche vil blive udsat for samme type udfordringer med digitalisering og et nyt forbrugsmønster. Vi ser det bare ikke altid så tydeligt som her, og vi ser ikke udviklingen gå så dramatisk hurtigt som her.

På ganske få år er PostNord her i Danmark gået fra at være en brevdistributør med pakker til nu at være en pakkedistributør med breve. Og gradvis tilpasser vi os som kunder den nye virkelighed, som vi selv som forbrugere har skabt for nationalklenodiet: det røde postbud.

Den igangværende deroute for det kongelige danske postvæsen ligger efterhånden en del år tilbage, hvor faldet i brevmængderne begyndte for alvor i starten af 00’erne. I 2009 blev det besluttet at sammenlægge det svenske og danske postvæsen.

Og i 2011 kom den samlede organisation til at hedder PostNord med 60 pct. ejerskab til den svenske stat og 40 procent til den danske. Formålet var at give de statslige postvæsener i de to lande fælles styrke til netop at modstå udviklingen med digitaliseringen og den øgede konkurrence på markedet for logistikløsninger.

Det handlede også om at gennemføre de nødvendige rationaliseringer. Siden etableringen i 2009 har PostNord sagt farvel til 14.000 ansatte. De kommende to til tre år skal yderligere mellem 4.000 medarbejdere forlade PostNord i Danmark, ifølge ledelsens udspil.

Brevmængderne er siden årtusindskiftet faldet med 80 procent. PostNord mangler egenkapital og skal bruge 2,3 mia. kroner til at finansiere omstillingen. De penge skal findes hos skatteyderne, og da underskuddet ligger på den danske del af forretningen, er svenskerne sjovt nok ikke særlig villige til at medfinansiere en løsning.

Politisk er det her følsomt område på samme måde som den statslige togdrift. Private selskaber vil ikke se nogen forretning i at bringe post ud i de yderste klitrækker, ligesom de ikke vil se forretning i at køre med halv- eller heltomme regionaltog til tyndere befolkede egne af landet.

Det er en statslig opgave at få posten ud, ligesom togdriften er det. Eller er det efterhånden? Tør vi overlade opgaven og de stadig røde postkasser til et privat firma med en ”public service” kontrakt, der forpligter til levering alle steder i landet, har høje sikkerhedskrav omkring håndteringen og ambitiøse måltal for leveringskvalitet?

Det er med blødende hjerte for det kongelige, nationale eller nu nordiske postvæsen, at jeg siger ja. Hvis kvaliteten alligevel skal være så dårlig, at jeg kun får post en gang om ugen, og jeg ikke længere har et posthus i nærheden, og pakkerne kommer skiftevis med PostNord eller et privat pakkefirma, som butikken har indgået aftale med, eller jeg selv skal hente dem et eller andet sted, hvad er der så tilbage af den gode gamle tryghed og romantik omkring det røde postbud og posthuset som mødestedet med en velkendt identitet og funktionalitet? Læs service og professionel behandling.

Den accelererende digitalisering og ændrede kundeadfærd har udraderet forretningsgrundlaget under det gamle postvæsen. Det er ikke nogens skyld – det er alles skyld, og udviklingen kan ikke standses eller gøres om.

Kunne PostNord ved rettidig omhu have forhindret udviklingen? Nej. Kunne de have forudset, at det ville gå så stærkt? Måske. Kan de finde på nogle løsninger, der kan redde forretningen? Ja, der er jo faktisk vækst i distributionen af pakker – af alt det, vi skal have fysisk, når vi har handlet virtuelt med en butik. Men i modsætning til brevomdelingen er konkurrencen her jo helt fri, og der er mange, der har opdaget den forretningsmodel.

Danmark har haft et postvæsen siden 1624, hvor det blev indstiftet af Christian 4. Men først omkring 1900 fik man direkte omdeling over hele landet. Og kigger man på historien, så har det ikke skortet på omvæltninger.

Post- og Telegrafvæsenet, også kaldet P&T, var et dansk statsligt direktorat, som blev dannet i 1927 da to statslige organisationer – Postvæsenet og Telegrafvæsenet – skulle smelte sammen. I 1986 blev P&T delt op i et generaldirektorat og seks statsejede virksomheder.

Lad os tage nogle af dem: Tele Danmark A/S blev etableret i 1990 og privatiseret i 1998. Fik ændret sit monopol og sit navn til TDC og er solgt i flere omgange til udenlandske ejere. GiroBank A/S blev etableret i 1991 og ligeledes privatiseret og efter en række fusioner nu opslugt af Danske Bank.

I 1995 blev postvæsenet til Post Danmark, en selvstændig statsejet virksomhed underlagt Trafikministeriet, og i 2011 til PostNord med Trafikministeriet som delejer. Alene den korte historie viser, at forandringerne aldrig hører op med at komme til os.

PostNords ledelse siger, at de har en plan for fremtiden, som ser lys ud, hvis de bare lige kan få dækket det hul i egenkapitalen, der skal til for at gennemføre en digital transformation af virksomheden, en omfattende beskæring af medarbejderstaben og en beskæring af servicen over for befolkningen.

Måske skal der mere til end det, hvis vi skal have en bedre service for pengene. En nytænkning af hele forretningsmodellen, ejerskabet og servicetilbuddet. Det er helt ærligt ikke nok, at jeg kan få lov til at følge min pakke digitalt og give postydelsen karakter på Trustpilot, når jeg selv har hentet en pakke i døgnboksen.

......

Lisbeth Knudsen er ansvarshavende chefredaktør og direktør for Mandag Morgen samt formand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Det Kgl. Teater. Hun har været koncernchef for Berlingske Media og ansvarshavende chefredaktør for Berlingske. Før det var hun bl.a. nyhedsdirektør i DR. Hver anden fredag skriver hun en klumme i Altinget, som alene er udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Paula Larrain: Kom ikke her fra Vestegnen og spil rig Paula Larrain: Kom ikke her fra Vestegnen og spil rig Næste artikel Fl. Chr. Nielsen: Er du klar til folkestyrets rædselsnat? Fl. Chr. Nielsen: Er du klar til folkestyrets rædselsnat?
  • Anmeld

    John Zederkof Jessen

    Noget om, når noget bliver sobert...

    Lisbeth Knudsens klumme om posten alle deres gerninger, bør indrulleres i journalistuddannelsen. Klummen indeholder en gennemgang af fakta, og meninger baseret på disse fakta, et meget sjældent syn i debatter, klummer og udgydelser i øvrigt i dagens Danmark.

    Lad os, nå nej, jeg vil kippe med flaget. Rart at se.

  • Anmeld

    Jørgen Lehnemann Prenslev

    Hvorfor Post Nord

    Jeg kan kun udtrykke forundring over, hvorfor nogle fortsat forventer et postvæsen som i ”de gode gamle dage”.
    Hvad er egentlig tilbage for Post Nord at gøre i en digital verden?
    Pakkerne kan fortsat udbringes fra dag til dag. Ellers er jo de populære pakkefirmaer. Breve udbringes måske fremadrettet kun en dag om ugen. Fint med mig som vist tilhører en ganske almindelig danske familie.
    Julebreve og indbydelser sendes vel altid i god tid. Aviser og reklamer udsendes allerede via andre destributører.
    En enkelt har nævnt hastemeddelelser fra fx sygehuse. Eller de som har fravalgt digital post. Her må man hellere ofre den dyre porto eller sende meddelelser via kurer. Det kan ikke koste alverden i modsætning til at opretholde et postvæsen.

  • Anmeld

    Eigil Jacobsen · Journalist

    Manglende 'rettidig omhu' er det grundlæggende problem med Post Nord

    Lisbeth Knudsen og alle andre kommentatorer samt politikere glemmer helt at Post Nords problemer på det danske marked ganske enkelt skyldes manglende 'rettidig omhu'.
    Enhver kunne forudse, at digitaliseringen ville gøre et indhug i de fysiske brevforsendelser. Forhåbentligt ser den svenske del af virksomheden "skriften på væggen".
    Enhver 'vågen' virksomhedsleder i forsendelsesbranchen har også i årevis kunnet se, at pakkemængden er blevet øget år for år.
    Ikke mindst pga. den stigende internethandel.
    Det Danske Postvæsen har distribueret pakket lige siden 'Ruder Konge var Knægt' og det har Post Nord også...
    Meeennnn... som det stort set altid sker, så kommer en offentligt drevet virksomhed til kort, så snart private aktører melder sig på banen.
    Det er her, at Post Nord har undladt at udvise 'rettidig omhu'. I stedet for har man i ledelsen 'siddet på hænderne' og ladet de private aktører bygge alt det op, som Post Nord i forvejen allerede havde, nemlig logostik, distribution og medarbejdere.
    Underligt nok, så kan de private aktører få en lukrativ forretning ud af at skulle starte med pakkedistribution 'fra bunden'. Men Post Nord kan kun få et milliardunderskud ud af at undlade at bruge de ressourcer, man allerede havde til rådighed...

  • Anmeld

    S. Jeppesen

    Manglende evner til 'rettidig omhu' er Hele Nationen´s Største problem.

    Hvordan går det lige med Internet-dækningen i dette land - ad helvede til - der er stort set ingen ordentlig dækning udenfor de større byer.
    Her hakker og stønner det med en hastighed på 1,5 - 4 M.bite
    Og hvad med Mobil-telefonien - det samme - også mht. den er der bogstaveligt talt ubrugeligt netværksdækning, her på Midtsjælland.
    Og hvad med SKAT - Togdrift - Politiet der stort set er ikke eksisterende - Dong der stort set foræres væk osv. osv
    Sikke dog nogle inkompetente politikere vi har haft igennem de seneste 25 år og stadig må lade os nøje med.
    Der er i sandhed noget der er gået helt - helt galt med evnerne til at lede dette land, blot nogenlunde fornuftigt.

  • Anmeld

    B Saltorp

    I Canada fungerer det

    Canada Post reklamerer med, at de er dem, der leverer de på internettet bestilte pakker, og selv om der er flere andre løsninger, har de godt fat i markedet. Den nuværende regering har så vedtaget, at der skal post ud i hverdagen, og dét er en økonomisk prioritering, som man med fordel kunne studere nærmere fra dansk side.

  • Anmeld

    Benny Bjerregaard

    Åh..nej ikke nu igen...

    ..Skal vi se en statslig virksomhed (inkompetent) indkøbe digitale løsninger, i form af ubrugelige EDB systemer. Inklusive de dårlige kontraktbetingelser hvor man betaler ekstre for overhovedet at få noget til at virke (bare nogenlunde). Hvis det mod sædvane, efter flere år kommer til at virke (eller skal skrottes) så er tiden måske løbet helt fra breveomdeling. Hvad med at reducere Post Dk til kun at omdele breve, så er der ikke brug for at investere mia. i disse digitale løsninger.

  • Anmeld

    Thomas

    Politikerne, ikke disruption

    Der er de ansvarlige politikere, som er skyld i det, ikke disruption. De har for længst aflivet posten ved bl.a. at gennemtvinge digital post – hvorfor hører vi ikke fra finansministeriets "dygtige regnedrenge" — var den bratte nedgang i portoindtægter uforudsigelig?

    Og så er der aldrig nogen, der nævner, at samme PostNord/Danmark/whatever er medejer af e-boks, som altså også tager penge pr digitalt brev. Er der nogen i økonomiafdelingen, der har røde ører, eller har de fået et gyldent håndtryk og nyder en fed hyre et nyt sted i det offentlige? Jeg tror ja.

  • Anmeld

    Birte Bøgeløv

    Skriv dansk.

    Hvorfor bruger L.K. ikke et dansk ord i stedet for disruption ?

  • Anmeld

    Farmor

    Tvungen digital post er skurken!

    Manglende evne til at tænke en tanke helt til enden hos spare ivrige politikere, og ulyst til konsekvensberegninger af besparelserne, er alle ulØkkernes fundament.
    Det kræver ikke et professorat at regne at fjernelse af al off. Papirbreve, ville have enorme økonomiske konsekvenser for Post Danmark.

    Det er nøjagtig det samme med de 2 % besparelser pr. År! , alle etater, Regioner og kommuner blev pålagt i 2007 , der er "fadder" til stress, frustrationer og psykiske skader, til både personale og borger siden Strukturreformen 2007 blev gennemført!
    Heller ikke den reform blev konsekvensberegnet, desværre. Og mon ikke den har kosten enorm mange flere milliarder kroner, end den var udset til at spare. 😳😢

  • Anmeld

    Henrik Stein

    Man ligger, som man reder

    Nej fru Knudsen, det er lodret forkert når du skriver:"Det er ikke nogens skyld – det er alles skyld" Thomas har helt ret.
    Det er aldeles ikke alles skyld, ansvaret ligger solidt på politikernes vattede skuldre, ved at forcerer indførelsen af digitalisering.

    Er det virkeligt allerede glemt, at det var uerfarne politikeres genistreg, at indfører digitaliseringen, således at SKAT kunne spare 900 millioner kroner/år, alene i porto ? 900 millioner kroner som posten så manglede, læg dertil den manglende porto på brevene fra borgerne til SKAT. Gang hele det regnestykke med alle de andre statsforetagner som også er digitaliseret og resultatet er det bundløse milliard hul i den kass Post Danmark stirre ned i!
    Er der reelt sparet noget, jeg tror det næppe. Især da digitaliseringen ikke fungerer særligt vidunderligt, læs blot i dagens nyheder at ca. 1 million danskere har problemer med at finde rundt i digitaliseringens vidunderlige jungle.

    PS. Forklar mig også, hvorfor Post Danmark, sponsorerer cykelløb, når de er teknisk insolvent, eller tæt på? Hvordan kan bestyrelsen (politikerene) tillade sligt?

  • Anmeld

    Ejnar Gram-Madsen · Pensionist

    Fysisk post og diital post

    Der findes kun de to slags post. Hvis breve har et indhold, som kræver fysisk betjening, kan de håndteres som pakker. Alt andet kan sendes elektronisk. Det gælder også reklamer, lokalaviser og dagblade. Den efterlyste forretningsmodel skal derfor kune håndtere de to typer leverancer sikkert og rettidigt. I landdistrikter kniber det med begge leverancetyper. Digitalt mangler der ordentlig dækning med nødvendig hastighed. Fysisk omdeling af reklamer, lokalaviser og dagblade ender ofte som iturevne plastposer med vådt indhold for enden af vejen, fordi kun Postnord leverer i postkassen.

  • Anmeld

    Claus Rasmussen · Overchauffør post DK

    Rettidig omhu!

    LK udelader fuldstændigt, at det nu engang var politikkerne som vedtog digitaliseringsloven, som reelt tog brødet ud af munden på Post Danmark! Vi taler altså om 90.000 virksomheder og alle private som blev pålagt at nu skulle man kommunikere digitalt med staten, regioner og kommuner, hvilket man hurtigt kunne se resultatet af som postansat! Så vil nogen straks sige, at den udvikling ville være kommet automatisk. Ja måske, men ser man på søsterselskabet i Sverige hvor man ikke har pålagt elektronisk kommunikation, så har man lige bygget nye brevcentre i Sverige ( faktisk har man flyttet de overflødige sorteringsmaskiner fra Danmark til Sverige) da man slet ikke er i nærheden af de samme brevfald her, eller i Tyskland som heller ikke er pålagt nogen elektronisk mailkorrespondance med myndighederne!
    Er dette rod, egentlig politikkernes egen skyld, og hvor mange milliarder har de sparet på digitaliseringsloven!
    Jeg synes ikke man ser politikkerne tage ansvar, men mere har travlt med at give postens ledelse skylden!