Løkke danner ren Venstre-regering

Venstre og kun Venstre.
Sådan ser regeringsdannelsen ud til at ende. 

Efter en uges forhandlinger meddelte Lars Løkke Rasmussen (V) fredag aften, at han lørdag vil gå til dronningen for at få opbakning til at danne en smal Venstre-regering.

Det betyder, at Dansk Folkeparti ikke kommer med i regeringen, selv om partiet ved valget blev det største parti i blå blok.

Venstre gik kraftigt tilbage ved valget og råder kun over 34 mandater. Dermed bliver Løkkes regering den smalleste, siden Hartling efter jordskredsvalget i 1973 også dannede en ren V-regering.

Men på Facebook understregede Løkke fredag aften, at han har opbakning fra DF, LA og K og dermed fra et flertal i Folketinget.

”Jeg vil nu – efter at have lyttet til partiernes ønsker – færdiggøre regeringens politiske grundlag i løbet af i morgen. Forventer derfor at kunne meddele Dronningen i morgen eftermiddag/aften (lørdag - red.), at jeg vil kunne danne en sådan regering. I så fald vil en ny regering og dens politiske grundlag kunne præsenteres søndag,” skriver Løkke.

Det ventes, at regeringsgrundlaget vil indeholde topskattelettelser, som Liberal Alliance og Konservative har krævet.

Holstein: Det tyder ikke godt
I de første dage efter valget fik Løkke til opgave at undersøge, om han kunne danne en regering med både V, DF, LA og K. Det kunne han – helt som forventet – ikke.

Siden har spørgsmålet været, om Venstre skulle danne en regering alene eller sammen med Dansk Folkeparti. De to partier har blandt andet være uenige om væksten i den offentlige velfærd og forholdet til EU. Et varmt emne i forhandlingerne har været DF's ønske om grænsebomme, som Løkke mener er på kant med EU-reglerne. Nu ender regeringen uden deltagelse fra DF.

Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, er ikke overrasket over udfaldet.

"Det er ikke overraskende, at det ender med en smal Venstre-regering, men forløbet op til dannelsen har slet ikke været overbevisende. Der er forhandlet en uge med Dansk Folkeparti, uden man kom nogen vegne. Det tyder ikke godt," siger han og fortsætter:

"Da Fogh dannede sin første VK-regering i 2001 var hele regeringsgrundlaget klappet af med Dansk Folkeparti, og derfor blev hans mindretalsregering meget stabil. Der er ikke nær samme forståelse mellem parterne denne gang, og det kan gøre livet farligt for en Venstre-regering. Det kan blive et hop fra isflage til isflage, og det kræver en usædvanlig god balanceevne."

Hvad gør DF?
En smal Venstre-regering betyder, at Lars Løkke Rasmussen fra sag til sag skal finde flertal blandt flere partier for regeringens politik.

"Det behøver ikke betyde, at regeringen får et meget kort liv. Hele den blå blok har en fælles interesse i at holde Løkke kørende, men uden en klar politisk aftale med støttepartierne kan han blive stemt ned i folketingssalen på væsentlige områder. Provokerer han DF for meget på f.eks. EU-politikken, risikerer han, at der kommer en fælles front mellem DF og venstrefløjen på dagpenge og velfærd," siger Erik Holstein. 

Lars Løkke Rasmussen ventes at præsentere en regering, som består af færre ministre end den nuværende regering.