BLANKT NEJ: Tyrkiet og premierminister Erdogan er en vigtig sikkerhedspolitisk brik for USA, men de europæiske befolkninger er ikke just begejstrede for at få Tyrkiet som EU-medlem.

Massivt nej til Tyrkiet i EU

23. februar 2012 kl. 10:54
MENINGSMÅLING: Et kæmpemæssigt flertal af danskerne siger nej til, at Danmark skal fremme forhandlingerne om Tyrkiets optagelse i EU. Frygt for øget indvandring og de dårlige erfaringer med Grækenland nævnes som forklaringer.
| Flere

Holdningen til at få Tyrkiet som medlem af EU er helt usædvanlig negativ i den danske befolkning. Det viser en ny meningsmåling fra A&B Analyse for Altinget.dk, hvor opbakningen til tyrkisk EU-medlemskab er særdeles ringe.

70,5 procent af danskerne svarer nej til, at Danmark skal bruge EU-formandskabet til at "fremme forhandlingerne med Tyrkiet med det formål at gøre Tyrkiet til EU-medlem". Kun 16,7 svarer ja. Og nok så bemærkelsesværdigt er der flertal mod, at Danmark fremmer forhandlingerne med Ankara blandt samtlige partiers vælgere.

Nej hele vejen rundt
Det er ikke overraskende, at der kun er 3 procent af vælgerne fra Dansk Folkeparti, der er tilhængere af, at Danmark arbejder for et tyrkisk medlemskab af EU, mens 90 procent er imod. Eller at Venstre har 10 procent for og 79 procent imod. 

Mere bemærkelsesværdigt er det, at der blandt de socialdemokratiske vælgere er næsten tre modstandere for hver tilhænger (66 procent mod 23).

Og det er direkte opsigtsvækkende, at kun et mindretal af vælgerne hos SF, Enhedslisten og Radikale svarer ja til, at Danmark skal "fremme forhandlingerne med Tyrkiet med det formål at gøre Tyrkiet til EU-medlem". Kun 21 procent af SF-vælgerne og 24 procent af de radikale ønsker, at Danmark skal lette vejen for Tyrkiet, mens 36 procent af Enhedslistens vælgere svarer ja. 

Frygter øget indvandring
Der er flere årsager til, at holdningen til at få Tyrkiet ind i EU er så negativ, mener Venstres Karen Jespersen, der i mange år har været i front mod tyrkisk EU-medlemskab. Netop det spørgsmål var medvirkende til, at hun skiftede fra Socialdemokraterne til Venstre.

"Tyrkiet vil få en enorm indflydelse i EU, hvis det bliver lukket ind - og det tror jeg, de færreste danskere ønsker. Den kulturelle og værdimæssige afstand mellem Tyrkiet og Danmark er for stor," siger Karen Jespersen, der også ser meningsmålingen som et udtryk for, at mange danskere vender sig mod yderligere tyrkisk indvandring:

"Et tyrkisk medlemskab vil betyde, at tyrkerne bliver omfattet af den fri bevægelighed. Målinger i Tyrkiet viser, at virkelig mange så vil rejse til EU-landene, og det er jo meget forståeligt med den høje tyrkiske arbejdsløshed. Men det vil give EU nogle kolossale problemer."

Manglende ansvar for samfundet
Ud over de integrationsproblemer, der kan komme af en øget indvandring, frygter Karen Jespersen også, at et tyrkisk EU-medlemskab vil forstærke EU's økonomiske problemer:

"En stor del af krisen i Sydeuropa skyldes, at borgerne dér slet ikke i samme omfang er indstillede på at betale skat til fælles velfærdssamfund. Den slags kulturelle forskelle kan man ikke blive ved med at ignorere i en blind tro på, at man kan styre det hele fra Bruxelles," siger Karen Jespersen og tilføjer:

"EU-bureaukraterne tror, at hvis man bare får hevet tyrkerne med ind i EU, skal det hele nok løse sig. Men det virker jo ikke engang i forhold til Grækenland, der kulturelt står os meget nærmere end Tyrkiet."

Fokuserer på det negative
Den radikale EU-ordfører Sofie Carsten Nielsen ærgrer sig derimod over resultatet af meningsmålingen:

"Det er ærgerligt, men måske meget forståeligt. For debatten om tyrkisk medlemskab af EU har de sidste ti år handlet om, hvorvidt muslimer er en trussel, mens man sjældent har diskuteret, hvad Tyrkiet kan bidrage med. F.eks. er væksten i Tyrkiet markant højere end i resten af Europa."

Den radikale ordfører fortsætter:
"Jeres formulering af spørgsmålet er jo rigtig, for der er ingen tvivl om, at det danske formandskab i den grad ønsker at sætte kul på forhandlingerne med Tyrkiet. Vi er godt klar over, at det ikke bliver i morgen, men i det øjeblik Tyrkiet opfylder københavner-kriterierne, så skal de blive medlem. Helt som vi har lovet dem."

Græske klovne
Den tyrkiskfødte kultursociolog Mehmet Ümit Necef peger på linje med Karen Jespersen på erfaringerne med Sydeuropa som en af grundene til den stærkt negative indstilling til Tyrkiet i EU:

"Nu har vi lige oplevet gældskriserne i Grækenland, Spanien og Italien. Det har gjort danskerne skeptiske over for EU-projektet - og for at optage lande, der ikke har samme orden i tingene, som vi har," siger Mehmet Ümit Necef og fortsætter:

"Jeg må indrømme, at jeg også indimellem spørger mig selv, om det er rimeligt, at vi danskere skal være ansvarlige for lande som Grækenland, Italien - eller Tyrkiet. Lande, som vi ikke kan kontrollere. Hvorfor skal vi være med til at rydde op efter nogle græske klovne?"

Alligevel vil det være en fejl, hvis EU skyder Tyrkiet fra sig, mener Necef:

"Tyrkiet er et vigtigt land. Den tyrkiske økonomi kører derudad, og Tyrkiet spiller en afgørende rolle i regionen. Obama kaldte for nylig den tyrkiske premierminister Erdogan for en af de fem-seks politikere i verden, han har mest tillid til. Det vil være torskedumt af EU at tilsidesætte Tyrkiet." 

Folkeafstemning i Frankrig og Østrig
Det er ikke kun i Danmark, der er betydelig modstand mod at lukke Tyrkiet ind i EU. En tilsvarende skepsis kan man se i andre EU-lande, men Radikales Sofie Carsten Nielsen mener ikke, det bør få de europæiske ledere til at stoppe op:

"Nej, vi må holde fast i, at Tyrkiet kan blive medlem, når de opfylder de kriterier, vi har sat op for dem. Ellers bevæger vi os ud på et vildspor."

Karen Jespersen tror, at den folkelige modstand vil ende med at få realpolitiske konsekvenser:

"Der er flere lande, der har sagt, at de vil holde folkeafstemning om tyrkisk EU-medlemskab. Det gælder f.eks. Østrig og Frankrig, hvor modstanden er meget stor. Hvis befolkningerne spørges, vil det blokere for, at Tyrkiet bliver EU-medlem."

Meningsmålingen viser stor modstand mod Tyrkiet i EU i samtlige indkomstgrupper. Kvinderne tenderer til at være lidt mere afvisende over for Tyrkiet end mændene.

Dokumentaion

Spørgsmålet lød: Danmark har netop overtaget formandskabet for EU. Mener du, at Danmark skal bruge formandskabet til at fremme forhandlingerne med Tyrkiet med det formål at gøre Tyrkiet til EU-medlem?

Alle besvarelser n %
 Ja 196 16,7%
 Nej 827 70,5%
 Ved ikke 151 12,8%
 Total 1173 100%

Hvilket parti ville du stemme på?

 EL SF S LA KD K V DFAndet
parti
 Ja 36 21 23 24 12 0 20 10   3 0
 Nej 49 57 66 54 80 100 73 79 90   100
 Ved ikke 15 22 11 22   8 0   7 11   7 0
 Total i pct. 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100

Meningsmålingen er foretaget på nettet på basis af 1173 politisk repræsentativt udvalgte svarpersoner. Undersøgelsesperioden er 12/1 - 17/1.

 
Altinget | Christiansborg
 
Altinget | EU

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK