Analyse af 
Peter Ingemann Nielsen

Med koranloven har den danske regering gjort et nordisk problem til et svensk problem

Håndteringen af koranafbrændinger fortæller om to vidt forskellige parlamentariske situationer i Danmark og Sverige. Den danske regering nægter at have ladt Sverige i stikken, mens svenske politikere skyder med skarpt mod Danmark.

Kan man drage den konklusion, at Danmark har ladt Sverige i stikken? Ikke hvis du spørger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Kan man drage den konklusion, at Danmark har ladt Sverige i stikken? Ikke hvis du spørger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.Foto: Abedin Taherkenareh/EPA/Ritzau Scanpix
Peter Ingemann Nielsen

Et holdspil fungerer sjældent godt, hvis spillerne ikke arbejder med samme formål.

Derfor kan det undre, at Sverige og Danmark, der har stået last og brast, nu har valgt to vidt forskellige tilgange til at dæmme op for korankrisen.

Da SVM-regeringen 25. august præsenterede sit bud på at kriminalisere "utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for trossamfund", blev det mødt med forundring flere steder i det svenske samfund.

Mens den danske regering har lagt sig fast på en fremgangsmåde, har man i Sverige valgt at gå ned ad et helt andet juridisk spor, hvor man indtil videre har sparket beslutningen til hjørne.

Det er svenske ambassader, der er blevet angrebet. Svenske Nato-drømme, der hænger i en tyndere tråd. Og det svenske terrortrusselsniveau, der er hævet fra tre til fire på en femtrinsskala.

Den svenske regering har bedt et udvalg undersøge, hvordan man ved en ændring af loven om offentlig orden kan forbyde koranafbrændingerne.

Men ifølge en ytringsfrihedsekspert, Altingets svenske redaktion har talt med, vil det næppe i sidste ende føre til en lovændring, og den svenske justitsminister har da også slået fast, at begrænsninger af ytringsfriheden ikke kan komme på tale.

Hele miseren om koranafbrændinger har ellers på mange punkter haft større konsekvenser for vores naboland på den anden side af Øresundsbroen, end det har haft for os selv.

Det er svenske ambassader, der er blevet angrebet. Svenske Nato-drømme, der hænger i en tyndere tråd. Og det svenske terrortrusselsniveau, der er hævet fra tre til fire på en femtrinsskala.

Alligevel har den danske regering handlet hurtigere og mere resolut.

"Rigtig, rigtig glad" for flertalsregeringen

Kan man så drage den konklusion, at Danmark har ladt Sverige i stikken? Ikke hvis du spørger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

Læs også

"Vi har ikke efterladt Sverige," svarede han på Moderaternes sommergruppemøde, da han fik spørgsmålet, hvorefter han understregede, at der løbende har været kontakt mellem Danmark og Sverige på både statsminister- og udenrigsministerniveau.

Parlamentarisk ser det dog "sværere" ud i Sverige, vurderede Løkke. Og så brugte han ellers korankrisen som fortælling til at underbygge, hvorfor en flertalsregering over midten bare er en brandgod idé.

"Hvis man lavede noget kontrafaktisk historieskrivning og forestillede sig, at vi havde den her korankonflikt for et år siden eller for fem år siden, så tror jeg godt, at jeg kunne skrive drejebogen til, hvor svært det ville have været. Jeg er rigtig, rigtig glad for, at vi har en flertalsregering i Danmark, der har været i stand til at håndtere det her," lød det fra udenrigsministeren.

Samme toner har lydt fra regeringens uofficielle talsmand – Socialdemokratiets politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen – som til sit partis sommergruppemøde fastslog, at håndteringen af korankrisen er et eksempel på, at Danmark har en ansvarlig regering, mens oppositionspartierne "glemmer virkeligheden".

Sommerens koranafbrændinger i Danmark og Sverige har vækket stor vrede i muslimske lande.
Sommerens koranafbrændinger i Danmark og Sverige har vækket stor vrede i muslimske lande. Foto: Arthur J. Cammelbeeck

Nye svenske tilstande

Mens danske regeringspolitikere jubler over deres beslutsomme ageren i korankrisen, har den danske tilgang udløst murren i de svenske riksdagsgange i Stockholm.

Den socialdemokratiske oppositionsleder Magdalena Andersson har udtalt, at konsekvensen af den danske beslutning er, at Sverige "kommer til at stå alene og i en udsat position", og at "verden vil rette blikkene mod os".

Ligeledes har lederen af Sverigedemokraterne, Jimmie Åkesson – der ellers ofte udtrykker stor begejstring over dansk politik – rystet på hovedet over den danske regering. I et interview med Berlingske advarer han imod at kopiere Danmark.

Den svenske mindretalsregering kan altså ikke finde parlamentarisk flertal til at tage en beslutning á la den danske. Og selv internt i Sveriges borgerlige regering er der uenighed om, hvor vidtgående et eventuelt lovindgreb bør være.

Svenskerne frygter nu at ende på en uriaspost, hvor den muslimske verden konstant vil ånde Sverige i nakken, fordi man i visse muslimske udenrigsministres øjne vil være dén lille plet på verdenskortet, hvor koranafbrændinger bliver accepteret.

Men i det mindste har Sverige stået fast på egne værdier og principper, vil kritikkerne af den danske tilgang påstå.

Eksempelvis skriver Liberal Alliances Henrik Dahl i et debatindlæg i den svenske avis Expressen, at svenskerne burde være glade for ikke at leve under SVM-regeringens vælde.

"I Danmark taler vi normalt om 'svenske tilstande' som noget negativt. Men her ville vi ønske, at vi havde det som i Sverige," skriver Henrik Dahl.

Med det danske lovforslag om koranafbrændinger er det dog svært at se andet, end at Henrik Dahls blå-gule forbillede nu står i en vanskelig sikkerhedspolitisk situation.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Christian Rabjerg Madsen

MF (S), politisk ordfører, fhv. indenrigs- og boligminister
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2012)

Gunnar Strömmer

Justitsminister (M), Sveriges Riksdag
cand.jur. (Uppsala Uni.)

0:000:00