Menneskeret-direktør: Et sundhedstegn at udfordre konventioner

Det er et demokratisk sundhedstegn, når eksempelvis Venstre som for ganske nyligt stiller sig på bagbenene overfor dele menneskerettighedskonventionerne, der stod i vejen for deres politiske mål.

Sådan lyder det fra Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder, der er sat i verden til at fremme og beskytte menneskerettigheder og ligebehandling i Danmark og i udlandet.

”Vi skal turde se kritisk på menneskerettighederne for at nuancere debatten om konventioner i dansk politik. Kritik af dele af konventionerne er en indikator på, at man politisk forholder sig til konventionerne på en anden måde end tidligere,” siger han til Altinget.

Jonas Christoffersen, der snart udkommer med bogen ’Menneskerettigheder – en demokratisk udfordring’ mener, at menneskerettigheder i den offentlige debat for ofte bliver ophøjet til noget helligt. Derfor er det vigtigt at turde diskutere menneskerettighederne, når de ikke harmonerer med politiske mål.

Menneskerettighederne må ikke blive sådan en besværgelse, man ukritisk siger, uden at forholde sig til, om det reelt er det, man ønsker politisk.

Jonas Christoffersen
Direktør for Institut for Menneskerettigheder

”Hvis man er uenig i et eller andet, skal man selvfølgelig arbejde for at ændre det. Menneskerettighederne må ikke blive sådan en besværgelse, man ukritisk siger, uden at forholde sig til, om det reelt er det, man ønsker politisk,” siger Jonas Christoffersen.     

Venstre ønsker blandt andet i sit udlændinge-udspil ’Danmark for dem, der kan og vil’ at kunne udvise statsløse, der vurderes at være til fare for landets sikkerhed. Og i sidste udkald vil partiet bryde med konventionen, hvis ikke det kan lade sig gøre.

”Der er måske to procent, som folk ikke er enige med i menneskerettighedskonventionerne. Men hvis de to procent kommer igennem uden en kritisk og afbalanceret debat, risikerer man at opbakningen til menneskerettighedsprojektet i befolkningen forsvinder, og dermed trækker man tæppet væk under alt det, som folk ellers er enige om,” siger Jonas Chrisoffersen.

Det er ikke kun Venstre, der har udtrykt skepsis over for menneskerettighedskonventionerne. Dansk Folkeparti er decideret kritiske overfor at have et internationalt sæt af menneskerettigheder.  

Ja og amen

I Venstre glæder retsordfører Karsten Lauritzen sig over udmeldingen fra Jonas Christoffersen.

”Det er uholdbart, når folkevalgte med eksempelvis konventioner bare siger ja og amen og ikke forholder sig kritisk til det. Det er ikke det samme som, at vi skal bryde konventioner. Men man skal udfylde den rolle, som var tiltænkt et folkevalgt nationalparlament,” siger han.

Karsten Lauritzen kritiserer især Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for at være for aktivistisk og gå for langt i fortolkningen af menneskerettighederne. Han slår fast, at internationale menneskerettigheder er en god ting, men at begrebet risikerer at blive udvandet.

”I stedet for at fylde mere og mere oveni menneskerettighedsbegrebet bør vi have et stærkere og slankere menneskerettighedsbegreb. Jeg savner ofte en bedre proportionalitetsafvejning hos menneskerettighedsaktivister,” siger Karsten Lauritzen.

Ikke ufejlbarlige

Både De Radikale og SF er enige i, at man kritisk skal kunne diskutere, hvordan og hvor meget menneskerettighederne skal implementeres i Danmark. Menneskerettigheder er hverken guddommelige eller ufejlbarlige, lyder det herfra.

De Radikales menneskerettighedsordfører, Lone Loklindt, afviser at bryde med konventioner eller bruge krudt på at ændre dem.

”For mig er alle konventioner noget, hvor vi hver gang må se, hvad vi kan gå ind for i Danmark. Hvis vi ratificerer dem, er det fordi, vi er enige og vil gøre det til dansk politik. Men kendskabet til menneskerettighederne er for lille, og derfor skal vi være bedre til at forklare, hvorfor de er vigtige,” siger hun.

Kan man forestille sig, at De Radikale vil bryde en konvention, hvis det ikke passer med jeres politiske mål?

”Det vil jeg tvivle på. Ratificering og implementering af konventioner i Danmark bliver til i en proces, så man også kan påvirke det i forløbet. Vi tager jo stilling undervejs. Man skal aldrig sige aldrig. Men det er vanskeligt at forestille sig," siger Lone Loklindt.

Heller ikke retsordfører Karina Lorentzen vil afvise, at SF kan finde på at bryde med konventioner, hvis de ikke stemmer overens med partiets politiske mål.

”Man skal altid bevare sin kritiske tilgang, så det kan man sagtens forestille sig, selvom jeg ikke umiddelbart kan pege på, hvor det skulle være,” siger hun.

Forankring afgørende

Både Lone Loklindt og Karina Lorentzen finder, at kendskabet til menneskerettigheder er for lille. Karina Lorentzen påpeger, at menneskerettigheder er meget abstrakte for de fleste, og derfor kan det ifølge hende nemt virke som om, at politikere gemmer os bag dem.

”Vi lever i en anden tid, end da menneskerettighederne blev udformet. Ideerne om, hvorfor vi har rettigheder er trådt i baggrunden. Vi er blevet lidt historieløse, og det er nok det, der gør, at det er svært at diskutere i dag,” siger Karina Lorentzen. 

Og den politiske debat er ifølge Jonas Christoffersen vigtig. Han ser forankringen som det vigtigste for menneskerettighedernes fremtid i Danmark, frem for hvordan og hvor meget de bliver implementeret.

”Det kan godt være, vi ikke lander der, hvor jeg synes, vi skal lande. Men jeg tror grundlæggende på vores folkestyre lander et fornuftigt sted, så derfor er jeg ikke bange for debatten, selvom den er kritisk overfor menneskerettigheder. Det vigtige er, at den lander et sted, hvor menneskerettighederne er mere forankret i Danmark. Og det er i virkeligheden bedre for Danmark,” siger han.

Jonas Christoffersens bog udkommer fredag den 3. oktober 2014.