Mere Europa - mindre USA og Trump

JEG HOLDER AF at teste min politiske intuition. Hvordan udvikler partiernes opbakning sig? Hvordan lander et forlig? Hvem bliver den næste parti-formand osv.

Og så tærer det på selvtilliden, når man rammer ved siden af.

På en dag, hvor den forkætrede Donald J. Trump indsættes som ny amerikansk præsident, og i en uge, hvor Europa-Parlamentet fik ny formand, trænger et længerevarende politisk fejlskøn sig på: Danskere og andre europæere er nærmest lidenskabeligt optaget af USA og fjerne i blikket omkring vores eget kontinent. Det har jeg simpelthen aldrig kunnet forstå.

Jeg gik i flere år og ventede på, at det ville ændre sig i takt med, at Unionen voksede - i udstrækning og i politisk betydning. Men nej. Danskerne følger amerikanske præsidenters gøren og laden, som var det borgmesterens nære gerning henne om hjørnet. Men ved de, hvad de ansatte i Spinelli-bygningen i Bruxelles laver og betyder for dem?

Men selvfølgelig - der er altid mere spændende på den anden side. Og det er mere uforpligtende at skælde ud på amerikanernes valgte præsident og performer end at kære sig om Europas opbygning.

EUROPA-PARLAMENTET, der repræsenterer det europæiske folk på en halv milliard mennesker, har fået den 63-årige italienske forsvarsmand og journalist Antonio Tajani som formand - hørt om det?

Til almindelig oplysning (læst hér på Altinget): Han er tidligere EU-kommissær. Fra 1999 til 2008 ledte Antonio Tajani det italienske parti Forza Italias delegation i Europa-Parlamentet. Han var selv med til at stifte partiet tilbage i 1993 sammen med den tidligere premierminister i Italien, Silvio Berlusconi, som han også arbejdede for som talsmand i en årrække. Det er politisk pikant og dermed interessant.

Hvad vil han med Europa? Hvad skal næste valg til Europa-Parlamentet i 2019 for ham at se handle om? Det har vi til gode at få formidlet; hvis det overhovedet sker.

Well, præsidentens magt er stor, og EP-formandens magt begrænset. Men EU lovgiver for danskerne, og Europa-Parlamentet, som vi stemmer direkte til, former lovene. Hvorfor vil man så hellere bruge tid på at hidse sig op over en legendary performer som Trump?

Europæiske medier, ikke mindst også Altinget, er flydt over af stærkt kritiske, nærmest hadefulde debatindlæg om denne formuende erhvervsmand med den smukke - europæiske - kone. Det er utroligt, som europæere kan bruge tid på at hidse sig op over et demokratisk valg, amerikanerne har foretaget. Had med stærke politiske undertoner. 

MEN OK - HVIS man overhovedet skal mene noget om et demokratisk valg, et folk på et andet kontinent har foretaget, så må det være, at præsidenten over for to førende europæiske medier nu hylder Brexit og forventer, flere lande forlader Unionen. Det virker som utidig indblanding i Europas affærer og kan kun medvirke til destabilisering af USA's venner hér på østfronten af Atlanten. Os, der med vores kultur og sprog skabte grundlaget for det moderne Amerika. 

Denne klumme skrives fra en ydmyg bakketop i Cypern, der er EU's sydøstlige fortrop, som Bornholm er det for Danmark. Den optimale, personlige frihed for en EU-borger: Er der netforbindelse, kan man publicere. Faktisk er vi kun 300 kilometer fra Aleppo. Men anderledes fredeligt. EU har allerede betydet meget for Cypern, og selv om landet invaderes af rige russere, er der håb om en varig fredsløsning mellem græsk-cyprioterne og de tyrkiske besættere siden 1974.

Det er væsentligt for en EU-borger som mig, som dig. Synes jeg. Det er vigtigere for det europæiske folk, om FN-grænsen mellem græsk og tyrkisk zone hér forsvinder, end om Trump vil bygge en mur mod Mexico.

Hvis aversionen i Europa over for Trump fører til, at interessen indadtil for Europa styrkes, er det godt for noget.