Merkel: Kommissionsboss skal ikke udpeges ved parlamentsvalg

EU-PARLAMENTSVALG: Den tyske kansler afviser, at næste års EU-parlamentsvalg automatisk bliver udslagsgivende for, hvem der ender med jobbet som EU's næste formand for Kommissionen.
Den tyske kansler støtter ikke parlamentets planer om at indtage en mere aktiv rolle i udvælgelsen af den næste EU-kommissionsformand.
Den tyske kansler støtter ikke parlamentets planer om at indtage en mere aktiv rolle i udvælgelsen af den næste EU-kommissionsformand.Foto: Rådet for Den Europæiske Union
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Europas mest magtfulde statsleder har gjort klart, at hun ikke støtter de europæiske partiers store planer om at gøre næste års valgkamp til Europa-Parlamentet til et slags formandsvalg til EU-Kommissionen.

Ved et topmøde i Bruxelles afviste den tyske kansler, Angela Merkel, parlamentets idé om, at den kandidat, hvis politiske gruppe samler flest stemmer ved valget til maj, kommer til at løbe med jobbet.

"Jeg ser ikke nogen automatik mellem spidskandidater og udfyldelsen af poster," sagde Merkel efter mødet, hvor hun advarede mod at give "falske løfter" til den europæiske befolkning.

Hel proces i fare
Dermed sår hun alvorlig tvivl om hele pointen ved den øvelse, som de pan-europæiske politiske partier på parlamentets opfordring forsøger at stable på benene lige nu.

Fakta
Valgkalender 2014
Januar-marts: De politiske partier på EU-plan præsenterer deres respektive bud på en ny EU-Kommissionsformand.
Marts-maj: Formandskandidaterne rejser rundt i de 28 EU-lande for at føre valgkamp og debattere.
22-25. maj:
Valg til Europa-Parlamentet.
Juni:
De nyvalgte parlamentsmedlemmer fordeler sig i politiske grupper. Parlamentet stemmer om deres endelige kandidat til posten.
26.-27. juni:
EU's stats- og regeringschefer kommer med deres bud ved et topmøde efter at have konsulteret parlamentet.
14.-17. juli
Parlamentet godkender eller forkaster den nye formand.

De vil forsøge at lokke flere europæere til urnerne ved at stille dem i udsigt, at deres stemme kan blive udslagsgivende for, hvem der kommer til at lede EU-Kommissionen de næste fem år. Det indebærer, at de politiske partier på EU-plan finder en spidskandidat, der kan være deres ansigt udadtil, og som kan gå aktivt ind i debatter med de andre partiers kandidater.

Problemet er, at det hidtil har været EU's stats- og regeringschefer, der enevældigt har besluttet, hvem der skulle sidde i spidsen for de forskellige EU-institutioner. Og det er ikke en magt, de har lyst til at afgive til hverken parlamentet eller de europæiske borgere.

Jeg ser ikke nogen automatik mellem spidskandidater og udfyldelsen af poster.

Angela Merkel
Tysklands kansler

Merkel medgiver, at hun og de andre EU-ledere efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse skal tage udfaldet af valget med i deres overvejelser og også konsultere parlamentet undervejs i processen. Men der er langt derfra til at godtage parlamentets kandidat.

"Det er to helt forskellige emner," sagde Merkel.

Risiko for institutionel skakmat
Med den nye traktat er det dog parlamentet, der officielt skal vælge den EU-Kommissionsformandskandidat, som Merkel og hendes chefkolleger stiller med. Det øger risikoen for et institutionelt dødvande til sommer næste år. For hvis EU-cheferne forbigår den kandidat, parlamentet når frem til, kan selv samme parlament vælge at forkaste den kandidat, som præsenteres i stedet for.

"Det kan give en institutionel skyttegravskrig," advarer Corina Stratulat, der er analytiker ved tænketanken European Policy Centre.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00