Om  
Michael Dithmer

Michael Dithmer formand for nationalt turismeforum

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) har oprettet Det Nationale Turismeforum, der skal hjælpe med til at styrke dansk turisme. Formanden for det nye forum er departementschef i Erhvervs- og Vækstministeriet, Michael Dithmer.

Christian Juhl Mølgaard

Med udgangspunkt i Vækstplan for dansk turisme har erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen oprettet Det Nationale Turismeforum, der skal sætte dagsordenen for dansk turisme fremadrettet og styrke turismen i Danmark.

Det Nationale Turismeforum vil få hjælp og rådgivning af Dansk Turismes Advisoryboard, der med deltagelse af repræsentanter fra organisationer og ministerier skal bidrage til en bedre koordinering og samtænkning af indsatsen for at få flere turister til Danmark.

"Vi skal udnytte det store potentiale, der er for at tiltrække flere turister fra eksempelvis de nye vækstøkonomier, hvor stadig flere får råd til at rejse udenlands," siger erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen i en pressemeddelelse og fortsætter:

"En nøgle til succes er, at vi har en helstøbt og gennemtænkt turismeindsats, der sikrer samarbejde på tværs af Danmark, og som kan profilere de forskellige forretningsområder i dansk turisme, som fx storby-, kyst- og kulturoplevelser. Nedsættelsen af Det Nationale Turismeforum er et vigtigt element i eksekveringen af vækstplanen for dansk turisme."

Som et led i ny-organiseringen af den danske turismeindsats har Danske Regioner etableret tre udviklingsselskaber, der skal have fokus på udviklingen af kyst- og naturturismen, erhvervs- og mødeturismen samt storbyturismen.

Medlemmer af Det Nationale Turismeforum
Michael Dithmer, departementschef, Erhvervs- og Vækstministeriet, (formand)
Jens Wittrup Willumsen, bestyrelsesformand, VisitDenmark
Dorte Maarbjerg Stigaard, direktør, Region Nordjylland
Claus Bjørn Billehøj, direktør, Region Hovedstaden
Niels Arendt Nielsen, kontorchef, KL’s kontor for Arbejdsmarked og Erhverv
Lars Liebst, adm. direktør, Tivoli
Kirstin Blomgren, ejer, Bornholmtours
Janne J. Liburd, lektor, Dr. phil., Ph.d., Syddansk Universitet

Medlemmer af Dansk Turismes Advisory Board
Michael Dithmer, departementschef, Erhvervs- og Vækstministeriet (formand)
Sune K. Jensen, fagleder, DI
Mette Feifer, markedsdirektør, Dansk Erhverv
Katia K. Østergaard, adm. direktør, Horesta
Ole Andersen, Direktør, DanHostel
Lars Thykier, adm. direktør, Danmarks Rejsebureau Forening
Carlos Villaro Lassen, adm. direktør, Feriehusudlejernes Brancheforening
Marianne Vind Petersen, næstformand HK/Privat, Landsorganisationen i Danmark (LO)
Anker Madsen, leder af Politisk Afdeling, Friluftsrådet
Tina Møller Madsen, gruppeformand, Fagligt Fælles Forbund – 3F
Anne-Mette Knattrup, formand, Dansk Turismefremme
Hans-Jørgen Olsen, formand, Danske Destinationer
Nils M. Jensen, direktør, Organisationen Danske Museer
Arnt Møller Pedersen, Chief Operating Officer (COO), Copenhagen Malmö Port
Stig Langvad, medlem af handicapkomiteen under FN's handicapkonvention
Claes Nilas, departementschef, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Christina Berlin Hovmand, kontorchef, Naturstyrelsen
Carsten Topholt Larsen, vicedirektør, Kulturstyrelsen

Observatører
Lotte Holten-Møller, kontorchef, Danske Regioner
Helle Eckeroth, konsulent, KL

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michael Dithmer

Departementschef, Erhvervsministeriet, næstformand for Nationalbanken
cand.polit. (Københavns Uni. 1984)

0:000:00