Miljøorganisation: Forbrændring af biomasse bliver aldrig bæredygtigt

Q&A: Når politikere vil have krav til bæredygtigt biomasse i EU, er det en lidt mærkelig kamp at kæmpe – det vil nemlig bare certificere noget som grønt, som slet ikke er det, mener miljøorganisationen NOAH.

I EU vil politikere over efteråret slås om krav, der skal sikre, at træ til energiforbrug reelt er bæredygtigt for miljø og klima.

Miljøudvalget i Europa-Parlamentet ønsker at skærpe de krav, som Europa-Kommissionen har spillet ud med. Det er den danske energibranche og skovforening skeptiske over for, da de mener, at europaparlamentarikerne går for vidt.

LÆS OGSÅ: Ny strid om bæredygtig biomasse

Hos miljøorganisationen NOAH ser man anderledes på det, fra et helt andet hjørne.

Altinget har bedt Bente Hessellund, ansvarlig for NOAH's biokampagner, om at uddybe miljøorganisationens kritik af debatten om kriterier for bæredygtig biomasse.

”Helt grundlæggende, så mener vi slet ikke, at man kan certificere biomasse som bæredygtigt. Det vil være ren og skær grønvaskning. Det vil kun give os en forestilling om, at det er ok at forbrænde træ fra et eller andet sted i verden i vores energiforbrænding. Men det mener vi ikke, det er,” siger Bente Hessellund og tilføjer:

”Vi ville se anderledes på det, hvis der var tale om en ren dansk produktion og en diskusison om, hvordan vi vælger at bruge dansk areal. Men det meste er jo importeret, og væksten i biomasse sker i import, ofte helt fra USA, som ikke behøver overholde de samme krav til skovproduktion og hensyn til biodiversitet, og hvor vi ikke får et retmæssigt billede af alle CO2-udledningerne, inden træet ender som dansk energiproduktion.”

Vil ikke spille på den bane
Skal man forstå det sådan, at I mener, at Miljøudvalgets forslag til opstramninger ikke er tilstrækkeligt, men dog bedre end ingenting?

”Man skal forstå det som, at vi slet ikke vil ind på den bane at spille. Det er der mange miljøorganisationer, der gør, men det er vi kritiske over for. For vi er kritiske over for den her forestilling om, at hvis det bare på en eller anden defineret måde er bæredygtigt, så er det ok.”

Dansk Energi argumenterer for bæredygtig biomasse med, at der kun er tale om rest- og affaldstræ, der ender som energi. Har de ikke en pointe?

”Det er igen kun i en dansk kontekst, at det måske er tilfældet. Det kan godt være, at vi ikke længere bruger resttræ i papir- og spånpladeproduktion i Danmark, fordi den produktion er flyttet ud. Men der er altså ikke tale om, at biomasse til energiforbrug bare er at bruge det træ, som alligevel er blevet fældet til andre formål. Der er tale om mere og mere produktion og import. Man taler nu om, at produktionen er bæredygtig, men man ser ikke på størrelsen af produktionen. Og den bliver altså kun større og større.”

Skal tænke globalt
Men hvis træet ikke fælles på grund af efterspørgslen fra energisektoren, men fordi der for eksempel skal laves møbler – ændrer det så ikke billedet?

”Vi kan ikke tillade os at se det så dansk, for ser du globalt på det, vil det ikke være tilfældet. Efterspørgslen efter papir og spånplader er ikke blevet mindre, efterspørgslen fra energisektoren lægger bare ovenpå.”

Dansk Skovforening mener, at prisen afslører, at der kun er tale om rest- og biprodukter, som går til energiproduktion. Træ af mere værdi vil nemlig blive brugt til andre formål – og prisen er lav, fordi det ikke kan bruges til andre formål.

”Det er igen ikke hele billedet. Når prisen har været lav på træpiller til energiproduktion i nogle år, hænger det også sammen med, at vi har haft nogle milde vintre i Europa. Så det afspejler også forholdet mellem egentlig produktion og forventning til produktion. Jeg mener ikke, at man bare kan slutte, at prisen afspejler, at træet så ikke kan bruges til andet.”

Brug for at nedbringe CO2 nu
Skovproduktion er langt hen ad vejen plantagetræ, er det et problem?

”Ja. Det er et problem, at plantagetræ kan certificeres som bæredygtigt. Og det er et problem, at mere og mere af kloden plantes til som plantage.”

Hvorfor er det et problem?

”Beregninger viser, at der går rigtig mange år, før den kulstofgæld, man udløser ved at fælde og brænde træet af, er genvundet med ny plantage. Det holder ikke på et tidspunkt, hvor vi har brug for at nedbringe emissioner øjeblikkeligt. For uden at ryde et område med en naturlig kulstofbinding, så er en ny plantage monokultur, hvor der nærmest ikke vokser noget i skovbunden. Det ser man helt bort fra – at der er et kæmpe biodiversitetstab.”

Bør ikke investere så meget i en overgangsordning
Hvor stort er problemet i jeres øjne?

”Jordens naturlige plante- og skovvækst binder enorme mængder kulstof, og den balance risikerer vi at rykke ved, når vi bruger den ressource. Indtil nu har der været bundet mere kulstof end der frigives, men det kan være en stakket frist. Derfor er det mærkeligt, at vi i Danmark bryster os af en såkaldt grøn strategi, som vi samtidig et eller andet sted bliver nødt til at håbe, at alle andre ikke vil kopiere.”

Er det sådan, vi har det?

”Delvist. Man er begyndt at tale om, at biomasse kun er for en overgang. Regeringen lægger også vægt på, at vi har et mål for vedvarende energi – som inkluderer biomasse – og ikke klima, hvor der kan være problemer med biomasse. Men selvom den vej, vi bevæger os på, er mod en blindgyde, så ønsker man ikke at sætte en kæp i hjulet på biomasse. Men det burde man. For der bruges i dag gode investeringskroner på en overgangsordning, som i stedet kunne gå til vindenergi, solenergi, geotermi, energilagring og forskning,” siger Bente Hessellund.

Efter planen skal Europa-Parlamentet stemme om kravene til bæredygtig biomasse i slutningen af november.

Forrige artikel Politisager skaber bekymring: Det kan skade patientsikkerhed Politisager skaber bekymring: Det kan skade patientsikkerhed Næste artikel Holstein: Vermund er ikke kommet nærmere Folketinget Holstein: Vermund er ikke kommet nærmere Folketinget