Ministerium tilbageholder knap fem millioner til Nye Borgerlige efter regnskabsrod

Nye Borgerlige kan ikke få udbetalt partistøtte på 4,8 millioner kroner, fordi partiet har rod i sit regnskab for 2022. Derfor har Indenrigsministeriet bedt partiet redegøre for en række forhold. Partiet har ignoreret interviewaftale om sagen.  

Nye Borgerliges tidligere partiformand, Pernille Vermund, til partiets seneste landsmøde i oktober. Hun forlod partiet i januar 2024. Arkivfoto. 
Nye Borgerliges tidligere partiformand, Pernille Vermund, til partiets seneste landsmøde i oktober. Hun forlod partiet i januar 2024. Arkivfoto. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Katrine Falk LønstrupChristoffer Lund-Hansen

Endnu et problem har ramt Nye Borgerlige, der kæmper for at overleve som parti.

Indenrigsministeriet tilbageholder nemlig partiets partistøtte på i alt 4,8 millioner kroner, som skal dække de udgifter til politisk arbejde, som partiet har i 2024. 

Det skyldes, at partiets partistøtteansøgning er mangelfuld og ikke lever ikke op til de kriterier, der er fastsat i partistøtteloven.

"Indenrigs- og Sundhedsministeriet udbetaler [først] partistøtte til Nye Borgerlige, når partiet har afgivet tilfredsstillende svar på ministeriets spørgsmål, og når partiets ansøgning opfylder de lovfastsatte kriterier for at få udbetalt partistøtte," skriver ministeriet i en mail til Altinget.

Det er en understregning af det fuldkomne kaos, der hersker hos Nye Borgerlige.

Erik Holstein
Politisk kommentator

Partiets nuværende organisatoriske formand, Frederik Meyer Johannesen, har – efter indgået interviewaftale om sagen – ignoreret alle Altingets henvendelser.

Men Roger Buch, der er centerleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, kalder forløbet for "ekstraordinært og helt usædvanligt". 

"Det er meget sjældent, at partier får problemer med udbetaling af partistøtte. Det er meget uforståeligt, for det er en livsnerve og helt afgørende midler for partiet. Derfor må man formode, at alt er i orden, i forhold til de meget få og simple krav der er," siger han.

Også Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, konstaterer, at det er en ret "usædvanlig situation":

"Man forventer ligesom, at lovgiverne i Folketinget i det mindste kan finde ud af at holde orden på deres egne partiregnskaber, så det giver et lidt komisk skær, når det kikser,” vurderer han og fortsætter:

"Det er en understregning af det fuldkomne kaos, der hersker hos Nye Borgerlige. Den slags historier er det sidste partiet har brug for nu, hvor det skal afklares, om man skal forsøge at genoplive partiet, eller man endelig skal slukke for respiratoren."

Læs også

Fire forbehold fra ministeriet 

Nye Borgerlige søgte om partistøtte 2. februar 2024. Men Indenrigsministeriet har herefter informeret partiet om, at en række forhold skal afklares, før man vil udbetale partistøtten. 

Det fremgår af en mailkorrespondance mellem Nye Borgerlige og Indenrigsministeriet, som Altinget har fået aktindsigt i.  

Ministeriet gør blandt andet opmærksom på, at partiet mangler en revisorerklæring på, at man faktisk har brugt de penge, man blev tildelt i 2023, på politisk arbejde. 

Nye Borgerlige bliver også bedt om at afklare, hvad et økonomisk bidrag på 55.000 kroner fra Region Midtjylland, som partiet har opgjort som et frivilligt, privat bidrag i årsregnskabet for 2022, dækker over.

Region Midtjylland har over for Altinget afvist at have udbetalt det pågældende beløb på 55.000 kroner til Nye Borgerlige.

Dokumentation

Sådan skriver Sundheds- og Indenrigsministeriet til Nye Borgerlige

"Det er et krav til ansøgningen om partistøtte, at den er underskrevet af formanden for partiets landsorganisation. Vi kan konstatere, at ansøgningerne for Nye Borgerlige siden 2019 har været underskrevet af partiets formand. Såfremt I ønsker at fastholde den organisatoriske formand som underskriver for denne ansøgning, skal vi bede jer redegøre for, at den organisatoriske formand er den person i partiet, der kan forpligte partiet udadtil. 

Derudover mangler I at sende en revisorattestation af jeres erklæring om mindst afholdte udgifter til politisk arbejde i det foregående år. Den regel står i partistøttelovens § 7 b, stk. 2. Vi har vedlagt den revisorerklæring, vi modtog fra jer sidste år, til orientering.

I den fremsendte ansøgning fremgår det, at partiet påregner at afholde mindst 4.792.483 kroner til politisk arbejde i 2023. Erklæringen om påregnede udgifter skal rettelig vedrøre 2024. 

Endelig skal vi bede jer oplyse, hvad bidraget på side 11 i årsrapporten fra Region Midtjylland på 55.000 kroner vedrører."

Uafklaret fremtid

Det er ikke første gang, at der har været rod i Nye Borgerliges regnskaber.

I forbindelse med årsregnskabet for 2020 konstaterede partiet, at der manglede udgifter for 632.000 kroner i regnskabet for det foregående år, og derfor gav årsregnskabet ikke "et retvisende billede". 

Nye Borgerlige oplyste dengang til Ekstra Bladet, at man glemte oplysningerne på grund af en hektisk valgkamp, hvor det blev glemt "i kampens hede". 

Sagen om nyt regnskabsrod kommer på et tidspunkt, hvor Nye Borgerliges fremtid er uafklaret. Siden Pernille Vermund 10. januar meddelte, at hun stoppede som formand, og indstillede til, at partiet skulle opløses, har hele folketingsgruppen forladt partiet.  

Pernille Vermund selv har meldt sig ind i Liberal Alliance, og både Kim Edberg Andersen og Peter Seier Christensen er blevet løsgængere. 

Dele af Nye Borgerlige bagland har imidlertid modsat sig Pernille Vermunds ønske om at lukke partiet.

Og derfor har hovedbestyrelsen besluttet at afholde et ekstraordinært landsmøde 16. april, hvor partiets tilbageværende medlemmer skal stemme om, hvorvidt partiet skal nedlægges eller ej, og hvem der skal være formand for partiet, hvis det fortsætter.

Læs også

Tavshed fra partiet  

Altinget havde aftalt et interview om sagen med partiets organisatoriske formand, Frederik Meyer Johannesen, der er afsender på partistøtteansøgningen og medunderskriver på årsregnskabet for 2022. 

Her ville vi gerne have spurgt Nye Borgerlige ind til de fire forhold, som forhindrer partiet i at få udbetalt sin partistøtte. Herunder hvorfor det fremgår, at Region Midtjylland skulle have givet et frivilligt, privat bidrag på 55.000 kroner, når regionen selv afviser, at det er tilfældet.

Altinget har derudover kontaktet den tidligere partiformand, Pernille Vermund.

I en sms skriver hun, at hun ikke har mulighed for at kommentere eller svare, da hun "ikke længere har adgang til de relevante oplysninger". Derudover henviser hun til den organisatoriske formand, fordi der er tale om "spørgsmål af organisatorisk eller økonomisk karakter".

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Roger Buch

Centerleder, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
ph.d. (SDU. 1996), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1993)

0:000:00