Om  
Erling Bjøl

Nekrolog: Han dækkede Nazitysklands fald. Nu er Danmarks sidste illegale journalist død

Med Erling Bjøl er den sidste modstandsmand i kredsen omkring Information død. Han satte nye standarder for udenrigsjournalistik og skrev på sin skrivemaskine helt til det sidste. Erling Bjøl blev 105 år.

Erling Bjøl fotograferet i Frankrig i sommeren 2022 i en alder af 103, kort før han flyttede til Aarhus, hvor han tilbragte sin sidste tid.
Erling Bjøl fotograferet i Frankrig i sommeren 2022 i en alder af 103, kort før han flyttede til Aarhus, hvor han tilbragte sin sidste tid.Foto: Sidsel Bjøl / Privatfoto
Jakob Nielsen

Erling Bjøl blev født præcis en måned efter afslutningen af Første Verdenskrig. Nu er han død, 105 år gammel.

Hans kald var at forstå og beskrive verden, som han så den – og derfor er Erling Bjøls historie også Danmarks historie, Europas historie og, ja, verdenshistorie.

Hans bedrifter inden for både journalistikken og statskundskab er velbeskrevne – ikke mindst i Anders Jerichows glimrende nekrolog i Politiken – men det er værd at notere, at Erling Bjøls død også markerer et meget markant, historisk punktum: Nu er den sidste illegale journalist fra besættelsen død.

 

Man forestiller sig alt det, der kan ske en, hvis man sætter sig op mod overmagten. Arrestation. Tortur. Deportation til en koncentrationslejr

Erling Bjøl

Som så mange andre af de illegale journalister kom Erling Bjøl sidelæns ind i modstandsbevægelsen – drevet af omstændighederne og af tilfældigheder.

Året efter sin studentereksamen havde han fået studenterjob hos nyhedsbureauet United Press, og det var ved den slags mesterlære, at de fleste journalister blev udklækket. I 1942 fik han et stipendium til at studere statskundskab i Stockholm, og han fik samtidig job som korrespondent for datidens store, borgerlige avis, Nationaltidende.

Her arbejdede også et andet ungt talent, nemlig Børge Outze. Han var egentlig kriminalreporter, men ved siden af sit almindelige job udgav han et nyhedsbrev med alle de nyheder, som på grund af censuren ikke kunne bringes i avisen.

Læs også

Det gjaldt meget af det stof, som kom ind fra både Stockholm og Berlin, og derfor var Outze selvsagt interesseret i at få et samarbejde med Bjøl. De fik arrangeret et møde, da Outze i 1943 var på gennemrejse i Stockholm på vej til Finland. Men de var begge bange for at tale over sig, og derfor endte de med at tale om vind og vejr.

Men Erling Bjøl begyndte at komme på Grand Hotel i Stockholm, der under krigen var en vigtig børs for udveksling af nyheder. Her mødte han de øvrige danske korrespondenter, blandt andre Berlingskes Ebbe Munck og Politikens Erik Seidenfaden. Snart gav de Bjøl opgaven med at rejse til Helsingborg og muligvis over Øresund for at skabe kontakt til den illegale presse.

Modstandsmand ved et tilfælde

I sine erindringer beskrev Erling Bjøl senere togturen og den frygt, han mærkede på rejsen fra Stockholm:

”I toget ned igennem Sverige tror jeg, jeg oplevede de psykologiske mekanismer, der får en befolkning til at holde sig i ro under et totalitært regime, en angst, som sætter fantasien i livlig bevægelse. Man forestiller sig alt det, der kan ske en, hvis man sætter sig op mod overmagten. Arrestation. Tortur. Deportation til en koncentrationslejr.”

Han skrev også ligeud, at han egentlig ikke havde ”nogen stærk tro på modstandsbevægelsens kamp mod besættelsesmagten”.

”Den havde virket spændende, men dilettantisk og futil i sommeren 1943. Det var ikke ved illegale blade og strejker, man kunne slå tyskerne, men som de Gaulle havde sagt med panserdivisioner og fly. Fejheden kan finde på 100 undskyldninger.”

Danmark sidste illegale journalist er død. Og med ham er et stykke dansk pressehistorie forbi

 

Turen endte ikke forgæves. Bjøl blev fast leverandør til Outzes nyhedsbreve – og måske endnu vigtigere: Outze blev via Bjøl fast leverandør af frie nyheder fra det besatte Danmark, som via Stockholm nåede videre til både London og Washington. Den nyhedskanal fik stor betydning for Danmarks anseelse blandt de allierede, efterhånden som krigslykken vendte.

Erling Bjøl rejste i 1944 til London, hvor han blandt andet oplæste nyheder på BBC, og senere videre til Paris, hvorfra han rapporterede om krigens afslutning. Efter befrielsen vendte han hjem til København, hvor han igen mødte Børge Outze. Han havde tilbragt krigens sidste år i eksil i Stockholm, og nu forsøgte han at omdanne det illegale nyhedsbureau Information til et dagblad.

Bjøl var selvskrevet på holdet: ”Det er her, du hører hjemme,” sagde Outze, da Bjøl mødte op på den nye avis i juni 1945.

Erling Bjøl fotograferet i 2004 
Erling Bjøl fotograferet i 2004  Foto: Per Morten Abrahamsen/BAM/Ritzau Scanpix

I de følgende 14 år skrev Bjøl for Information, inden han skiftede til Politiken i 1959. Da Bjøl forlod Information, skrev Børge Outze i et brev, at han ville savne ham ”… fordi vi altid har kunnet komme godt ud af det sammen, og fordi det at tale med dig altid har gjort mig en kende klogere – jeg sejler jo med meget lidt ballast ombord i form af egentlige kundskaber.”

Den sidste illegale journalist

Børge Outze døde i 1980, og med Erling Bjøls død i julen 2023 er den sidste af Informations illegale journalister nu gået bort.

Begge var blevet modstandsfolk ved det, som historikeren Erik Lund senere kaldte ”illegal selvantændelse”. Deres kald var journalistikken og det frie ord – det var det kald, der drev dem ind i modstandsarbejdet, ikke omvendt.

Outze og Bjøl havde også en anden ting til fælles: de fortsatte kampen for det frie ord, længe efter at krigen var slut, og de var begge, på hver deres måde, med til at sætte nye standarder for dansk journalistik.

Læs også

Erling Bjøl skrev med den autoritet det gav at have set det meste og at have læst endnu mere. I sine sidste år mistede han selv synet, men som Information kunne fortælle, havde han alligevel sin skrivemaskine af mærket Erika stående på det plejehjem ved Aarhus, som blev hans sidste bopæl.

 

Til sidst var det ikke nemt at tyde, hvad han skrev, men ikke desto mindre satte han sig hver dag hen for at røre ved tasterne og skrive lidt.

Danmark sidste illegale journalist er død. Og med ham er et stykke dansk pressehistorie forbi. 

De laver dem ikke sådan længere.

 

Fakta

Kilder:

  • Alex Frank Larsen og Ole Lange: 'Outze', Informations Forlag, 2010
  • Jakob Nielsen og Erik Lund: 'Outze i krig', Informations Forlag, 2008
  • Erling Bjøl: 'Set i bakspejlet', Politikens Forlag, 1993

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erling Bjøl

Forfatter, fhv. professor, dr.scient.pol., Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
mag.art. (1948)

0:000:00