Nu skal EU’s gældsplagede lande til at stramme bælterne igen – og venstrefløjen er vred

BRUXELLES: Siden coronaepidemiens første dage har der været trykket på pauseknappen for de regler, der i normale tider sætter grænser for, hvad EU-landene må pådrage sig af offentlig gæld.

Tirsdag trykkede et behersket flertal i EU-Parlamentet for alvor på startknappen igen. Her godkendte de en ny og opdateret ramme for, hvordan de 27 EU-lande skal holde styr på de hjemlige budgetter og få deres statsgæld under kontrol efter fire år, hvor der har været frit løb i statsstøttehanerne og frit lejde til overtræk på budgetterne.

De nye regler har som mål at gøre det mere overskueligt at få gældsbyrden under kontrol for lande som Grækenland, Italien, Frankrig, Spanien og Belgien, der pt. har gældsniveauer, der er i omegnen af dobbelt så høje som EU-reglerne tillader eller endnu højere. 

Vi stemte nej, fordi den nye lovgivning er blind for, at vi har et kæmpe investeringsgab i Europa.

Kira Marie Peter-Hansen
EU-parlamentariker (SF)

Det skal ske via mere skræddersyede flerårige nationale programmer, der tager højde for behov for investeringer i reformer og i grøn omstilling.

EU’s årtier gamle økonomiske grundprincipper består. Det betyder, at det også fremover skal være et mål for landene ikke at have et overtræk på de årlige nationale budgetter på mere end tre procent af landets bruttonationalprodukt eller en gæld, der overstiger 60 procent af samme.

De nye regler forpligter også de største skyldnerlande til årligt at barbere mindst én procent ned på gælden i gennemsnit, uanset hvad der er behov for af andre samfundsmæssige udskrivninger.

Det glæder den konservative ordfører på forslaget i Europa-Parlamentet, Markus Ferber fra tyske CSU.

”Reformen er både en ny start og en tilbagevending til økonomisk ansvarlighed. De gamle finanspolitiske regler havde for mange svagheder og smuthuller og led under, at de næsten ikke blev håndhævet,” lød det fra Markus Ferber ved afstemningen.