Om  
Karsten Ole Knudsen

Ny direktør sætter sig på pengekassen i Region Sjælland

Vejdirektoratets ressourcedirektør, Karsten Ole Knudsen, har sat kursen mod et nyt job hos Region Sjælland, hvor han skal være økonomidirektør.

Line Jenvall

Region Sjælland får ny økonomidirektør 1. oktober, og det er en mand med solid ledelseserfaring, der rykker ind.

Manden er ifølge en pressemeddelese fra regionen, Karsten Ole Knudsen, og han har tidligere været kommunaldirektør i både Frederikssund, Farum og vicekommunaldirektør i Græsted-Gilleleje Kommune. Han var inden da ansat i Finansministeriet i en lang årrække, blandt andet som kontorchef, og senest kommer han fra Vejdirektoratet, hvor han har stået for økonomi, it og intern service med titel af ressourcedirektør.

"Karsten Ole Knudsen kommer med en stor erfaring, som vi kan gøre god brug af i Region Sjælland. Hans arbejde og de resultater, som han har leveret de seneste syv år i Vejdirektoratet passer ind i vores store organisation og i den positive udvikling, som Region Sjælland befinder sig i, og som vi ønsker fortsætter," lyder det fra Region Sjællands adminsitrerende direktør, Per Bennetsen, i pressemeddelelsen.

56-årige Karsten Ole Knudsen erstatter regionens tidligere økonomidirektør Morten Koch, der fratrådte stillingen i foråret, og han ser frem til at trække i arbejdstøjet og prøve kræfter med noget nyt:

"Gennem de knap seneste 30 år har jeg arbejdet i forskellige dele af staten, i kommuner og i EU, men aldrig i en region. Udfordringen i Region Sjælland ser jeg derfor frem til. Region Sjælland er en stor virksomhed, hvor regionens opgaver har en central betydning for borgerne. Det er en udfordring, som jeg glæder mig til," siger han i pressemeddelelsen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karsten Ole Knudsen

Økonomidirektør, Region Sjælland
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1987)

0:000:00