Ny radikaliseringsaftale: Skrappere krav til offentlig støtte

AFTALE: Et politisk flertal er blevet enig om to delaftaler i radikaliseringsforhandlingerne, der sætter ind over for radikale moskeer og friskoler.

Foto: Jens Astrup/Scanpix
Cecilie Gormsen

”Vi har en enighed om to delaftaler: Om folkeoplysning og om friskole-tilsyn.”

Sådan lyder det fra kirkeminister Bertel Haarder, efter der tirsdag morgen var hvid røg fra radikaliseringsforhandlingerne.

Et flertal af Folketingets partier – alle undtagen Enhedslisten, Alternativet og Radikale – er nemlig enige om to politiske delaftaler, der skal dæmme op for radikalisering og anti-demokratiske kræfter i Danmark.

LÆS OGSÅ: Haarder ændrer taktik i forhandlinger om antiradikalisering

”Samfundet skal ikke være til grin for vores egne penge. Med andre ord skal folkeoplysningsloven ikke kunne bruges til at modarbejde eller underminere grundlæggende friheds- og mennskerettigheder i vores samfund,” siger Bertel Haarder og fortsætter:

”Man kan ikke få støtte fra samfundet til aktiviteter, som modarbejder eller underminerer grundlæggende demokratiske friheds- og menneskerettigheder.”

Skal ikke kunne få støtte til hvad som helst
Bertel Haarder fortæller, at det bliver sværere for visse foreninger at få offentlig støtte med den nye aftale. Samtidig understreger han, at der skal være ytringsfrihed i Danmark:

”Man må have alle mulige meninger, men man skal ikke kunne få støtte til alt muligt. Man skal ikke kunne få støtte til skoler, som oplærer børnene i ikke at være demokrater,” slår han fast.

LÆS OGSÅ: Løkke håber på aftale om hadprædikanter inden sommer

Nu går embedsmændene i gang med at udarbejde lovforslag, hvorefter ordførerne igen bliver indkaldt for gennemgå forslagene. Herefter er det Haarders plan at lovforslagene sendes i høring i juni, og at Folketinget efter sommerferien kan vedtage dem i Folketinget.

”Det her er de to første delaftaler, som vi er enige om. Så har vi samtidig haft en førstebehandling af en liste over dem, som vi ikke vil have ind i landet, og næste gang tager vi fat på kriminalisering af visse ytringer, som dem man for eksempel så i TV 2's afslørende udsendelser,” siger han og henviser til dokumentarserien Moskeerne Bag Sløret.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bertel Haarder

Fhv. MF og minister (V)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1970)

0:000:00