Nye Borgerlige: Sådan skal Danmark ud af EU

INTERVIEW: Nye Borgerlige har en plan for at få Danmark ud af EU. En plan, der er bedre en Storbritanniens, lyder det fra Pernille Vermund, der for første gang udlægger det spritnye partis EU-politik. Blandt andet skal danskerne til to folkeafstemninger.

Brexit har givet panderynker hos Nye Borgerlige, der ellers vil det samme som briterne: Nemlig ud af EU.

Derfor har partiet lagt en plan for, hvordan de forestiller sig, at Danmark kan komme ud at EU.

”Jeg ønsker ikke at stå i en situation som Storbritannien. Danskerne skal ikke stå mellem valget mellem mere EU, og noget vi ikke ved, hvad er. De skal vide, hvad de får i stedet. Og lige nu er der ikke noget alternativ,” siger formand for Nye Borgerlige, Pernille Vermund.

Flest britiske vælgere satte i juni kryds ved ’leave’ ved den såkaldte Brexit-folkeafstemning, uden at politikerne havde en plan for, hvordan den historiske udtrædelse skulle forløbe – og ikke mindst hvad der skulle træde i stedet.

Men EU-Kommissionen har indtil videre pure afvist briternes ønske om at blive i det indre marked og samtidig få lempet kravet om, at EU-borgere har ret til at bo og arbejde inden for det indre marked.

For at undgå at stå i sammen situation som briterne skal Danmarks vej mod udmeldelse foregå i to tempi, forklarer formanden for Danmarks seneste opstillingsparate parti, der 21. september meldte, at de havde nået de 20.000 påkrævede vælgererklæringer og nu står i flere målinger til at komme ind i Folketinget. 

Først skal vælgerne i en folkeafstemning tage stilling til, om man vil give den danske regering et mandat til at forhandle nye handelsaftaler på plads, der så først senere skal erstatte de nuværende EU-handelsaftaler.

Når det så er gjort, vil man kunne stille danskerne over for et "reelt alternativ" til EU’s indre marked og de mange fælles EU-handelsaftaler i endnu en folkeafstemning. Her skal danskerne så endelig afgøre, om Danmark skulle blive eller træde helt ud af EU.

”Vi skal forhandle, før vi melder os ud. Og når vi har aftalerne på plads, har vi for første gang ikke kun et valg mellem EU eller skærsilden. Men vi har et valg mellem EU og noget konkret, som vælgerne så kan forholde sig til,” siger hun.

Et folketingsvalg, der skal give en regering mandat til at forhandle nye handelsaftaler på plads, er dog ikke et af partiets ultimative krav for at støtte en borgerlig regering, men noget partiet vil arbejde for, som Pernille Vermund siger.

Realistisk?

Men er det overhovedet realistisk i første omgang at skabe flertal for en folkeafstemning om sådan et mandat, hvis man kigger på det politiske landskab i dag?

”Ja. Men hvis ikke Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil det, må det stå for deres regning. Venstre, Socialdemokraterne og Radikale er helt pjattede med EU. Men der er jo EU-skeptiske partier som LA, Dansk Folkeparti og Enhedlisten – og Alternativet siger jo, at de har respekt for at lytte til befolkning,” siger hun.

Okay, lad os antage, at regeringen rent faktisk fik sådan et mandat til at forhandle nye handelsaftaler på plads, mens vi fortsat har de 55 handelsaftaler, som vi har i dag gennem EU. Hvilke interesser skulle nogen lande eller regioner have at indgå nye aftaler med et lille land som Danmark?

”Jamen, Schwiez står uden for EU og har…”

Men vi har og ville jo i sådanne forhandlinger allerede have handelsaftaler via EU. Hvorfor skulle andre lande bruge energi på det?

”Fordi vi ville være et glimrende brohoved til at handle med EU. Det ser man i Schwiez, der ligger i Europa, og faktisk har flere handelsaftaler – og så tjener de mere på deres handelsaftaler. Det vil alt andet lige være nemmere at få forhandlet handelsaftaler, når det er et enkelt eller færre lande, end hvis man er 29 lande, der skal blive enige.”

Storbritannien har følehornene ude, om en ny aftale om at få nye handelsaftaler og meldinger er, at de ligger nederst i bunken af opgaver. Hvorfor skulle det være nemmere for Danmark at lave nye aftaler?

”Vi skal selvfølgelig gå sammen med lande som Storbritannien, Schweiz og Island og andre europæiske lande, der ønsker samhandel, men ikke en overstatslig institution. Og sammen med dem skal vi forsøge at forhandle nye aftaler på plads.”

Nye alliancer

Men der findes ikke sådan en alliance, og ingen lande har udtrykt interesse for den type alliancer udenom EU?

”Ved du det? Jeg vil ikke gætte på, hvor mange der kunne være interesseret. Men det kunne være et antal lande både inden for og uden for EU. Jeg kan godt forestille mig, at der er lande i Østeuropa, som begynder at blive ret trætte af EU..."

Men mange østeuropæiske lande har oplevet relativt store vækstrater, efter de er blevet medlemmer af EU…

”Ja, på grund af samhandel. Men når nogle grundlæggende ting, som retten til at opretholde egne grænser og bestemme, hvem og hvor mange der skal ind i deres land, skaber det rører, som vi også ser i Ungarn,” siger hun.

Er det ikke ligesom at have en lejekontrakt, der koster x antal kroner, og så siger vi, at vi stadig gerne vil bo der, men vi vil bare gerne have en bedre og billigere kontrakt?

”EU er ikke hele verden. Samhandelsaftalerne ville jo ikke kun være med EU. Vi mangler at få fat i de store vækstregioner uden for EU. Og EU hænger i bremsen, når vi er 28 lande, der skal blive enige. Og virkeligheden er, at EU er tilbagestående, og at vi er den region i verden med de laveste vækstrater."

Der er rigtigt mange handelsaftaler, som vi har med EU. Og min pointe er, hvorfor skulle de lande lave nye aftaler med os, hvis vi allerede har aftaler gennem EU?

”Hvorfor skulle de ikke det?”

Fordi vi allerede har en lejekontrakt…

”Men det, vi gerne vil, er at undersøge mulighederne for, hvordan vi kan handle med andre lande, hvis ikke vi er en del af EU. Men hvis de lande siger, at det kan vi ikke, hvis vi ikke er en del af EU, så siger det noget om, hvad det er, vi har kastet os ud i,” siger hun.

EU har fejlet

EU har ifølge Pernille Vermund særligt fejlet i forhold til at beskytte de ydre grænser, så man risikerer at ødelægge vores værdigrundlag for at leve op til EU’s overstatslige institutioner, der ifølge hende undertrykker det danske folkestyre og dermed den danske befolkning.

”EU har fået ansvaret for vores ydre grænser. Men vi har åbnet vores grænser for, at varer, tjenester og mennesker kunne flytte sig frit inden for EU. Det har betydet, at folk er strømmet ind over grænserne, uden at vi har kontrol med hvem eller hvor mange, der er kommet,” siger hun.

Derfor vil Nye Borgerlige have alle lande til igen selv at overtage ansvaret for deres grænser. Det betyder, at den nuværende grænsekontrol skal gøres permanent.

Hun mener, at EU er gået fra at være en fin ide om handelssamarbejde til en overstatslig institution, der har taget alt for meget magt fra medlemsstaterne – og dermed befolkningerne:

”Det ødelægger væksten. Det er det, der sker, når et imperium vokser sig store. Det handler om magten for magtens skyld. Men vi ser, at der blandt medlemslandene er stor forskel på, hvad befolkningerne og politikerne vil. Det viser Brexit og de sidste mange afstemnninger i Danmark og mange andre steder i EU,” siger hun.

Hvilken form for relation skal vi have med EU, hvis vi melder os ud?

"Vi skal have en relation a la den, som Schweiz eller Norge har i dag, hvor man handler med EU på lige fod med andre regioner."

Men eksempelvis Norge er fuldt med i det indre marked, som er en dyr ordning for Norge, der også står udenfor indflydelse?

"Men hvis nu EU bare havde været en liberal vækstmotor med masser af frihed. Det er bare ikke situationen. Vi går rundt med et forgøglet billede af, hvad EU er. EU er både hæmmende for vækst og folkestyret."

En undersøgelse fra 2014 viser, at Danmark har fået mest ud af det indre marked af alle EU-lande. Har det indre marked og EU så ikke en berettigelse?

”Det viser bare, at det er godt, at vi ikke kom med i euroen, og at vi har vores forbehold. Alle dommedagsprofettierne om vores nej til euroen er blevet gjort til skamme. EU har udfyldt en vigtig rolle på et vigtigt tidspunkt. Men det har udviklet sig fra det gode mellemstatslige samarbejde til at være i denne socialdemokratiske og bureaukratiske kolos," siger hun.

Tilbage til EF-modellen 

Pernille Vermund kunne godt lide EF, før det blev til EU i 1992. Dengang var det mest et handelssamarbejde, og hvis EU kunne gå tilbage til dengang, ville Nye Borgerlige gerne forblive i EU.

”Jeg holder meget af Europa, og at vi er forskellige lande. Men jeg holder meget lidt af EU og den herskermentalitet, jeg oplever fra EU-folk, når de udtaler sig. EU har simpelthen taget for meget magt fra vores folkestyre,” siger hun.

Men det er de nationale regeringer, der har vedtaget rammerne for det politiske samarbejde i EU. Der er vel intet EU uden medlemslandene?

”Det er rigtigt, at vi demokratisk har vedtaget at give ansvaret til EU. Men nu siger jeg, at vi demokratisk må vedtage, at ansvaret skal tilbage, fordi det ikke fungerer. Det er ikke sådan, at jeg føler, at nogen har kuppet Danmark.”

Hun peger blandt andet på, at EU eksempelvis skader det danske fiskerierhverv med mange ifølge hendes mærkelige regler.

”Vi oplever blandt andet, at EU giver danske fiskeres torskefiskeri brak i en periode, fordi man vil sikre bestanden, fordi torsken ifølge EU gyder i den periode. Men EU har ikke forstået, at torsken gyder på et andet tidspunkt,” siger hun og fortsætter:

”Der sidder folk i EU, der tydeligvis ikke har en fornemmelse af, hvordan virkeligheden er. Og det er et konkret eksempel på, at det bliver sværere at træffe de rigtige beslutninger, når man fjerner magt og ansvar fra landene selv og befolkninger.”

Mærkelig lovgivning sker på alle niveauer til alle tider. I forhold til det principielle er det så ikke godt med internationale regler, der sikrer, at der ikke bliver overfisket i de farvande, vi deler med andre lande?

”Vi kan se, at reglerne ødelægger dansk fiskeri – og vi får dårligere og dyrere fisk som forbrugere. Hvis det er alt eller intet, foretrækker jeg intet. Jeg vil hellere have, at Danmark selv finder ud af, hvordan vi passer på vores farvande.

Alt eller intet – så vælger jeg intet

Verden står over for en række globale udfordringer. Kræver det ikke globale og forpligtende løsninger?

”Vi skal samarbejde om alt det, vi kan samarbejde om, så længe det er i Danmarks interesse. Og det vil naturligvis være eksempelvis i Danmarks interesse at samarbejde om opklaring af terror. Men for mig er det afgørende, at det er et mellemstatsligt og ikke et overnationalt apparat,” siger hun.

Hun ser intet behov for, at EU blander sig i landene, hvordan eller hvor meget CO2 de enkelte lande udleder. Hele EU’s kvotesystem, hvor landene sælger og køber retten til at udlede CO2, er ifølge hende mest et "afladssystem" på grund af dårlig samvittighed.

”Det eneste, man gør, er at forringe den danske konkurrenceevne, så man ender med at flytte produktionen til lande, der forringer mere, end vi gør. Miljø og klima hænger sammen for mig. Vi tror, vi går forrest i klimakampen, men vi ender bare med at skade miljøet," siger hun og fortsætter:

”Bedre klima og miljø kommer, når landene bliver rigere og mere civiliserede. Jo rigere og jo mere civiliserede landene bliver, jo bedre passer de på klimaet og miljøet,” siger hun.

Men EU har regler for miljøet, der kan skubbe andre lande i en mere miljøvenlig retning. Har det ikke nogen effekt?

”Nej. Effekten har ikke været tilstrækkelig. Og det nytter ikke noget, at vi opdrager hinanden til at gøre noget, vi tror, er godt," siger hun og fortsætter:

"Vi er nødt til at se på, hvad der virker – og det er at gøre lande rigere og mere civiliserede.” 

Forrige artikel Boligydelse splitter igen regeringen og DF Boligydelse splitter igen regeringen og DF Næste artikel Lilleholt mangler flertal for forsyningsstrategi Lilleholt mangler flertal for forsyningsstrategi