Overblik: Her er efterårets store slag og forhandlinger

I denne uge går den nye sæson i dansk politik for alvor i gang, når regeringen fremlægger hele tre store udspil; nemlig finanslovsudspil, skatteudspil og erhvervsudspil.

Og det bliver et intenst efterår i dansk politik, hvor der skal forhandles flere store og vigtige aftaler. Og så må vi ikke glemme, at danskerne i november skal i stemmeboksen, når der er kommunal- og regionsrådsvalg.

Altinget giver her et overblik over de største slag, vigtigste forhandlinger og mest opsigtsvækkende begivenheder i dette efterår.

Forsvarsforlig
Et af de helt store slag i efteråret kommer til at stå på forsvarsområdet. Her skal politikerne nemlig forhandle sig frem til et nyt femårigt forsvarsforlig, der skal gælde fra 2018 til 2022. Det bliver forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), der kommer til at sidde for bordenden ved forhandlingerne, og han skal balancere det internationale Nato-ønske om at bruge to procent af BNP på forsvaret og partiernes forskellige ønsker.

Claus Hjorts efterår byder på forhandlinger om et nyt forsvarsforlig. Foto: /ritzau/Mads Nissen

Regeringen vil komme med sit udspil i omkring 1. oktober, og derefter går forhandlingerne i gang. Allerede nu står det dog klart, at regeringen vil foreslå et løft af forsvarets budgetter – men skal Danmark op på to procent af BNP, skal forsvarsbudgettet fordobles. Og det er næppe realistisk.

Flere partier er allerede begyndt at komme med krav og ønsker til den nye forsvarsaftale. Blandt andet har Konservative krævet, at værnepligten udvides.

Finanslov
Som altid byder efteråret også på finanslovsforhandlinger, hvor regeringen skal forsøge at finde opbakning til det store husholdningsbudget for Danmark næste år.

Regeringens finanslovsforslag præsenteres på torsdag, og når Folketinget til oktober åbner igen, går forhandlingerne om næste års finanslov for alvor i gang.

Finansminister Kristian Jensen (V) skal få enderne til at mødes, når der skal forhandles finanslov med Dansk Folkeparti. Foto: /ritzau/Jens Dresling

Det er første gang, at Kristian Jensen (V) skal lede forhandlingerne i Finansministeriet, og her skal han sammen med resten af regeringen og særligt Dansk Folkeparti blandt andet finde ud af, hvor mange penge der skal være til for eksempelvis politi, ældre og hospitaler, og om for eksempel håndværkerfradraget skal fortsætte.

Normalt falder aftalen om finansloven på plads i midten af november, så den kan nå at blive stemt igennem, inden Folketinget går på juleferie.

Skattelettelser for milliarder
Sideløbende med finanslovsforhandlingerne skal regeringen også forhandle om skattelettelser. Skatteforhandlingerne er af flere omgange blevet udsat dengang Liberal Alliance ikke var i regering og truede med at vælte den smalle Venstre-regering, hvis ikke topskatten blev lettet med fem procentpoint.

Anders Samuelsens stålsatte øjne har flyttet sig fra topskatten til generelle lettelser af skatter og afgifter. Hvordan skatteforhandlingerne ender, vil tiden vise. Foto: /ritzau/AP/René Rossignaud

Siden da er Anders Samuelsen og co. kommet med i regering og har droppet at lette topskatten, men regeringen har samtidig gjort det klart, at man vil foreslå skattelettelser for mere end 10 milliarder kroner.

Men som altid skal der findes 90 mandater, og regeringen vil sætte speed på forhandlingerne i håbet om at lande en aftale hurtigst muligt.

Kommunal- og regionsrådsvalg
Danskerne skal 21. november stemme om, hvordan landets 98 kommunalbestyrelser og fem regionsråd skal se ud.

Knap 2.500 kommunalbestyrelsesmedlemmer og præcis 205 regionsrådsmedlemmer skal vælges.

Kommunalvalget betragtes i forhold til landspolitik som en slags midtvejsvalg. For selvom mange stemmer anderledes ved kommunal- og regionsrådsvalg end ved folketingsvalg, giver valget 21. november alligevel et praj om, hvilken vej vinden blæser.

Derfor bliver det særligt interessant at se, om Venstres tilbagegang og Dansk Folkepartis fremgang vil smitte af på kommunalvalget, ligesom Alternativet for første gang skal forsøge at komme ind i landets kommunalbestyrelser og regionsråd.

Seneste kommunalvalg var i 2013, og selvom Socialdemokratiet her fik flest stemmer (29,5 procent) måtte partiet alligevel se sig slået af Venstre, da det kom til fordelingen af borgmesterposter.

Næsten alle marginaler faldt nemlig ud til Venstres fordel, og Venstre fik 10 borgmesterkæder flere end Socialdemokratiet.

Således fordelte borgmesterposterne sig i 2013:

• Venstre: 46
• Socialdemokratiet: 36
• Konservative: 12
• Lokallister: 2
• Radikale: 1
• SF: 1

I regionerne fordelte formandsposterne sig med tre til Socialdemokratiet og to til Venstre.

Foto: /ritzau/Simon Fals

Får Danmark stort EU-agentur?
Danmark kastede sig tidligere på året ind i konkurrencen om at blive det nye hjem for Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og de medfølgende cirka 900 arbejdspladser.

Hvis alt går efter planen, håber regeringen, at agenturet flytter til den danske hovedstad, når det efter Brexit skal forlade London i 2019. Før sommerferien fik regeringen opbakning i Finansudvalget til at bruge 49 millioner kroner på at reservere erhvervskomplekset Copenhagen Towers i Ørestad frem til årsskiftet for at trække agenturet til hovedstaden. Samtidig har regeringen officielt tilbudt EU at betale 20 års udgifter til husleje, ejendomsskatter, el, vand og varme for agenturet.

19 andre europæiske regeringer håber dog også at få lov til at huse EMA, så konkurrencen er hård, og efteråret byder på en intens charmeoffensiv fra de forskellige lande, imens beslutningen bliver behandlet i EU.

Kalenderen er som følger:

• 30. september: EU-Kommissionen vurderer de forskellige nationers bud
• Oktober: En politisk diskussion baseret på Kommissionens vurdering vil fylde i oktober.
• November: De 27 EU-medlemslande mødes, stemmer og afgør, hvor EMA skal ligge.

Ny energiaftale
Regeringen vil i efteråret 2017 komme med oplæg til en ny bred energiaftale efter 2020, blandt andet på baggrund af Energikommissionens arbejde. Den nye energiaftale skal sikre en fortsat omstilling af energisektoren, og fokus vil ligge på udfasningen af kul og på, at alt elforbrug i 2030 skal komme fra vedvarende energikilder.

DR er allerede omdrejningspunkt for en af tidens helt store diskussioner – og det selvom forhandlingerne om et nyt medieforlig først begynder efter nytår. Foto: GONZALES PHOTO KIM MATTHÄI LELAND

Tyvstart på næste års medieforhandlinger
Selvom regeringen først efter nytår vil fremlægge sit udspil til et nyt medieforlig, tager vi det alligevel med på denne liste over de store slag i dansk politik i efteråret. Der er nemlig allerede stor debat om det nye medieforlig, der skal træde i kraft ved indgangen til 2019.

I dette efterår ventes Socialdemokratiet at fremlægge sit bud på en ny medieaftale, og partiet har ligesom andre partier allerede åbnet for at slanke DR.

I de kommende måneder holder kulturminister Mette Bock (LA) en række borgermøder om danskernes medieforbrug som optakt til regeringens udspil og forhandlingerne om et nyt medieforlig.

Kriminalforsorgen skal på plads
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) skal til efteråret genforhandle flerårsaftalen om Kriminalforsorgens økonomi. Til de forhandlinger vil bandekonflikten formentlig fylde en del, da man fra regeringens side har meldt ud, at der skal ses på, hvordan banderne håndteres i fængslerne. Blandt andet er flere fra fængselspersonalet blevet truet af de indsatte bandemedlemmer.

Også udenlandske fanger vil fylde her. I august meldte Dansk Folkeparti ud, at de ønsker at se på muligheden for at købe eller leje et fængsel i Østeuropa. Her vil de have udenlandske indsatte sendt til afsoning.

Skilsmisseforhandlingerne mellem EU og Storbritannien fortsætter i efteråret. Foto: /ritzau/Cicilie S. Andersen

Brexit-forhandlingerne
Storbritanniens farvel til unionen kræver en del møder, og efteråret er ingen undtagelse. Parter fra både EU og Storbritannien vil tage til Bruxelles løbende. Deadlines for forhandlingerne er vejledende, men herunder finder du tre datoer for forhandlingsrundernes start.

• Tredje runde af Brexit-forhandlingerne starter 28. august
• Fjerde runde starter 18. september
• Femte runde starter 9. oktober

Derefter er der lagt op til, at man skal bevæge sig fra fase 1, som er den nuværende, til fase 2 af forhandlingerne. Fase 2 vil dreje sig om det fremtidige samarbejde mellem EU og briterne. Der er dog ingen garanti for, at man når det til tiden, så EU’s chefforhandler, Michel Barnier, kan vælge at udsætte denne beslutning til topmødet i december.

Du kan finde en tidslinje over Brexit-forløbet her.

Hvad sker der med grænsekontrollen
EU-Kommissionen meddelte i maj, at Danmark sammen med Østrig, Tyskland, Sverige og Norge inden 12. november skal ophæve den midlertidige grænsekontrol.

Danmark har haft grænsekontrol siden 4. januar 2016, og den er flere gange blevet forlænget med tilladelse fra EU.

Grænsekontrollens skæbne bliver afgjort til november. Foto: /ritzau/ Nanna Navntoft

Udlændingeminister Inger Støjberg (V) har dog sagt, at hun ikke ser for sig, at grænsekontrollen ophæves lige med det samme, og en permanent grænsekontrol er en af Dansk Folkepartis helt store mærkesager. Det bliver derfor interessant at følge, om Danmark kommer til at tage kampen op med EU om endnu en gang at forlænge grænsekontrollen, når den ellers udløber til november.

Nye trepartsforhandlinger venter
Regeringen tager sammen med arbejdsmarkedets parter hul på endnu en omgang trepartsforhandlinger i efteråret, og de kommer til at foregå i Beskæftigelsesministeriet. Her skal der diskuteres voksen-, efter- og videreuddannelse, og her skal der forhandles med udgangspunkt i de anbefalinger, som en ekspertgruppe afleverede inden sommerferien. Læs mere om trepartsforhandlingerne her.