Partier vil have Folketinget til at finde advokatfirma til granskning af våbensag

Da det er Folketinget, der er blevet vildledt i våbensagen, bør det også være Folketinget, der er tovholder på den uvildige advokatundersøgelse, mener flere partier.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Andreas Krog

Folketingets granskningsudvalg bør stå for at finde de advokater, som skal gennemføre undersøgelsen af den såkaldte våbensag, hvor daværende forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen og hans ministerium i januar i år gav Folketinget urigtige oplysninger i forbindelse med et milliardindkøb af israelske våben til det danske forsvar.

Samtidig bør det være granskningsudvalget - og ikke Forsvarsministeriet - som advokaterne undervejs i arbejdet kan spørge om hjælp til eksempelvis at finde dokumenter og andet, der kan være relevant i undersøgelsen af sagen.

{{toplink}}
Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Læs også

Det mener tre af Folketingets partier.

”Det er Forsvarsministeriet, der har givet Folketinget forkerte oplysninger i en sag, hvor vi har skullet træffe en vigtig beslutning. Derfor giver det mest mening, at undersøgelsen ligger i Folketingets eget granskningsudvalg, og ikke i det ministerium, som selv skal undersøges,” siger Enhedslistens forsvarsordfører, Trine Pertou Mach.

På et møde i sidste uge skitserede forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) mundtligt, hvordan regeringen forestiller sig, at sagen skal undersøges.

Altinget erfarer, at ministeren her lagde op til, at det skal være Forsvarsministeriet, der bliver opdragsgiver og tovholder på opgaven. Med en følgegruppe på sidelinjen bestående af de partier, som bliver enige om undersøgelsens tilrettelæggelse.

Fredag skal Folketingets partier igen til møde i Forsvarsministeriet. Her forventes Troels Lund Poulsen at præsentere et udkast på skrift til kommissorium for undersøgelsen.

Radikale håber, at ministeren vil gå med til at forankre opgaven i granskningsudvalget.

0:000:00